En sejlivet sommeragurk

Det begyndte som en sommeragurk og endte som den største reform af den offentlige sektor til dato. Nu er kommunalreformen virkelighed, de nye kommuner skal op i omdrejninger og indfri danskernes stigende forventninger til bedre og bedre offentlig service.

Socialdemokraternes kommunalordfører Ole Stavad var ikke i tvivl, da han i juli 2002 blev bedt om at kommentere den stadig stigende interesse i Venstre for at afskaffe amterne og gennemføre en reform af det kommunale Danmark: »Det er årets største sommeragurk,« lød det selvsikre svar fra S-ordføreren.

Men som bekendt viste det sig, at der var tale om en ualmindelig sejlivet agurk. Fire vintre med politisk nattefrost, højdramatiske forhandlinger på Christiansborg og talrige borgmesterprotester gik der, inden sommeragurken mandag blev moden til plukning, amterne nedlagt og kommunerne sammenlagt.

Danmark består nu af fem regioner og 98 kommuner med langt større ansvar og flere opgaver end tidligere. Dermed er første del af indenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (V) mission fuldført. I næste fase er det borgmestrene og lokalpolitikerne, der skal få de nye kommuner op i omdrejninger og få skabt et grundlag for en ny fælles identitet i fusionskommunerne. Begge dele kommer til at tage tid, og både kommunerne og regeringen, senest statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i sin nytårstale, har da også appelleret til danskere om at være tålmodige, indtil de kommunale medarbejder har fået pakket flyttekasserne ud og fået overblik over den nye hverdag. Appellen om tålmodighed skal såmænd nok både blive hørt og fulgt. Men spørgsmålet er bare, hvordan reaktionerne vil blive når hverdagen i de nye kommuner har indfundet sig.

Der er ingen tvivl om, at mange borgere på sigt vil opleve bedre kommunal service som følge af reformen. Årsagen er, med et langt fra folkeligt udtryk, serviceharmonisering: Tag en kommune, hvor der er afsat seks pædagoger til at passe 30 vuggestuebørn. Kommunen lægges sammen med nabokommunen, hvor der er otte pædagoger til det samme antal børn. Politikerne i den nye sammenlægningskommune vælger at harmonisere serviceniveauet, så der fremover vil være syv pædagoger til de 30 børn. Dermed vil nogle forældre opleve bedre service, andre vil mærke reformen som en forringelse.REGERINGENS OG KOMMUNERNES problem er blot, at tilfredse borgere sjældent gør det store væsen af sig - og slet ikke i forhold til de vælgere, som på egen krop oplever nedskæringer og dårligere service. Misforholdet blev udstillet så sent som i efteråret, da forældre og pædagoger i en lang række kommuner gik i samlet protest mod besparelser på netop børneområdet, mens skiftende ministre uden held forsøgte at få det tavse kor af borgere og lokalpolitikere til at finde sangbogen frem. Alt imens kunne Socialdemokraterne sidde på Christiansborg og se Gallup-tallene blive bedre og bedre.

Forløbet kan meget vel gentage sig på andre områder, når der for alvor kommer damp under kedlerne i de nye kommuner. Et selvstændigt argument for at lave kommunalreformen var at få skabt en mere effektiv offentlig sektor, som gennem bl.a. stordriftsfordele kan udnytte skattekronerne bedre og mere rationelt. Stordrift medfører dog uundgåeligt, at små enheder må lukkes eller sammenlægges - alene på skoleområdet forventer Kommunernes Landsforening, at 300 små skoler må lade livet de kommende år.PÅ SAMME MÅDE MELDER flere kommuner allerede nu om nedskæringer på den praktiske hjemmehjælp til de ældre og på andre kommunale kerneområder. Og selv regeringen gang på gang har forsøgt at forklare, at kommunalreformen ikke er en sparereform - og at det i øvrigt er lokalpolitikernes ansvar at prioritere på deres områder - så er det yderst tvivlsomt, om Fogh & Co. undgår at blive holdt ansvarlig. Dels medfører kommunalreformens søsterreform, udligningsreformen, at især mange sjællandske kommuner skal betale flere penge til Vestdanmark, og dels sidder Socialdemokraterne parat til at kaste sig over enhver konkret besparelse, der med bare en vis grad af rimelighed kan tilskrives kommunalreformen.