En uge uden Facebook gør os gladere

Med blot en uges pause fra Facebook opnår man større nærvær, mindre stress og øget glæde. Årsag: Mængden af informationer er kritisk. Berlingske førte dagbog over en uge uden likes og opdateringer.

Tegning: Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sammenligner jeg mit liv med andres? Jeg klikker på 7, hvor 10 er »hele tiden«.

Hvor ofte kigger jeg på venners profiler? Meget ofte.

I hvilken grad passer følgende på dig? Når jeg er på Facebook, kan jeg sommetider misunde, hvor glade andre er. I nogen grad.

Ovenstående spørgsmål plus adskillige flere om mit liv på Facebook var for nylig en del af en undersøgelse/eksperiment fra den uafhængige tænketank Institut For Lykkeforskning. Undersøgelsen blev lavet ud fra hypotesen, at vi på Facebook får et forvrænget billede af os selv, når vi sammenligner os med og bliver misundelige på andres liv i orgiet af bryllupsbilleder, vennemiddage og fuldførte maratonløb.

1.095 deltog. Den ene halvdel skulle undvære Facebook i en uge, den anden, kontrolgruppen, skulle fortsætte med at bruge danskernes foretrukne sociale medie som hidtil.

Ifølge Gallup har 74 procent af danskere over 12 år en profil på Facebook.Jeg blev tilfældigt udvalgt til den første gruppe. Jeg slettede Facebook-app’en på iPhone og iPad og fjernede Facebook-link fra forsiden på min computer.

Dag 1: En kollega: »De skriver om dig på Facebook.« Mig: »Nå, nå.« Om aftenen mere tid på Wordfeud og for en gangs skyld Radio 24Syv. Ellers ingen symptomer.

Dag 2: Kollega spørger, hvordan det går. »Dejligt,« siger jeg. En distraktion mindre at forholde mig til. Hjemme: Sær nydelse ikke at tjekke Facebook. Hvor bliver savnet af?

I sidste uge indløb eksperimentets konklusioner: Personer uden Facebook var efter en uge mere socialt aktive og var mere tilfredse med livet og havde mindre besvær med at koncentrere sig end kontrolgruppen. De, der tog en pause fra Facebook, var 18 procent mere tilstede i nuet og generelt mindre stressede. På en skala fra 1 til 10 var dem uden Facebook i gennemsnit over et halvt point mere tilfredse med livet, end før eksperimentet.

Det, der overrasker direktør for Institut for Lykkeforskning Mike Wiking mest, er den store effekt en uges pause fra Facebook har på tilfredsheden med livet.

»Jeg var i tvivl, om vi overhovedet ville kunne se en effekt, fordi der er så mange andre faktorer end Facebook, der har betydning for livstilfredshed – for eksempel job, civilstatus, gener, indkomst.«

Mike Wiking mener, bombardementet på Facebook af andres lykkelige stunder minder om et »nulsumsspil«.

»Jo mere lykke jeg sender ud, desto mindre værdi sætter andre måske på deres eget liv. Måske skulle vi sende et mere virkelighedsnært billede ud til vores netværk for ikke at skabe en forvrængning af folks virkelighedsopfattelse. Facebook har både gode og negative sider. Vi har kun målt brugen på en uge. Spørgsmålet er, hvad langtidseffekten er.«

Mike Wiking har efter flere henvendelser i kølvandet på eksperimentet planer om et lignende projekt, der skal løbe over et år, men med flere lykkeafhængige faktorer.

Dag 3: »Om jeg vil med til et arrangement om fredagen,« spørger en ven. Man melder sig til på Facebook. Jeg forklarer ham situationen. No problem. Han melder mig til. Kollega: »Nå, er du ved at få abstinenser.« Mig: »Tværtimod.«

Astrid Haug rådgiver virksomheder og organisationer om sociale medier og digital strategi. Hun gør opmærksom på, at vores »afhængighed« af Facebook skal forstås på baggrund af, at de gør, hvad de kan for at få os til at bruge så meget tid som muligt på Facebook ved at målrette nyheder og meget andet til lige netop os. Astrid Haug mindes ikke at have set en undersøgelse på dansk som den aktuelle.

»Undersøgelsen er super interessant og minder os om, at det måske har taget overhånd med hvor meget tid, vi bruger på Facebook. Der har nok været meget fokus på alt det lækre, Facebook kan. Nu er vi i en fase, hvor vi skal se kritisk på det og vores krav til at være tilstede, og hvad vi vil bruge vores tid til.« Astrid Haug foreslår, at man opstiller nogle rammer for sig selv for at sikre eller teste, at man har kontrol over teknologien og ikke omvendt (Se faktaboks, red.).

Aften: Hvornår får jeg tilbagefald og giver efter for min trang til at berige Facebook-vennerne med, at jeg har fået boller i karry til frokost? Ser tre et halvt afsnit af »Homeland« på Netflix. Det er en fest, det her.

Dag 4: Det er slet ikke, som jeg troede, det ville være. Aften: Ingen komplikationer.

Astrid Haug er ikke overrasket over lykkeinstituttets undersøgelse/eksperiment.

»Men den siger noget om, at mængden af information, vi modtager, de seneste ti år er eksploderet til et niveau, vi har svært ved at håndtere. Så når vi vælger noget fra, oplever vi en ro. Undersøgelsen vil være god til at få en debat om medier og til at diskutere, hvad den her teknologi gør ved os blandt venner, familie, job og skoler og til at tale om, hvordan vi skal styre den, så den ikke tager overhånd.«

Dag 5, 6 og 7: Lykkelig status quo. Kan fysisk mærke større koncentration og nærvær.

Dag 8: Udfylder samme skema som, da jeg startede min Facebook-faste. Sammenligner jeg mit liv med andres? Klikker 5. Er åbenbart blevet to points mere »mig selv«. Flytter Facebook-link op på min computer igen. 19 notifikationer venter.