En undertrykker i ble

Moderne gravide og nybagte mødre er grebet af en særlig selvpålagt sindssyge, lyder det fra landets fødeafdelinger. Babyen har overtaget mandens rolle som den primære kvindeundertrykker. Og kvinden er selv ude om det.

Børnene Ida, Georg (bagerst) og Vera Lykke går på omgang i mødregruppen på Frederiksberg, mens ulvetimen nærmer sig. Camilla Schouenborg Grubbe (t.v.) er gruppens duks, Louise Dahm (midten) den mest obsternasige omkring de mange råd og anbefalinger til gravide. Mie Børre Mangelsen (t.h.) er gravid igen - og derimed i gang med forbudsår nummer tre. Fold sammen
Læs mere

Kan man abortere af klordampe i svømmehallen? Siver neglelak fra tåneglene ind i blodbanerne og op i moderkagen? Forgifter brieost det ufødte barn?

Med alle de farer, der lurer og truer i det moderne samfund, er det nærmest et mindre mirakel, at Georg - snotnæset og eventyrlysten - kan futte tillidsfuldt rundt i Frederiksberg-gårdhaven. Og med sine dinglende skridt imponere sine stadig kravlende veninder, storsmilende Vera Lykke og pilfingeren Ida.

De er helt normale. Faktisk helt perfekte og lige til at bide i med deres buttede 12-måneders figur. Ligesom gårdhaven, adressen, de blomstrende stauder, det spredte fælleslegetøj og de slipseklædte ikke-for-sent-hjemkommende solbrændte fædre er det. Perfekte.

Da nutidens nybagte mødre og fædre blev født i 1970erne, anbefalede lægerne rask væk en halv flaske rødvin at sove på. Det er en verdenskultur siden. Gravide og småbørnsmødre anno 2010 er, ifølge overlæger ved de større fødeafdelinger i Danmark, en samling af økoorienterede, rigoristiske og puritanske videnstøvsugere, som går til graviditeten og moderskabet med samme stræbermentalitet, som de har gennemført deres uddannelser og karriereetablering med: I fuld kontrol, og med en overbevisning om at kun det bedste er godt nok.

Sådan er det også i gårdhaven på Frederiksberg hos mødrene til de 1-årige, Louise Dahm, Mie Børre Mangelsen og Camilla Schouenborg Grubbe. Næsten da.

De kender, siger de, til hudløshed den gravidtype, der svælger i egen graviditet. Dyrker den og italesætter den, som var det en nyfunden religion med tilhørende åndedrætsøvelser, diætregimer og forsagelse af livets fristelser.

Louise, Mie og Camilla er knap så hellige. Siger de. Rygning har været det eneste totale no-go i deres graviditet - og de tager sig selv i automatisk fordømmelse, hvis de møder en gravid med en tændt Blå Kings i hånden.

»Dét - gør - man -bare - ikke,« som en af dem siger med tryk på hvert ord.

Ud over det fordeler de sig i hver sin kategori: Fra den pligtopfyldende til den let obsternasige:

Der er Camilla Schouenborg Grubbe, 34 år og pædagog, der bevidst valgte at følge alle råd:

»Vi forsøgte at blive gravide i syv år, før det lykkedes med Vera Lykke. Med alt det arbejde, vi har været igennem, har jeg tænkt, at det var det mindste, jeg kunne gøre.«

Hun tog hele turen - omkring det økologiske mad og den økologiske makeup.

Så er der Mie Børre Mangelsen, 28 år, jobsøgende kommunikationsmedarbejder og gravid med barn nummer to:

»Vi bor jo inde i byen, så uanset hvad, vi gør, bliver man fyldt med kemikalier og farlige stoffer hver dag. Men man gør, hvad der bliver anbefalet. Jeg skiftede f.eks. shampoo og gik mindre med makeup. Presset kommer også fra omgivelserne. Jeg har oplevet at blive ringet op af en bekymret mor, fordi hun havde set et billede af mig med neglelak på,« siger Mie Børre Mangelsen.

