Én skattesag – mange versioner af sandheden

Onsdagens afhøring af Troels Lund Poulsen og Peter Loft i skattesagen styrker billedet af, at der er vidt forskellige versioner af, hvad der foregik i Skatteministeriet under stats-minister Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag.

Forhenværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) spurgte indgående ind til Skats behandling af Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes mands skatteforhold. Det skete blandt andet på et møde i Skatteministeriet i september 2010. »Det var for at vise rettidig omhu, og det kan man jo så tro på eller lade være,« forklarede han i går, da han for formentlig sidste gang skulle vidne for kommissionen. Fold sammen
Læs mere

Efter at Skattesagskommissionen har dissekeret 5.200 sider dokumenter, udskrevet 830 siders afhøring, udspurgt 45 vidner og brugt 19 mio. kr. på en kulegravning af skattesagen, kan man skråsikkert fastslå: Der findes mindst to versioner af, hvad der er sket.

Lad os begynde med den ene yderliggående version:

I sommeren 2010 skal Skat København afgøre statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt og ægtefællen Stephen Kinnocks private skattesag. Daværende departementschef Peter Loft sørger ansvarsfuldt for, at sagen bliver uangribeligt behandlet, og at Skat og Skatteministeriet er forberedt på den tyfon af kritiske spørgsmål, som afgørelsen forventes at afføde.

Daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) bliver kort orienteret om sagens udvikling af Loft, men holder sig på pæn afstand af sagsbehandlingen. Få dage før afgørelsen insisterer ministeren dog på, at han vil have indsigt i flere skattetekniske detaljer i sagen. For ministeren har en tilsynspligt til at sikre, at alle borgere behandles ens, og at der ikke foregår en praksisændring på området, uden at ministeren har kendskab til det.

Imens er direktør i Skat København, Erling Andersen, ude i et dobbeltspil. Han leverer stærkt divergerende redegørelser til Folketingets Ombudsmand og regeringen, sender homorygter om Thornings mand ud af Skat København og er udslagsgivende for nedsættelsen af Skattesagskommissionen. Men da det kommer til stykket, kan Erling Andersen intet bevise om magtmisbrug.

Dette er den ene yderliggående version.

Tegn på magtmisbrug

Den anden version lyder således:

Sommeren 2010 skal Skat København afgøre statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt og ægtefællen Stephen Kinnocks private skattesag. Peter Loft forsøger med møder, notater og byger af spørgsmål nærmest at overtage skattesagen. Næsten alt Lofts materiale peger på, at Kinnock er skattepligtig.

Loft må ikke blande sig i den konkrete sagsbehandling. Alligevel insisterer han på at få sine egne fire linjer ind i afgørelsen, selv om linjerne er en slet skjult henvisning til homorygter om Kinnock.

Troels Lund Poulsen (V) er særdeles interesseret i sagen, fordi en skattepligtig Kinnock kan sikre ham en yderligere årrække som minister og Venstre i regering.

16. september 2010 kammer det over for ministeren. Lund Poulsen og hans spindoktor, Peter Arnfeldt, har sat sig så grundigt ind skattejuraen, at selv ministeriets øverste embedsmænd ikke kan svare på deres meget tekniske spørgsmål.

Ministeren fastholder, at Kinnock må være skattepligtig. Erling Andersen siger som den eneste fra over for magtmisbruget og advarer regeringen. De ansvarlige må senere camouflere hele forløbet for Folketingets Ombudsmand og er muligvis medvirkende til, at Thornings private skatteafgørelse i 2011 bliver lækket til dagbladet BT.

Ville skjule sandheden

Begge versioner er faktisk mulige baseret på det seneste halvandet års afhøringer i Skattesagskommissionen. Påstande, beskyldninger, læk og modsatrettede forklaringer har præget kommissionen.

Onsdag var formentlig sidste afhøringsdag på Fremtidsvej i Buddinge, da hovedpersonerne Peter Loft og Troels Lund Poulsen vidnede. Langt hovedparten af genafhøringen af Loft kredsede om den såkaldte ombudsmandssag, som er en udløber af den egentlige skattesag. Et afslag på en aktindsigt blev til en klagesag hos Folketingets Ombudsmand i slutningen af 2010 og begyndelsen af 2011.

Selv om Ombudsmanden i den grad blev interesseret i, hvordan Skatteministeriet havde behandlet Kinnocks skattesag og bad om sagens akter, åbnede ministeriet – med hjælp fra Skat København – kun en minimal sprække til Ombudsmanden om, hvor tæt Skatteministeriet i virkeligheden havde fulgt Thorning og Kinnocks sag.

Navne på aktlisten til Ombudsmanden blev ændret, redegørelser blev redigeret, så det fremstod, som om ministeriet kun havde beskæftiget sig med sagen »på et ikke konkret niveau.« Embedsmændene overvejede endda, om man helt kunne fjerne nogle af akterne fra aktlisten.

Aflæggeren om Ombudsmanden bliver af flere iagttagere opfattet som Skattesagskommissionens mest giftige, dokumenterbare punkt. For når ministeriets embedsmænd har så travlt med at understrege, at de ikke gik dybt ned i Thornings sag, hvorfor var det så nødvendigt at camouflere forløbet for Ombudsmanden?

Et klogt træk

Peter Loft erkendte i går åbent, at han ikke ønskede at tænde mediernes interesse med en opsigtsvækkende aktliste, som han troede, ville blive sendt til afsenderen på aktindsigten, Jyllands-Posten.

