Engelsk i 1. klasse hitter - det gør lektiehjælpen ikke

Folkeskolereformen har tilsyneladende ikke givet forældrene dybe panderynker. Især tidligere fremmedsprog og mere dansk, matematik og bevægelse er en succes. Det halter dog fortsat med lektiehjælp og faglig fordybelse.

Folkeskolereformen er tilsyneladende bedre end sit rygte. Forældre med børn i folkeskolen har i hvert fald ifølge en ny undersøgelse lavet af YouGov taget godt imod mange af reformens nye tiltag. Det skriver Kommunernes Landsforenings ugebrev, Momentum.

I undersøgelsen er knap 1.200 forældre blevet spurgt, hvordan de konkrete ændringer fungerer på deres barns skole. Og der er på stort set alle områder flere positive end negative tilkendegivelser. Især tidligere fremmedsprog og mere dansk, matematik og bevægelse er en succes.

For eksempel finder 65 procent det positivt, at fremmedsprog nu bliver indført tidligere, mens kun seks procent har dårlige erfaringer med ændringen.

Formand for landsforeningen Skole og Forældre Mette With Hagensen oplever også, at forældrene generelt er godt tilfredse med reformen.

»Når vi taler med forældrene, er de stadig glade for elementerne i reformen og kan godt se nogle gode udviklingsperspektiver i den, men der er selvfølgelig stadig ting, der ikke fungerer optimalt,« siger hun.

En af de ting, forældrene ikke er helt tilfredse med, er lektiehjælpen og den faglige fordybelse på deres barns skole. 37 procent af forældrene mener, at det fungerer meget godt eller godt, mens 29 procent svarer hverken eller. 28 procent mener, at lektiehjælp og faglig fordybelse fungerer dårligt eller meget dårligt.

Det kommer ikke bag på formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.

»Vi ved, det kommer helt an på, hvor mange ressourcer skolerne har lagt i det. Møder eleverne dygtige lærere inden for de fag, de skal have hjælp til, så er der generelt en positiv holdning til lektiehjælpen. Men har skolerne valgt at gøre det til et sted, hvor frivillige står til rådighed for eleverne, så er der ikke megen værdi i det for eleverne,« siger han.

Halvdelen af forældrene i undersøgelsen oplever, at antallet af vikartimer er steget eller sågar steget kraftigt i deres barns klasse. Cirka en tredjedel har ingen ændring oplevet, mens et fåtal har oplevet et fald i vikartimerne.

Anders Bondo Christensen siger:

»Der er alt for mange lærere, som oplever, at de i dagligdagen ikke kan levere det, politikerne forventer af dem. Det har medført et voldsomt stigende sygefravær blandt lærerne, og det er det, der udløser vikarsituationerne.«

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal er også utilfreds med det stigende antal vikartimer. Han glæder sig dog over, at de seneste meldinger fra skolelederne er, at sygefraværet er stagneret eller på vej ned.

»Det vil uden tvivl hjælpe på vikarproblemerne. Vi får dog en udfordring igen i forbindelse med det forestående kompetenceløft for lærere og pædagoger. Det er derfor vigtigt, vi får lavet nogle intelligente løsninger, der kan afhjælpe problemet, og får kommunikeret ud til forældrene, at deres barn i en periode vil opleve lidt flere vikarer, men at der derefter kommer lærere tilbage, der er blevet endnu dygtigere,« siger Claus Hjortdal til Momentum.