En vis Lagerlöf

Det var dér, en ukendt Selma Lagerlöf for første gang læste op fra sin endnu ufærdige roman »Gösta Berlings Saga«, og det var dér, kvinder for første gang fik let adgang til bøgernes verden. I Berlingske-singlen »Farlig Viden«, som vi her bringer et uddrag af, fortælles historien om Kvindelig Læseforening og dens betydning for kvinders oplysning og kampen for kvinders stemmeret.

Lokalernes indretning i den norske »Læseforening for Kvinder« dannede model for den danske forening, der fik sin permanente adresse i Pilestræde. Kvinder skulle kunne læse verdenslitteraturen, lytte til tidens populære foredragsholdere og på øverste etage lod foreningens bagkvinder også indrette et hotel kun for kvinder. Fold sammen
Læs mere

5. juni er altid en festdag, hvor Dannebrog vajer overalt. På land og i by bliver der arrangeret grundlovsmøder med nationale sange, og fra talerstolen bliver der sagt pæne ord i anledning af demokratiets fødselsdag. Man taler om Grundloven i ental og i bestemt form, selv om det er noget af en tilsnigelse. For er det 1849-versionen eller er det den aktuelt gældende lov af 1953, man tænker på? Det er som regel et åbent spørgsmål.

Mere sikkert er det, at den grundlov, som blev vedtaget i 1866 efter tabet af Slesvig og Holsten to år tidligere, stort set er gået i glemmebogen. Det er Grundloven af 1915 til gengæld ikke, og det skyldes i afgørende grad, at det var ved den lejlighed, de politiske rettigheder til at give sin mening til kende ved valg til de lovgivende forsamlinger blev udvidet til at gælde så at sige hele den voksne befolkning – inklusive fruentimmere, fattige og forbrydere, som det i mange år hed med en formulering hentet i folkedybet.

100 år er der således nu gået, og 5. juni 2015 kan med rette fejres som en mærkedag i landets politiske historie i almindelighed, men altså i kvindesagens historie i særdeleshed. Berlingske udgiver i den anledning en single om et mindre velkendt aspekt af den historie. For selv om Kvindelig Læseforening indirekte, men uafviseligt spillede en rolle i meningsdannelsen op til vedtagelsen af 1915-grundloven, er der tale om et kapitel, som næsten var gået i glemmebogen, indtil bibliotekar Helle Hvenegaard-Lassen i 2008 udgav et omfattende forskningsbaseret værk om læseforeningens historie. Titlen er »Et andet hjem«, og sammen med en mindre biograf fra samme år over Sophie Alberti, der i en menneskealder var selve omdrejningspunktet i foreningens dagligdag, har Helle Hvenegaard-Lassen leveret et monumentalt arbejde, som nødvendigvis må være udgangspunktet for al efterfølgende beskæftigelse med Kvindelig Læseforening. Ved siden af de to nævnte bøger er der til nærværende skrift benyttet baggrundsmateriale fra Berlingskes redaktionelle arkiv.

[...]

Lokalernes indretning i den noske »Læseforening for Kvinder« dannede model for den danske forening, der fik sin permanente adresse i Pilestræde. Kvinder skulle kunne læse verdenslitteraturen, lytte til tidens populære foredragsholdere og på øverste etage lod foreningens bagkvinder også indrette et hotel kun for kvinder. Fold sammen
Læs mere

Bogsamlingen voksede år for år, og den rummede i 1901 22.000 bind mod blot det halve ti år tidligere. Vækst var der også i antallet af medlemmer, som i 1902 var oppe på næsten 2.200, og i antallet af udlån, der samme år passerede 81.500. Hver dag blev læsestuen besøgt af rundt regnet 500 kvinder, men i stigende grad var det nu også de sociale sammenkomster og foredragsvirksomheden gennem hele vintersæsonen, som virkede så tiltrækkende på mange både gift og ugifte kvinder, at de fandt vej til foreningen i den statelige bygning på Amagertorv. For det var kendte og lærde mænd, og i mindre grad kvinder, som optrådte på talerstolen den første torsdag i hver måned. Det var folk, der havde noget på hjerte og ordet i sin magt, og emnerne var vidt forskellige: »Kvindernes betydning i kampen mod hovedstadens farer for arbejderbefolkningens børn med særligt hensyn til friskolebørnsasylerne«, om det spørgsmål talte en fremtrædende jurist. En læge fortalte om suggestion i forbindelse med et foredrag med titlen »Rejsebilleder fra Lourdes og andre steder« og professor Vilhelm Andersen holdt i halvanden time forelæsning om J.P. Jacobsens forfatterskab.