Og til sidst Louise Dahm, 32 år og IT-projektleder. Og let vrangvillig. Hun blev irriteret over, at folk spurgte, om hun måtte stå tæt på mikroovnen, drikke kaffe eller gå til tandlægen. Hendes graviditet begyndte med en jordemoder, der dikterede streng økologisk kost - ellers ville hendes barn få allergi!

»Måske er det dobbeltmoralsk, men jeg blev lidt Rasmus Modsat. Jeg valgte lidt til og fra, som det passede i mit normale liv. Jeg skiftede min kosmetik ud, efterhånden som det slap op. Til gengæld farvede jeg stadig hår i hele graviditeten. Man bliver så stor og tyk i forvejen som gravid, så jeg gad ikke ligne udskidt æblegrød oveni,« siger Louise Dahm.

Din mening: Er mødres selvkontrol ude af kontrol?

Et år efter at de tre børn kom til verden, er forvirringen imidlertid stadig total. Én jordemoder sagde f.eks., at et glas vin næppe skader, for »hvad tror du, de gør i Italien?«! Én kommende mormor røg selv 40 smøger under graviditeten og syntes, datterens generation lød småhysterisk. En anden mormor anbefalede at holde vejret, hvis man cyklede forbi en osende bus. Og alle oplevede de, at omgivelsernes grænser - fra kolleger, venner og selv komplet fremmede - forsvandt. At deres maver og graviditet, spisevaner og opførsel, blev genstand for gramseri, diskussion og uinviterede meninger.

Sådan er graviditetet i dag: Et offentligt anliggende. Og hvis de vordende mødre ikke har viden eller selvjustits nok, er der mange instanser, der står klar.

De fleste er klar over, at rygning og alkohol for en gravid er fy-fy i dag. Men her stopper rådene ikke. Så sent som i denne uge blev det diskuteret, om lightsodavand skal føjes til listen over »farligt for gravide«.

Sundhedsstyrelsen opdaterede sidste år sine anbefalinger til gravide - og i den 16 sider lange pjece (»Det er endda vores kortfattede pjece«, siger de i Sundhedsstyrelsen) gøres det klart, at man næppe kan regne sine graviditet som »sund«, hvis man ikke har været igennem en tjekliste af anseligt format. Indsatsen for at være en god gravid og mor begynder, allerede før graviditetstesten bonger positivt ud.

Allerede når man planlægger at blive gravid, bør det således være slut med rødvin og røg. Den gode mor in spe skal også tage folsyretilskud - ellers risikerer hun et rygmarvsdefekt barn. Og således vel begyndt vælter forbud og velmenende råd ud til den gravide - fra Sundhedsstyrelsen og andre instanser: Spar på sukker og fedt. Tag vitaminpille. Har du tjek på kalken? Undgå kaffe og cola. Spis ikke for to. Pas på rovfisk og tun på dåse, men spis ellers meget fisk (ellers bliver dit barn uintelligent). Tøm ikke kattebakken. Ingen lever. Spis jerntilskud, D-vitamin og kalk - men slå alarm, hvis du har lyst til ler, sæbe eller gips. Ingen råmælksost. Økologisk mad. Bevæg dig 30 minutter om dagen, men undgå dykning. Lav knibeøvelser. Undgå al medicin, passiv rygning og natarbejde. Smag aldrig på rå fars og vig bort fra rødt kød. Undgå kosmetik, creme og parfume. Farv ikke håret, mal ikke væggene og bliv langt væk fra spraydåser. Mobiltelefoner, svineinfluenza og næsespray? Vi ved det ikke, men hold dig hellere fra dem!

Og alt dette blot i graviditeten. Når barnet først er ankommet, er det nærmest umuligt at navigere i havet af anbefalinger. Lige fra amningen (barnet bliver dumt og utrygt uden moders egen mælk), til suttesnoren (aldrig over 22 centimeter lang og aldrig, når barnet ligger ned), til påklædning (tekstilprint er giftigt) til babymos (køb økologiske grøntsager og blend selv), til sukker (djævlen selv), til numsecremen (økologisk, paraben- og parfumefri, naturligvis)!

