Der bliver nu sået stærk tvivl om udfaldet af den undersøgelse, som mediehuset Aller selv har iværksat for at kulegrave skandalen om ulovlig overvågning af kendtes kreditkort på koncernens eget ugeblad Se og Hør.

Det sker efter, at endnu en af de centrale personer i sagen har sagt nej til at deltage i den »eksterne og uvildige« undersøgelse, som Aller igangsatte 28. april, dagen hvor skandalen begyndte at rulle.

I forrige uge kom det frem, at »tys-tys-kilden«, der via sit arbejde hos Nets og IBM angiveligt har lækket kreditkortoplysninger til Se og Hør, ikke vil medvirke i undersøgelsen. Den tidligere chefredaktør på Se og Hør og sigtet i sagen, Henrik Qvortrup vil heller ikke tale med Aller, før han er blevet afhørt af politiet.

Nu er det så den nuværende journalist på Se og Hør Kasper Kopping, der ikke vil medvirke i den undersøgelse, som foretages af advokat Henrik Stagetorn og revisionshuset PwC. Det fortæller journalistens advokat, Casper Andreasen, til Berlingske.

»Jeg mener, at politiet skal foretage efterforskningen. Og jeg ser ikke nogen grund til at deltage i en intern undersøgelse, hvor de rettigheder min klient har som sigtet, og de pligter politiet er underlagt i forbindelse med en efterforskning, ikke gælder. Dette gør det betænkeligt at deltage i undersøgelsen,« siger Casper Andreasen.

Kasper Kopping beskrives som den journalist, der sammen med Ken B. Rasmussen, havde den primære kontakt med den særlige »tys-tys-kilde«. Han har tidligere stået frem og erkendt, at Se og Hør benyttede sig af en særlig kreditkortkilde, men at han under hele forløbet blot har gjort, hvad han blev beordret til af sine chefer. Kasper Koppings advokat finder det paradoksalt, at det er virksomheden Aller Media, som foretager en undersøgelse af den sag, som mediehuset selv er sigtet i.

»Det er muligt, at Aller kan bruge undersøgelsen til at rense sig selv eller få de ting frem, som kan tale deres sag. Men det har min klient og jeg ingen interesse i at deltage i,« siger Casper Andreasen.

Kritik af undersøgelse

Dermed lægges endnu en sten på det bjerg af kritik, som den nu forhenværende formand for Allerfonden og nuværende juraprofessor på Københavns Universitet, Linda Nielsen, lagde fundamentet til. Da hun 8. maj forlod sin post i den magtfulde Allerfonden, der via stemmemajoritet kontrollerer Aller-koncernen og dermed Se og Hørs moderselskab, var det med en usædvanlig hård kritik. Det lød blandt andet fra Linda Nielsen i en pressemeddelelse, at en fyldestgørende undersøgelse af sagen bør »omfatte væsentligt flere forhold, end der på nuværende tidspunkt er lagt op til«.

Efter opmærksomheden på undersøgelsen i medierne, fremlagde Aller undersøgelsens kommissorium. Hvorvidt Linda Nielsens kritik havde indflydelse på det oprindelige kommissorium står fortsat hen i det uvisse.

På trods af at undersøgelsen er slået stort op som en uvildig undersøgelse, der skal endevende, hvad der er sket i forbindelse med overvågning af kendte og kongeliges kreditkortoplysninger på Se og Hør, kan offentligheden langtfra regne med, at alle fakta kommer på bordet. Det forklarer Jørn Vestergaard, juraprofessor ved Københavns Universitet, der siger, at der på »ingen måde« er garanti for, at offentligheden får hele sandheden, når resultaterne fra Allers undersøgelse efter planen offentliggøres i slutningen af juni.

»Konklusionerne i Allers egen undersøgelse må tages med et stort gran salt. Undersøgerne er jo købt og betalt af Aller. Den, der betaler for musikken, bestemmer også, hvilken melodi, der spilles. Formålet med undersøgelsen er at få styr på det interne beredskab, sådan at man kan dæmme op for yderligere udskejelser, stille de implicerede ansatte til ansvar og skærme virksomheden mod den offentlige kritik,« siger Jørn Vestergaard.

»Klogt at takke nej«

Enhver privat virksomhed kan iværksætte sin egen undersøgelse, og Aller har i højere grad iværksat undersøgelsen for sin egen skyld end for at kaste lys over sagen i den brede offentlighed, vurderer Lars Bo Langsted, juraprofessor ved Aalborg Universitet.

»Vi kan som offentlighed ikke bruge undersøgelsen til alverden, og det skal vi vel heller ikke. Men jo flere, der bliver sigtet og dermed meget fornuftigt siger, at de ikke vil deltage i undersøgelsen, desto mindre værdi har den,« siger Lars Bo Langsted og tilføjer:

»Når man er sigtet, er man i politiets søgelys, og alt kan blive brugt mod én, mens man samtidig ikke ved, hvad der kan komme ud af sådan en undersøgelse. Og om det er noget, der kan belaste en i en senere retssag. Derfor er det klogt at takke nej til at medvirke,« siger Lars Bo Langsted.

Berlingske har af flere omgange forsøgt at få Linda Nielsen til at uddybe sin kritik af undersøgelsen uden held.

Aller vil ikke svare på, hvor stor en del af undersøgelsen, der offentliggøres. Den adm. direktør i koncernen, Pål Thore Krosby, skriver i en mail til Berlingske, at Aller gør alt, hvad de kan for at få alle fakta frem på bordet.»Derfor opfordrer vi alle relevante personer til at deltage, men hvis nogle personer ikke ønsker at deltage i undersøgelsen, tager vi dette til efterretning. Det centrale for os er, at vi som virksomhed får alle fakta frem og sandheden på bordet, så vi kan tage konsekvenserne af det indtrufne og gennemføre de nødvendige handlinger fremadrettet for at sikre, at lignende ikke vil ske igen,« skriver han.

Aller Medias undersøgelse forventes at være færdig i slutningen af juni. Det er dog op til bladhuset selv, om – eller hvilke dele af – undersøgelsen, som de vælger at offentliggøre.