Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Alle planlagte konfirmationer, der skulle have fundet sted i kirker landet over, bliver endnu engang udskudt på grund af coronavirussen.
Tidligere meddelte Kirkeministeriet, at alle konfirmationer ville blive udskudt til efter påske. I dag lyder meldingen så, at konfirmationerne bliver udskudt til efter pinse, altså til juni.
Københavns Stift oplyser, at datoer fastsættes lokalt så hurtigt som muligt, og at beslutningen er blevet truffet for at sikre en afklaring for familier og ansatte.
Biskopperne følger løbende regeringens udmeldinger om tiltag, der skal begrænse smittespredning, lyder det i en meddelelse.
Stiftet skriver, at man løbende bør holde sig opdateret på stiftets hjemmeside eller kontakte provst eller biskop.
Tirsdag gjorde statsminister Mette Frederiksen (S) det klart, at der bliver nedlagt forbud mod forsamlinger på flere end ti personer, og dette har stor indflydelse på konfirmationerne.
Siden statsministeren annoncerede, at landet delvist lukkede, er også alle gudstjenester aflyst. Dette gælder indtil videre i 14 dage.
Ved dåb og vielser vil der som udgangspunkt ikke være offentlig adgang.
Begravelser og bisættelser i folkekirken skal ikke overholde den faste deltagergrænse på ti personer, men der må maksimalt tillades adgang én person pr. fire kvadratmeter gulvareal i kirkens skib. Der skal samtidig tages højde for kirkens indretning, så det er muligt at holde afstand til hinanden.