En tur i skoven med finansministeren

Det er ikke til at vide, hvordan det ser ud med dansk økonomi. Og slet ikke efter en times pressemøde med finansminister Lars Løkke Rasmussenen, der på én og samme tid både fik sagt, at der er så få gløder tilbage fra bålet, at der ikke er til morgenmaden, og at »det går rigtig godt i Danmark«.

Hvordan går det med dansk økonomi?

Det er svært at svare på efter lidt over en time i selskab med landets finansminister, som i går præsenterede sit forslag til finansloven for 2009. Med malende billeder hentet fra sin tid som drenge­spejder forsøgte Lars Løkke Rasmussen (V) at advare danskerne om, at flammerne fra bålet er væk. Kun gløderne er tilbage, og de er endda ved at være på det allersidste.

»Og så er det, at vi skal tage en beslutning. I en situation, hvor flammerne ikke er der – og kun gløderne er i behold – skal vi så kaste os på knæ og puste til de sidste gløder? Eller skal vi gå i skoven og sanke noget mere brænde?«

»De kloge – i hvert fald, hvis man ikke bare vil holde varmen til fyraften, men også kunne lave mad på bålet i morgen – vil sanke brænde.«

Altså ingen morgenmad til spejderne! Men så vendte finansministeren tilbage fra sin retoriske skovtur med pludselig optimisme. Nu lød det sådan her om dansk økonomi:

»Danmark er i en absolut god grundform« og »Det går rigtigt godt i Danmark« og »Vi står i en gunstig udgangssituation« og »Vi har bragt os i en stadig bedre grundform«, og »det er ikke penge, vi fattes«.

Og efter at have talt i cirka 50 minutter sad en bunke forvirrede mennesker tilbage med en lige så stor bunke spørgsmål. Især fordi Lars Løkke Rasmussen fortsatte med at beskrive sin finanslov med forskellige ord. Han nåede både at kalde den »ekspansiv«, hvilket vil sige at den er offensiv og lukker flere penge ud til forbrug. Senere lød det, at den var »neutral«.

Ingen svar
Men Lars Løkke Rasmussen fik aldrig svaret alle de inviterede. Til at holde styr på dem havde han to mikrofonvogtere, som gik rundt og holdt mikrofonen foran spørgeren. Normalt holder journalisterne selv mikrofonen og spørger så løs, til de er færdige. Sådan er det ikke længere hos Løkke Rasmussen. Knap var journalisten færdig, før mikrofonvogteren sagde vupti og væk var den.

Løkkes både offensive og neutrale finanslov rummer initiativer for 9,5 mia. kroner. Men sigende for overskriften i oversigtshæftet er, at hvor der normalt står »nye initiativer«, står der i dag »større« initiativer for 2009. Det er nemlig gamle aftaler, som nu skal føres ud i livet. Det gælder penge til at fjerne lukkedage, fast kontaktperson i hjemmeplejen, forhøjelse af ældrechecken etc.

En stor del af dramaet handler slet ikke om delene fra finansloven. Sommerens historier om dansk udlændingelovgivning har fået Dansk Folkeparti til at meddele, at de vil have en kulegravning af udlændingepolitikken. Virker indsatsen mod tvangsægteskaber? Hvor mange kommer til landet? Og endelig så skal regeringen komme med sin plan for, hvordan den stopper de lempelige EU-regler.

Og kommer regeringen ikke med svar, så suspenderer DF alle forhandlinger. Partiet har allerede lagt temmelig offensivt ud ved at meddele, at de siger nej til mere udviklingsbistand. Nej til det arabiske initiativ, som handler om at introducere demokrati i Mellemøsten. Og nej til moskébyggeri i Afghanistan og endelig til tvungen opsparing – én procent af lønnen:

»Grundlæggende så er det jo to forskellige partier, og derfor er det ikke noget kunstigt i, at de har et andet udgangspunkt,« svarede Løkke Rasmussen kort inden mikrofonvogteren sagde vupti og sprang videre.

Giver og tager
Men netop den tvungne opsparing – SP – bragte Løkke i vanskeligheder på pressemødet. 2009 er ellers året, hvor danskerne skulle nyde skattelettelserne, men de bliver i et vist omfang taget tilbage med den anden hånd.

Ifølge Løkkes beregninger vinder danskerne samlet, men dén tror Danske Bank ikke på: Løkke pynter helt urimeligt på tallene, mener banken. Ifølge Danske Banks tal må en dansker med en beskeden indtægt på 300.000 kroner af med ekstra 1.422 kroner om året.

Ifølge Løkkes tal får personen i stedet ekstra 797 kroner, men vupti, så var mikrofonen væk, da Dagbladet Børsen forsøgte at få en mere uddybende forklaring på uenigheden.