»Vi lever jo i et risikosamfund, forstået på den måde, at meget at vores rådgivning gives ud fra et forsigtighedsprincip. Vi kan ikke altid vente, til der er dokumenterede beviser for en skadevirkning. Men al den rådgivning på nogen kan virke angstprovokerende. Og en graviditet er jo altid forbundet med en vis portion angst. Der må man prøve at holde benene på jorden og ikke lade sig påvirke alt for meget,« siger overlæge Christine Brot, Sundhedsstyrelsen, om de råd, den står bag.

Men det er ikke kun myndighederne, der er blevet hys og helgarderende.

Klip til dengang, nutidens mødregeneration selv var små. 1970erne, hvor man blot frarådede mødre at ryge, mens de ammede. Ikke fordi det var usundt, men fordi de kunne komme til at skodde på barnet! Dengang Dea Trier Mørchs roman »Vinterbørn« - om livet på en fødegang - blev filmatiseret med scener, der nærmest ville være obskøne i dag: Gravide og nybagte mødre med cigaretter i badekåbelommerne, oseri og pibepulsen på fødevarestuerne, og nytilkomne små, der blev fejret med klinkende portvinsglas. Durkt ned i modermælken. Helt i tråd med virkeligheden, siger Charlotte Grumme, jordemoder gennem 40 år, der også optræder som amatørskuespiller i »Vinterbørn«s scene fra en virkelig fødsel. I dag er man blevet klogere. Men det er også mødrene selv, der trækker i den puritanske retning:

»De unge kvinder i dag... De har meget, meget styr på tingene. Og man kan jo også styre den del af livet meget mere, end man kunne før i tiden. Man kan nærmest blive gravid og få lavet kejsersnit på klokkeslæt. Hele reproduktionen er mere iscenesat som »projekt barn«. Man skal have de perfekte børn på det perfekte tidspunkt,« siger Charlotte Grumme.

På landets fødeafdelinger skal lægerne stå tidligt op for at kunne svare på og sparre med dagens gravide, veluddannede kvinder. Bortset fra et meget lille mindretal af stofmisbrugere eksempelvis, har man på både Hvidovre Hospital og Skejby Sygehus oplevet en ekstrem puritanisme gøre sit indtog blandt de gravide:

»De gravide er meget selvopsøgende på viden, så det stiller også større krav til lægerne at svare kvinder, der er så velinformerede. Det er positivt,« siger Janni Dalby Salvig, ledende overlæge på Skejby Sygehus' gynokælogisk-obstetriske afdeling.

Hendes kollega i Hvidovre, Peter Hornnes, er enig:

»Ingen har nogensinde bevist, at det er sundere at spise økologisk eller bruge bestemt kosmetik. Det er noget, man antager ud fra erfaring, holdninger og skøn. Men de fleste mødre er af sig selv meget påpasselige. De er mere rigoristiske, end de har været tidligere. Og den udvikling er kommet inden for de sidste fire-fem år,« siger han.

Sammenhængen er svær at bevise. Men de mange forventninger - hos kvinderne selv og fra omgivelserne - om perfektion og kontrol har formentlig sin pris. Især for dem, der ikke kan følge med. En ny undersøgelse fra SFI viser, at en typisk gravid tager 48 sygedage - et stigende antal.

Forskerne konkluderer, at »årsagerne til stigningen kan være, at gravide i dag ikke så let accepterer, at der kan være smerter forbundet med at være gravid. Det er smerter, der ikke udgør nogen risiko for hverken mor eller barn, men mødre i dag accepterer ikke smerter på samme måde, som man gjorde tidligere, mener jordemødrene [i undersøgelsen].«

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser samtidig, at danske gravide kvinder på ti år har øget deres forbrug af antidepressiver med mere end 800 procent. Én ud af fyrre gravide kvinder får i dag lykkepiller.