Naturligvis blev der gennem tiden holdt utallige foredrag om kvindespecifikke emner, men, som eksemplerne viser, også om snart sagt alle mulige andre emner. Og en oplæsnings- eller foredragsaften i Kvindelig Læseforening kunne være noget af et tilløbsstykke med op mod et par hundrede tilhørere.

Det havde også været tilfældet sidst i november 1891, skønt gæsten ved denne lejlighed var en helt ukendt svensk lærerinde, som endnu ikke havde fået udgivet sin første bog. Navnet var Selma Lagerlöf, og at det var en kommende nobelpristager i litteratur, som læste et lille uddrag op af en roman, hun kun havde som et ufuldstændigt manuskript, kunne ingen i salen have nogen anelse om. Det var nemlig første gang, hun optrådte offentligt. Det skulle imidlertid vise sig, at hendes møde med Kvindelig Læseforening i København, indirekte fik stor betydning for hendes folkelige gennembrug.

Forhistorien er den, at den tidligere formand for foreningen, Kirstine Frederiksen, på en rejse i Sverige tidligere på året havde set forfatterindens navn i et blad, hvori begyndelsen af »Gösta Berlings Saga« var trykt som novelle. Hjemme i København blev Ida Falbe-Hansen, som i 1890-91 var formand for læseforeningen, så begejstret for den lille smagsprøve, at hun anmodede om at få lov til at oversætte romanen til dansk, når den engang ville være klar til udgivelse. Hermed var den første kontakt etableret. En måneds tid efter forfatterindens optræden i Kvindelig Læseforening, udkom romanen i Sverige, hvor den dog langt fra blev modtaget som et stort litterært kunstværk. Op til jul året efter udkom den på dansk uden at vække hverken anmeldernes eller publikums interesse. Men så skete der noget. Ida Falbe-Hansen inviterede Selma Lagerlöf til igen at besøge København, og da hun i begyndelsen af januar 1893 kom til byen, blev hun indkvarteret hjemme hos Sophie Alberti, der i mellemtiden var blevet formand. Ved et aftenselskab hos familien Alberti blev Georg Brandes præsenteret for den ukendte svenske forfatterinde, som netop havde fået udgivet sin første roman. Nu var Brandes jo en international berømthed, som blev bestormet af alle, men noget må have vakt hans interesse, for det kom til yderligere et møde hjemme hos Sophie Alberti, og 16. januar 1893 kunne man på forsiden af Politiken læse en yderst positiv og stort opsat anmeldelse af »Gösta Berlings Saga«.

Det var præcis det, der skulle til. Selma Lagerlöf var fra den ene dag til den anden blevet et navn, man bed mærke i, og da hun et lille års tid senere atter kom til København for at læse op i Kvindelig Læseforening, var det aldeles umuligt at finde en ledig plads - hverken i salen eller i de tilstødende lokaler. Med tiden blev hendes besøg i København sjældnere, men det var livslange personlige relationer, der på den måde blev knyttet mellem den store forfatterinde og nogle af de ledende kvinder i læseforeningen, ikke mindst Sophie Alberti og de to danske oversættere, Ida Falbe-Hansen og Elisabeth Grundtvig.

Selma Lagerlöf modtog som den første kvinde nobelprisen i litteratur i 1909, men lige så stor en international berømthed var den østrig-ungarske baronesse Bertha von Suttner, og da hun gæstede København var læseforeningen vært for et storstilet festarrangement i foråret 1906. Det skete i forbindelse med, at hun netop havde modtaget Nobels fredspris for sit mangeårige engagement i fredssagen. Hun havde skrevet den pacifistiske roman »Ned med våbnene«, der satte sit præg på en hel generation af læsere, og i forbindelse med hendes besøg tog Sophie Alberti sammen med Mathilde Bajer og Johanne Meyer initiativ til dannelsen af Danske Kvinders Fredsforening.

Lokalernes indretning i den norske?»Læseforening for Kvinder« dannede?model for den danske forening, der fik sin permanente adresse i Pilestræde. Kvinder skulle kunne læse verdenslitteraturen, lytte til tidens populære foredragsholdere og på øverste etage lod foreningens bagkvinder også indrette et hotel kun for kvinder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Norges Nationalbibliotek.