En skarpladt maskinpistol i et badeværelse på Bornholm ripper op i en årelang problemsag i Forsvaret

En soldat er blevet idømt tre års fængsel for at opbevare våben på sin bopæl. Det er det seneste eksempel på huller i den våbenkontrol, som har plaget Forsvaret i årevis. Og som skulle være bragt i orden efter Rigsrevisionens kritik for næsten fire år siden.

Hjemmeværnskompagni på skydeøvelse i Frederikshavn i 2019. Adskillige våben fra Forsvaret er dukket op i 2017 og 2018 efter at have været forsvundet gennem længere tid. Herunder både stormgevær, pistoler, maskinpistoler og et maskingevær. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Torsdag eftermiddag blev en 34-årig soldat i Retten på Bornholm idømt tre års ubetinget fængsel for blandt andet at opbevare våben, våbendele og ammunition på sin bopæl. Herunder en skarpladt maskinpistol, der blev fundet i et skab på soldatens badeværelse, og som han ifølge egen forklaring fandt i en skrotcontainer på Almegårds Kaserne nord for Rønne, hvor han var ansat som finskyttekonstabel.

Det er den anden sag i år, hvor våben fra Forsvaret dukker op på steder, hvor de ikke kunne befinde sig, såfremt de strenge sikkerhedsbestemmelser for våbenkontrol, som udstikkes af Forsvarets Efterretningstjeneste, var blevet overholdt.

Da det skete første gang i marts, blev en 47-årig mand dræbt i Kongens Lyngby – skudt af en soldat med en af Hærens ni millimeter standardpistoler i en sag, som politiet lige nu efterforsker som et jalousidrab.

Lovede forbedringer i 2015

De to sager følger i kølvandet på en række tiltag fra Forsvarsministeriets side, der skulle have sikret, at der nu var styr på kontrollen med våbnene.

Tiltagene var en nødvendig følge af, at Rigsrevisionen i 2015 afdækkede, at kontrollen med Forsvarets våben var uacceptabel. Forsvaret undlod at udarbejde hændelsesrapporter, når våben forsvandt, tab af våben blev ikke altid meldt til politiet, Forsvaret mistede flere våben, end hvad der blev oplyst til Folketinget, og i en stikprøve fandt Rigsrevisionen flere eksempler på, at Forsvaret havde fundet våben, som man ikke var klar over, at man havde mistet.

Henrik Thorup (DF), formand for Statsrevisorerne

»Det ryster mig, at der stadig dukker våben op i 2018.«


Rigsrevisionens beretning landede samme år, som Omar el-Hussein anvendte et automatgevær fra Hjemmeværnet ved angrebene på Krudttønden og synagogen i Krystalgade i København i det mest kendte eksempel herhjemme på konsekvenserne af, at våben fra Forsvaret ender i de forkerte hænder.

Rigsrevisionen fulgte i december 2018 op på sin beretning og noterede sig, at Forsvarsministeriet blandt andet har oprustet på uddannelse i våbenhåndtering og introduceret et nyt IT-system til registrering af forsvundne våben. Rigsrevisionen fandt ministeriets initiativer tilfredsstillende og lukkede sagen.

Et kendt eksempel på de alvorlige følger, det kan få, når våben fra Forsvaret ender i hænderne på kriminelle, er angrebene på Krudttønden og synagogen i Krystalgade i 2015. Ved angrebene anvendte Omar el-Hussein et 5,56 mm automatgevær, som var blevet stjålet fra Hjemmeværnet to år forinden. Her ses bevæbnet politi foran synagogen i Krystalgade få dage efter angrebet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech.

I sikrede og godkendte våbenrum

Over de seneste to år er 24 våben fra Forsvaret dukket op efter at have været forsvundet. Det viser en opgørelse, som Berlingske i foråret fik aktindsigt i. Herunder tre automatgeværer, 11 standardpistoler, ét maskingevær og fem maskinpistoler. De fleste af våbnene er forsvundet, før Forsvarsministeriet i 2015 lovede forbedringer på baggrund af Rigsrevisionens beretning, mens der ikke kan gøres rede for for syv pistolers forsvinden.

»Det ryster mig, at der stadig dukker våben op i 2018. Det handler jo grundlæggende om en sikkerhedsmæssig risiko for vores almindelige, lovlydige borgere,« som formand for Statsrevisorerne Henrik Thorup (DF) sagde til Berlingske i april.

Ifølge sikkerhedsbestemmelserne skal våben opbevares i sikrede og godkendte våbenrum, hvor kun særligt udpegede ansatte har adgang. For at få adgang til rummet skal man anvende en nøgle og en dørkode, som udleveres centralt. Våbnenes bundstykker, som er nødvendige for, at våbnene kan skyde, opbevares i et særskilt aflåst våbenskab inde i våbenrummet.

Uanset om de våben og våbendele, der nu er dukket op hos en konstabel på Bornholm, er blevet fjernet fra kasernen før Forsvarsministeriets opstramninger i 2015 – eller efter stramningerne, som det var tilfældet i drabssagen fra Kongens Lyngby – er sagen en ubehagelig påmindelse for Forsvaret om problemerne med at leve op til de sikkerhedsbestemmelser, der skal sikre en forsvarlig omgang med de væbnede styrkers tusindvis af våben.

Berlingske har bedt den opklaringsbataljon, der har hjemme på Almegårds Kaserne, om at kommentere sagen fra Bornholm. Opklaringsbataljonen er dog ikke bemyndiget til at udtale sig om sagen, oplyser major og stabschef John Walther.

Berlingske har bedt Forsvarskommandoen om at kommentere sagen, men dette var torsdag eftermiddag ikke muligt.