Sociolog Anders Petersen, Aalborg Universitet, har gravet sig ned i de tal. For det virker umiddelbart paradoksalt. Hvordan kan en tilstand, der af de fleste associeres med ultimativ lykke, slå så kraftigt ud på medikamentskalaen?

»Kvinder opfatter i dag deres graviditet som en ambivalent tilstand. På den ene side er de glade, men de er også nervøse over, hvad graviditeten og moderskabet fører med sig, eksempelvis i forhold til mobilitet. Graviditeten bliver et voldsomt pres for dem, fordi den også er en hindring for det krav om selvrealisering, vi alle er underlagt i dag. Samtidig med, at også graviditeten skal gennemføres ud fra de samme krav om perfektion, initiativ og deltagelse, som de har i deres øvrige liv,« siger Anders Petersen.

Og det er ikke kun graviditeten. Ideen om, at børn i moderne tid er »meningen med livet« og »den største lykke« er generelt under pres. Til forældres fortrydelse - og nogles vantro - viser forskningsprojekter gang på gang, at forældre er mere stressede og mindre glade end barnløse. I dag er børn, med Princeton-sociologen Viviana Zelizers ord, »økonomisk værdiløse, men følelsesmæssigt uvurderlige«. Vi sætter dem ikke længere i verden for at sikre familiens økonomiske overlevelse, men som en konkretisering af følelser: De skal gøre livet helt perfekt. De kan vælges til og vælges fra - og måske er det frie tilvalg med til at gøre forventningerne til deres lykkebringen så stor. To psykologi-professorer i USA, Jean Twenge og Keith Campbell, fandt i 00erne ud af, at lykkefølelsen hos folk med børn og i ægteskab havde været i frit fald siden 1970erne:

»Og hypotesen er følgende,« siger Jean Twenge til New York Magazine, »folk bliver forældre senere i livet. Det betyder tab af frihed, tab af selvstændighed. Nu ved vi, hvad vi mister ved at få børn.«

At graviditet og børn ikke nødvendigvis er ene lykke, men også en tung lænke om anklen, er lidt forbudt at sige. I Frankrig har den 66-årige feministiske filosof Elisabeth Badinter i hvert fald vakt forargelse og furore med et værk, hvor hun tager den økonomiske krise, miljøet og det moderne moderskab under behandling.

»Konflikten: Kvinden og Moderen« hedder bogen, der har ligget på de franske bestsellerlister hele foråret. Hendes bog er et opråb til tidens unge mødre om at forsage forventningerne om hjemmelavet økoærtemos, seks måneders amning og årelang barselsorlov. En elite af økoflippere, ammeaktivister, læger og glitrende magasinredaktører er, med et forskruet ideal om »den gode mor«, i færd med at gøre kvinderne til slaver af deres egne børn. Af moderskabet.

»Vores vestlige civilisation er som følge af forsigtighedsprincipperne frosset i angst. Vi bruger forsigtighedsprincipperne i radikal, overdreven grad, og det får moderskabet til at virke som en ordre fra oven,« siger Badinter til Irish Times.

Kravet til nutidens mødre om, at de først skal ofre alle egne nydelser for at sikre det Perfekte Barn og dernæst skal smide babymosen på glas, engangsbleerne og modermælkserstatningen ud for at være den Perfekte Øko-Mor, resulterer i at man kasserer alt det, der i sin tid overhovedet gjorde det muligt for småbørnsmoderen at frigøre sig fra hjemmet. Og reducerer sig selv til en morchimpanse.

»Babyen er,« skriver Badinter - der i øvrigt selv er mor til tre - »blevet den bedste allierede til mandens dominans«.

Så måske er det ren facade, at 1-årige Georg, Vera Lykke og Ida i gårdhaven på Frederiksberg ser ud til at være faldet så heldigt ud. De har mere magt, end de selv aner. Sådan tre små undertrykkere i ble og elastiklår.

Følg Berlingskes serie: Dig & Mig & Vi To