Én million kroner for undervisning af en skoleelev!
Pengene fosser ud af kommunernes skolebudgetter til specialundervisning, mens de almindelige elever sidder tilbage med aflyste timer og aflyste lejrskoler. Regningen på en million kroner er landet på skrivebordet hos skolechef Nils Nørbo fra Greve Kommune, og den regning ligger i en stak, der i forvejen når op på 100 mio. kr. for specialundervisning af godt 360 elever. Til sammenligning så koster en ganske almindelig elev cirka 60.000 kroner om året.
Nu har Greve fået nok, og de lancerer i disse dage et stort projekt, som skal hjælpe skolerne til at holde på de svære elever i klasserne. Det kaldes med et fagligt udtryk »inklusion«, men det vanvittige er - ifølge skolechef Nils Nørbo - at ingen lærere har lært inklusion i deres uddannelse, og derfor tager kommunen nu sagen i egen hånd.
»De har ikke lært at arbejde inkluderende, og forhåbentlig kan vi med dette tiltag holde nogle af vores børn hjemme og samtidig styrke både personalet og børnene,« fortæller Nils Nørbo. Han vil ikke sætte tal på, hvor mange elever der fremover skal forblive på kommunens skoler.
»Det vigtige er, at vi får vendt udviklingen. Og forhåbentlig betyder vores projekt, at lærerne og skolelederne bliver bedre, og det vil jo være med til at skabe et bedre arbejdsmiljø,« siger Nils Nørbo.
Hvidbog til ministeren
Initiativet fra Greve kommer, netop som Berlingske Tidende i dag afleverer hvidbog til undervisningsminister Tina Nedergaard (V). Det er chefredaktør Lisbeth Knudsen, som forud for efterårets forhandlinger om reform af folkeskolen afleverer bogen, der er en udvidet samling af forårets artikler fra serien »På 2. klasse«.
I hvidbogen kan man blandt andet læse, at specialundervisningen i dag sluger hver tredje krone af folkeskolens samlede budget, og det bliver netop en af opgaverne i efterårets reform af folkeskolen at få stoppet den udvikling. I øjeblikket bruger kommunerne samlet 12,8 mia. kroner på specialundervisningen.
Greve Kommune befinder sig et stykke over landsgennemsnit for specialundervisning. Greve sender 20 procent på specialskoler, mens landsgennemsnittet er 14,3 procent.
Udviklingskonsulent i Greve Camilla Poulsen fortæller, at der er behov for en holdningsændring. Lærerne skal undgå det nuværende »mangelblik«. Det vil sige, at lærerne i stedet skal se, hvad det er, barnet kan. Det skal ske via uddannelse af lærerne, som så også vil kunne få hjælp af såkaldte inklusionsvejledere på skolen. Greve vil også arbejde med holddeling. Eksempelvis kunne man forestille sig tre klasser, der bliver slået sammen, hvor to lærere tager de særligt udfordrende. Endelig vil kommunen arbejde med undervisningsassistenter. Det overordnede mål er at skabe en kulturændring, og derfor bliver skolelederne også inddraget.
Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, roser Greve Kommune.
»Det er jo grotesk, at vi bruger hver tredje krone på specialundervisning. Simpelthen. Og det er rigtigt, at det først for to år siden blev en del af læreruddannelsen at undervise elever med specielle behov, så de nuværende lærere mangler viden. Vi kan ikke vente længere, og derfor må vi komme i gang,« siger Antorini.