Loft forsøgte at forklare, hvorfor han ikke opfattede fire af dokumenterne i sagen som akter, bl.a. de fire omtalte linjer.

»De ikoniske fire linjer var jo bare mine egne nedskrevne tanker, som andre ville have sagt ud i den blå luft. Eller skrevet på et billboard,« sagde han.

Forsøget på helt at fjerne akter blev opgivet, da Peter Loft og hans daværende højre hånd, produktionsdirektør Steffen Normann Hansen, konstaterede, at akterne var journaliseret elektronisk. Til gengæld lykkedes det i fire tilfælde at få fjernet Peter Lofts navn fra akterne.

Loft betonede flere gange, at han opfattede modtageren som Jyllands-Posten, ikke Ombudsmanden. Et klogt træk, da det naturligvis er mindre problematisk at tilbageholde oplysninger for pressen end for ombudsmandsinstitutionen.

Kommissionsmedlem professor Niels Fenger spurgte derefter, om ideen med en aktliste ikke netop er offentlighed.

»Du siger, at aktlisten skulle se ud på en måde, så pressen ikke kunne gennemskue den. Jeg troede netop, at pressen skulle se hele sagen,« konstaterede Fenger.

Man fornemmede forargelsen i tonefaldet:

»Jeg regnede med, at man fik, hvad man bad om. De havde bedt om ministerforelæggelse,« svarede Loft.

Han erkendte igen, at målet var at undgå at få genåbnet skattesagen i pressen. Loft lagde vægt på, at han overvejede muligheden for at fjerne akter fra aktlisten, ikke akter fra hele sagen.

Ændrede navnene på aktlisten

Forløbet med Ombudsmanden endte med, at Ombudsmanden aldrig fik indblik i det reelle forløb om behandlingen af skattesagen. Først holdt Peter Loft ledsaget af Kammeradvokaten et møde med Ombudsmanden 12. januar 2011.

To medarbejdere fra Ombudsmanden fik 28. februar 2011 i Skatteministeriet mulighed for at læse en udtalelse fra Skat København og aktlisten. Men udtalelsen fra Skat København var redigeret, så der stod, at de fem møder, hvor Peter Loft havde deltaget, forløb på et »uformelt plan«. Og navnene på aktlisten var ændret fra eksempelvis »Udleveret til Peter Loft« til »Drøftet med departementschefen.«

Ombudsmanden havde ellers specifikt spurgt til, hvilke dokumenter der var blevet udvekslet.

Peter Loft hævdede i går flere gange, at han ikke kendte til, at Ombudsmanden på mødet i februar 2011 kun fik adgang til aktliste og udtalelse.

»Nej, det er nærmere i modsætning til, hvad jeg regnede med. Jeg har helt klart troet, at sagen lå til gennemgang for Ombudsmandens medarbejdere,« påstod Loft.

Det flugter ikke så godt med, at Ombudsmanden selv i en fremstilling af forløbet fra 10. juni 2011 skriver, at der på mødet 12. januar 2011 blev besluttet, »at to af mine medarbejdere kunne få adgang til Skats udtalelse og sagsliste i Skatteministeriet«. På dette møde deltog Loft.

Loft erkendte dog i går, at redegørelserne til Ombudsmanden om, at de fem møder var holdt på et »uformelt« plan var misvisende.

»De forekommer helt hen i vejret i dag, men dengang var det jo bare en klage over en aktindsigtssag,« sagde Peter Loft.

Kunne ikke genkende billedet

Senere blev det tidligere skatteminister Troels Lund Poulsens tur til at blive genafhørt. Siden hans første vidneforklaring har en stribe embedsmænd givet belastende forklaringer om den tidligere minister. For eksempel har flere embedsmænd opfattet det sådan, at Troels Lund Poulsen gik meget langt ind i skattesagen blandt andet ved at efterspørge materiale fra andre lignende sager. Ifølge Peter Lofts højre hånd, daværende produktionsdirektør i Skatteministeriet Steffen Normann Hansen, var Troels Lund Poulsen endda uenig i den endelige afgørelse, som havde frifundet Stephen Kinnock.

Fra vidneskranken kunne Troels Lund Poulsen dog ikke genkende det belastende billede. Han kunne heller ikke gendkende Lofts vidneudsagn om, hvor tæt ministeren løbende var blevet orienteret om skattesagen. Han havde blot ageret som en ansvarlig minister, forklarede han, og var dermed forpligtet til at kende skattejuraen i den højspændte sag.

På et møde i Skatteministeriet 16. september 2010 spurgte Troels Lund Poulsen derfor indgående ind til, om Helle Thorning-Schmidts køb af en lejlighed i 2000 kunne betyde, at ægteparret aldrig var sluppet ud af dansk skattepligt, og at Skat Københavns afgørelse dermed var forkert. Om den særlige interesse for en ti år gammel flyttesag, forklarede Lund Poulsen i går:

»Jeg kan ikke i detaljer genkalde mig, hvad jeg spurgte om, men det handlede om, hvad der skulle til for at flytte ud af dansk skattepligt. Det var for at vise rettidig omhu, og det kan man jo så tro på eller lade være. Jeg kan jo se, at der er nogen der har tillagt mig meget skumle motiver for at forstå landets love,« sagde han.

Og senere afviste han pure, at han skulle have kritiseret den endelige afgørelse i sagen. Han forsøgte udelukkende at leve op til sit ansvar som minister:

»Jeg skulle ikke angribe den, jeg skulle forsøge at forstå den,« forklarede han.