Endnu et opgør med folkeskolen truer – det kan det betyde for dit barns skole

Folkeskolereformen fra 2014 kastes nu helt op i luften af SF, der har meldt ud, at de vil opsige forliget frem mod valget. Det kan få store konsekvenser for folkeskolen, som vi kender den i dag, vurderer Berlingskes uddannelsesjournalist, Kristoffer Kræn Sørensen.

»Min værste frygt er, at et enkelt eller to partier efter et valg igen kan blokere for det flertal, som vil give mere frihed til skolerne. Ved at opsige forliget har vi fuldstændig frie muligheder til at give skolerne den frihed, mange partier har et ønske om,« siger Jacob Mark, undervisningsordfører for SF, til Politiken torsdag. Partiet har netop opsagt forliget om folkeskolen, der blev indgået i 2013. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kommende opgør med folkeskolereformen vil have store konsekvenser for folkeskolen, som vi kender den i dag, vurderer Berlingskes uddannelsesjournalist, Kristoffer Kræn Sørensen.

Folkeskolereformen, der har været gældende i næsten et årti, skal skrottes efter næste folketingsvalg, hvis det står til SF.

Partiet har opsagt forliget, fortalte partiets undervisningsordfører, Jacob Mark, til Politiken torsdag aften.

I store træk vil SF forsøge at sikre, at ingen partier kan blokere for et flertal, der vil gøre op med forliget fra 2014, som dannede den nuværende folkeskolereform. Her blev indført en lang række regler for folkeskolerne, der skulle gøre dem mere ensartede.

Hvad betyder det, når SF siger, at de vil gøre skolerne mere »frie«?

»Reformen fra 2014 stillede en række krav til skolerne, som især af lærerne er blevet opfattet som en spændetrøje for måden at drive skole på. Det er krav, SF vil gøre op med, så skolerne i højere grad selv kan bestemme, hvad der fungerer bedst netop på deres skole og for deres elever.

De store stridspunkter i den nuværende reform har først og fremmest været de længere skoledage, fortæller Kristoffer Kræn Sørensen:

»Men skolen er også underlagt en lang række andre krav om eksempelvis et maksimalt antal elever i klasseværelset, at skolerne skal gennemføre nationale test af eleverne, og der er krav om, hvor stor en del af underviserne, der skal være uddannet til at undervise. Der er faktisk også detaljerede beskrivelser af, hvad eleverne skal lære i hvert fag. Alt det vil SF afskaffe.«

Hvad vil det betyde for folkeskolen i praksis at blive sat mere fri? Kan de enkelte skoler i så fald bestemme alt selv?

»I teorien kan man ikke regne med noget. Der kommer uden tvivl til at være stor forskel på kvaliteten af de enkelte skoler, og det vil øge uligheden skolerne imellem, fordi de vil indrette sig vidt forskelligt. Det må man gå ud fra, for det, man går væk fra, er, at alle skoler i grove træk skal være ens.«

»Derfor er det også et tveægget sværd. For på den anden side får forældre og børn et mere varieret udvalg af folkeskoler, men samtidig færre »rettigheder«, fordi de ikke vil være garanteret, at deres børn møder samme fag som børn på andre skoler, at læreren har en vis uddannelse, eller at der er et loft over, hvor mange elever der er i klassen.«

Kristoffer Kræn Sørensen er Berlingskes fagjournalist på uddannelses- og dannelsesområdet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

I Esbjerg og Holbæk har der været forsøg med at frisætte skolerne, og her har skolerne først og fremmest kortet dagene. Nogle skoler har også slået nogle fag sammen, mens andre har indført nye fag.

»SFs tanker er på mange måder en liberal tankegang, for konsekvensen bliver, at skolerne kan indrette sig som et mere specifikt tilbud. De kan for eksempel vælge at være en skole, der har større vægt på naturfag eller kreative fag. Sådan et skoletilbud vil tiltrække nogen og skræmme andre væk.«

Betyder det, at skolerne kan gøre op med de så at sige klassiske fag som dansk, matematik, historie og samfundsfag, hvis de ønsker det?

»Hvis SFs tanker om at sætte skolerne fuldstændig fri blev gennemført, så vil der straks være skoler, der nedlægger såkaldt traditionel undervisning. Men ser man på de andre partiers standpunkt, så er der ingen chance – eller risiko, om man vil – for, at alle skoler får lov at skære ned på fag som dansk og matematik,« siger Kristoffer Kræn Sørensen.

»Politikerne skaber et cowboyland, hvis de løsner grebet nok, og det ved de godt. Der vil nok altid være nogle hegnspæle, som skal følges. I Esbjerg og Holbæk gælder det også for eksempel, at eleverne stadig skal til afgangseksamen. På den måde kommer vi nok til at se, at skolerne bliver sat mere fri – men stadig med overordnede krav.«

Hvem gør SF det her for – eleverne eller lærerne?

»Først og fremmest har lærerne i et årti råbt utrolig højt og været utilfredse med deres nye arbejdstid. Nu bliver SF partiet, der tager en masse ros fra skolens ansatte, også selv om der næsten ikke er nogle politikere tilbage, der står last og brast om skoledagens længde og reformens andre tiltag,« siger han.

»Og så vil de selv sige, de gør det for eleverne. SF har et mantra om, at de lange skoledage har været skidt for trivsel og faglighed, men man ved ikke, om det er rigtigt. Eksperter peger i hvert fald på, at en længere dag er godt for de elever, som ikke har forældre, der står klar med kakao og lektiehjælp, når de kommer hjem. Men SF holder fast i, at de lange dage dræber elevernes motivation.«

Samtidig er dog ingen tvivl om, at det også er et valgoplæg, siger Kristoffer Kræn Sørensen.

Er det et endeligt punktum for den tumult, folkeskoleområdet har været præget af det seneste årti, hvis der kommer et nyt forlig, som ovenikøbet indgås bredt mellem partierne?

»Hvis det sker, er det i hvert fald et endeligt punktum for den nuværende reform, der skulle revolutionere vores skoler, og som der var stor politisk begejstring for i 2014. Alle de ideer og mantraer, der var, er udvisket i en sådan grad, at den ikke er til at kende længere.«

I mellemtiden har historien vist, at en reform kun virker, hvis der er opbakning blandt lærere og elever, siger Kristoffer Kræn Sørensen. Efter den nye udmelding lyder det fra lærere og skoleledere, at de ser positivt på at få færre regler og mindre styring med et nyt forlig, men at de ikke vil ende som en politisk kampplads igen.

»Derfor er jeg overbevist om, at hvis der kommer et nyt forlig, så vil der være et stort behov for, at det skal være funderet blandt dem, der arbejder i folkeskolen, og at der skal være bred politisk enighed, så den næste reform får en større chance end den, der nu er ved at afgå ved døden.«