Var det bevidst, at en videooptagelse af fangemishandling overværet af danske soldater i Irak i 2004 blev holdt hemmelig?

Dette spørgsmål opgav auditørkorpset, forsvarets anklagemyndighed, mandag at komme til bunds i.

Det er dog langtfra første gang, at anklager om mishandling er endt som uopklarede.

• Få måneder efter offentliggørelsen af fotoer fra Abu Ghraib-fængslet i Irak i 2004 eksploderede de danske medier med påstande om fangemishandling i den daværende danske lejr i Irak, begået af en afhøringsofficer, kaptajn Annemette Hommel. I byretten blev hun dømt, men fritaget for straf. Østre Landsret smed sagen ned ad trappen. Resultat: Frikendt.

• De fleste husker sikkert stadig filmen »Den hemmelige krig«. Om afghanere, der blev tilbageholdt af danske jægersoldater og afleveret til mishandling i et amerikansk afhøringscenter på luftbasen i Kandahar i 2002. Regeringen og de danske soldater burde have vidst, at afghanerne risikerede tortur, lød anklagen i filmen. Nogle år senere, i den såkaldte Tarin-sag, afviste Østre Landsret, at soldaterne havde gjort sig skyldige i noget som helst. Den danske stat skulle ikke betale erstatning til de pågældende afghanere. Et nøglevidne, en tidligere dansk tolk af iransk oprindelse, erkendte som vidne, at han havde forvekslet rygter med virkeligheden. Resultat: Staten frikendt.

• En mindre sag, men omhandlende samme periode og de samme udsendte soldater i Kandahar, fulgte i 2010, da forlydender dukkede op om eksistensen af en CD-rom med billeder fra Afghanistan, hvor danske soldater medvirker eller er til stede ved tortur af afghanske fanger. En auditørundersøgelse blev sat i værk, men CD-rommen, der angiveligt skulle befinde sig hos netop den tolk, der vidnede i Tarin-sagen. blev ikke fundet. En socialrådgiver, der som tidligere ansat i forsvaret havde haft tolken som klient, nægtede trods tvangsbøder at udtale sig. Resultat: Uopklaret.

• Lækagesagen fra Irak, der handlede om læk af indsættelsen af jægersoldater i Irak, begyndte i 2007, men tog fart, da instruktøren fra »Den hemmelige krig«, Christoffer Guldbrandsen, anklagede daværende forsvarsminister Søren Gades spindoktor, Jacob Winther, for at have lækket nyheden. Københavns Politis efterforskning trak ud, men det nærmeste, man kom en afklaring, var en politiafhøring af den daværende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Jørn Olesen. Han havde under et besøg i Irak umiddelbart før lækagen hørt Søren Gade tale om indsættelsen af jægerne, mens blandt andre TV 2s korrespondent Rasmus Tantholdt var til stede. Resultat: Uopklaret.

• For godt to år siden rejste advokat Christian Harlang sag mod Forsvarsministeriet med krav om erstatning til 23 irakere, der blev tilbageholdt og tortureret af irakiske myndigheder efter operation Green Desert i november 2004, hvor danske soldater medvirkede til at sikre operationen. Kort før jul opgav Harlang at føre sagen i Danmark, fordi irakerne havde fået afslag på fri proces. Sidste mulighed for at afgøre, om der er et dansk erstatningsansvar, er den europæiske menneskerettighedsdomstol. Men det er foreløbig et åbent spørgsmål, om domstolen vil behandle en eventuel sag fra Danmark. Resultat hidtil: Uopklaret.

• Som led i de 23 irakeres sag mod Danmark med krav om erstatning trådte den tidligere efterretningsofficer i Irak Anders Kærgaard frem på et pressemøde hos irakernes advokat, Christian Harlang, med en video, der viser irakiske sikkerhedsstyrker sparke nogle liggende personer, mens danske soldater ser til. Videoen er optaget under operation Green Desert i november 2004. Forsvarets Auditørkorps har efterforsket, om den daværende bataljonschef, John Dalby, som påstået havde kendskab til videoen og løj om sin viden. Det er den dag, auditøren mandag har opgivet at komme til bunds i. Resultat: Uopklaret.

I et par tilfælde er officerer blevet straffet eller har fået tjenstlige påtaler for deres handlinger i sager, der har udspring i Irak- og Afghanistan-krigene:

• Den såkaldte »jægerbog«-sag med den falske arabiske oversættelse blev forsøgt forbudt, fordi den ifølge Forsvarskommandoen indeholdt oplysninger, der kunne skade forsvaret. En oversættelse til arabisk dukkede op, men den viste sig at være et falskneri begået af en IT-officer i Forsvarskommandoen. Både han og den daværende kommunikationschef løj om deres roller i sagen og blev dømt efter militær straffelov og afskediget. Resultat: Domsfældelse

• I 2012 dukkede det såkaldte »papkassenotat« op, som ifølge nogle medier viste, at den tidligere chef for Hærens Operative Kommando, Poul Kiærskou, havde beordret undergivne officerer til at oplyse forkerte tal for antallet af tilbageholdte irakere. Tjenestemandssager endte med tjenestemandslovens mildeste sanktion til Kiærskou, en advarsel, og næstmildeste, en irettesættelse, til hans kollega i Forsvarskommandoen, generalmajor Henrik Røboe Dam. Begge blev i deres job. Resultat: Sanktioner.