I dag hedder en sladrehank en "whistleblower" (fløjteblæser), og det udtryk har ikke nær den samme negative klang.

En whistleblower er betegnelse for en person, der "sladrer" om kritisable eller ulovlige forhold i selskaber, organisationer eller offentlige institutioner, hvor den pågældende er eller har været ansat eller på en anden måde involveret.

Det er normalt kendetegnet for en whistleblower, at vedkommende er underlagt en eller anden form for tavshedspligt, som vedkommende tilsidesætter.

Betegnelsen whistleblower er engelsk og stammer fra den praksis, der udøves af engelske bobbies (politimænd), som blæser i fløjten når de observerer en lovovertrædelse.

Efter forslag fra socialdemokraten Katrine Lester i Frederiksberg Kommune har kommunen som den første i Danmark indført en whistleblower-ordning.

Eksempler på kendte whistleblowers:

* Folketingets ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen var journalisten Nils Ufers kilde, der fik tamilsagen til at rulle.

* Frank Grevil, tidligere dansk efterretningsagent, gik til offentligheden med fortroligt stemplede dokumenter fra Forsvarets Efterretningstjeneste. De viste, at der ikke var belæg for at sige, at Iraks Saddam Hussein med sikkerhed havde masseødelæggelsesvåben.

* Jeffrey Wigand, amerikansk kemiker og tidligere vicepræsident for forskning og udvikling hos tobaksfabrikanten Brown & Williamson afslørede den amerikanske tobaksindustri.

* William Mark Felt, også kendt som "Deep Throat", den hemmelige kilde som førte til oprulning af Watergate-skandalen i USA, der kostede Richard Nixon præsidentposten.

* Hjemmesiden WikiLeaks, som blev lanceret i december 2006 af den australske journalist Julian Assange, har systematiseret whistleblowing, ved at publicere lækkede dokumenter fra statsmagter og andre organisationer, samtidig med de sikrer kilden anonymitet.

/ritzau/