Endnu en arm fundet i Køge Bugt

Politiet har fundet endnu en arm i Køge Bugt. Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

Foto: Liselotte Sabroe. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017)
Læs mere
Fold sammen

Københavns Politi oplyser på Twitter, at de har fundet endnu en arm i Køge Bugt.

Armen blev fundet onsdag morgen kl. 10.20 i samarbejde med Forsvarets dykkere.

»Armen er ikke blevet undersøgt endnu, men den er fundet i samme område, hvor vi fandt den første arm, og den var tynget ned på lignende vis. Derfor antager vi, at armen har forbindelse til Ubådssagen,« siger vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen.

Armen er blevet bragt til Retsmedicinsk Institut, hvor den i morgen vil blive nærmere undersøgt.

(Opdateres...)