Engelsk journalist: Danmark er verdens mest skamløse nation

Vi er skamløse i Danmark, påpeger en engelsk journalist i et stort engelsk medie. Men mest på den gode måde, fastslår hun samtidig.

Danskerne er de mest skamløse, skriver engelsk journalist. Her ses nogle studenter fejre eksamensbeviset ved Storkespringvandet i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Vi er verdens mest skamløse nation i Danmark. Vi bader nøgne, vi drikker os fulde, når vi er 16 år, og knap er vi begyndt i folkeskolen, før vi på pædagogisk vis bliver indført i hemmelighederne bag blomsten og bien og vores allesammens tilbliven.

Det konstaterer den britiske journalist Helen Russell, der er bosat i Danmark, i et længere indlæg, bragt i den britiske avis The Telegraph.

Her dvæler journalisten i sit skriv over det danske samfunds indretning, der ifølge hende står i skærende kontrast til hendes egen katolske opvækst i en engelsk forstad.

»I løbet af min ungdom i en britisk forstad i 90erne, var svømning noget, man undgik for enhver pris. Den knusende forlegenhed ved at fremvise ens spirende, pubertære krop tvang mange teenagere til at forfalske sedler fra deres forældre, der gav tilladelse til ikke at deltage i svømmeundervisningen,« skriver Helene Russell, der mener, det er noget anderledes i Danmark.

»Her er motion obligatorisk, der er kommunale bade, og der bliver holdt øje med, at alle skrubber sig rene nøgne, før man hopper i bassinet. Nudistaftener for familier er ikke ualmindelige, og på mange af strandene langs Danmarks 7.000 kilometer lange kyst er det valgfrit, om man vil have tøj på,« påpeger Helene Russell.

Skribentens anekdoter bliver bakket op af en undersøgelse fra universitetet i Zurich, der fastslår, at danskerne er det folkefærd, der er mindst bange for at blive sat i forlegenhed. Beskedne 1,6 procent af os lider af catagelofobi, en indgroet angst for at blive gjort til grin i sociale situationer. Det er den laveste procentdel i verden, fastslår undersøgelsen.

Og den afslappede facon tager vi med os videre ud på arbejdspladserne, fastslår hun.

»Når danskerne kommer ud på arbejdspladserne, fortsætter sjoven. Fødselsdage bliver markeret med sang og menneskeformede kager, hvor alle skriger, når hovedet bliver kappet af. Mange arbejdspladser har medarbejderforeninger og i mit område praler flere af, at de har kontor-bands. Guitarer bliver hevet frem ved enhver given lejlighed, og fælles musikspil med Lars fra regnskabsafdelingen bliver betragtet som helt normal »hygge«,« anfører skribenten.

Og det er alt sammen for det gode, fastslår Helene Russell afslutningsvis. For danskernes placerer sig som bekendt i toppen af de fleste lykke- og tilfredshedsundersøgelser, påpeger hun, inden hun til sidst bebuder, at hun har tænkt sig at fortsætte med at »leve dansk« lidt endnu. Hvor skamløst.