Enden nær for Mårup Kirke

Skov- og Naturstyrelsen har besluttet at rive Mårup Kirke ned efter sommerferien.

Læs mere
Fold sammen

Skov- og Naturstyrelsen har besluttet at begynde nedrivningen af Mårup Kirke efter sommerferien, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Hermed synes et sidste redningsforsøg fra en gruppe lokalbeboeres side på at få reddet kirken fra havets indhug i klinten foran ved at kystsikre området at være forgæves.

- Faglige vurderinger foretaget af Kystdirektoratet i januar og Cowi i april viser, at regnvand og grundvand vil underminere skrænten, uanset om man omgående etablerer kystsikring, siger skovrider Jesper Blom-Hansen fra Skov- og Naturstyrelsen i Vendsyssel.

Kirken - der nu har under 10 meter til klintskrænten - skal først nedtages sten for sten til to meters højde og deponeres til genopførelse andetsteds, måske.

- Det er sidste udkald for at tage kirken ned i god ro og orden, siger skovrideren,

/ritzau/