Englerup ved Dejligheden

Selv om der ikke er stjernetæpper lyseblå, er der muligheder for fine julenatur- oplevelser i bunden af Isefjorden.

Dejligheden ved Bramsnæs Vig, hvor Christian Winther havde nogle lykkelige somre som nygift. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Fra Englerup til Dejligheden. Det må være det oplagte mål for en udflugt i julen, og så ligger det mindre end en times kørsel fra København i bunden af Isefjorden. Englerup er en lillebitte landsby, der meget passende er kendt blandt cykelentusiaster for at have en af de højeste bakker i det smukt kuperede landskab, der også kaldes de sjællandske alper.
Herfra fører en vandresti gennem strandskov ned til Langtved Færgekro ved Munkholmbroen.
Den var for små hundrede år siden et meget yndet udflugtsmål for københavnere og er stadig meget populært blandt de lokale.
»De kom med madkurve og slog sig ned i krohaven og nød udsigten over vigen eller måske i læ af den store gravhøj fra stenalderen, der blev udbygget i dolktiden 2400-1700 før vor tidsregning og også brugt i bronzealderen,« fortæller Birgitte Norby, naturvejleder i Lejre Kommune, mens hun samler 7.000 år gamle muslingeskaller op af skovbunden på den gamle stenalderkyst.
Handelsplads for vikinger
Her har vore forfædre haft boplads ved boplads med gode fiske- og jagtmuligheder, hvilket de mange gravhøje i landskabet vidner om. I Vikingetiden var her en vigtig handelsplads, og på halvøen Munkholm havde Erik Klipping en gård, hvor han skrev et brev, der er dateret 1272.
Ude på vandet i Tempelkrogen skræpper blishønsene forskræmt op, da en stor fugl flyver over. Denne gang var det kun en musvåge, men det kunne også have været en af de ynglende havørne fra Bognæs, der somme tider supplerer ørredmenuen med en blishøne, men som også gør et stort indhug på skarverne.
»I gamle dage var her et garveri, der bl.a. gjorde gode forretninger under Napoleonskrigene. Det udnyttede kraften fra et af vandløbene med en stampemølle. Der er næppe tvivl om, at folk fra Englerup er gået ad den sti, der stadig findes gennem skoven, for at arbejde på garveriet eller få andet forefaldende arbejde og for at handle på markedet,« siger Birgitte Norby.
Gøngernes flugtrute
Færgekroen er i hvert fald et par hundrede år gammel, og endnu ældre er færgefarten mellem Tempelkrog og Bramsnæs Bugt, der blev varetaget af en færgekarl, der holdt til på krosiden. Han blev afløst af den faste forbindelse via Munkholm i 1952. Ifølge Carit Etlars »Dronningens Vagtmester« blev gøngerne udskibet fra Langtved efter flugten op gennem Sjælland under svenskekrigen 1657-60.
»Henrik Pontoppidan boede på kroen i en lang periode i 1879, hvor han blev inspireret til naturbeskrivelserne i romanen »Vildt«, og Frank Jæger og Cai M. Woel bruger også stedet i deres værker,« fortsætter Birgitte Norby, inden hun tager os med til et sted på egnen, der har sat stærke spor i dansk litteratur, nemlig Dejligheden ved Bramsnæs Vig, hvor halvøen Bramsnæs rækker ud i Isefjordens inderbredning.
Winthers Dejlighedsdigte
Her boede Christian Winther og hans kone et par somre som nygifte i et lille boelsted, og her skrev han sine Dejlighedsdigte og gjorde forarbejdet til »Hjortens Flugt«, der senere skulle inspirere Henrik Pontoppidan. Det er dog ikke det oprindelige hus, der ligger for foden af Dejlighedsbakken.
Selv en grå vinterdag er her næsten paradisisk smukt, men Birgitte Norby synes ikke, vi skal snydes for en tur på Dyrehavsbakken, det 61 meter høje »bjerg« på det fredede overdrev i skoven under Ryegaard Gods.
Her har enkeltstående bøgetræer fået lov til at vokse sig kæmpestore, og fra toppen af bakken har man en fantastisk udsigt hele horisonten rundt. Men mest betagende ud over bugten, lergravsøerne og fjorden.
»Her kan man se til verdens ende,« siger Birgitte Norby.
På en klar dag kan man i hvert fald se til Orø og Erikholms Skov.