En sag om en uskyldig mand, der blev sigtet for at rasere et værested for udsatte kvinder, rejser spørgsmålet: Kan vi stole på politiets DNA-beviser?

DNA-beviser er i flere tilfælde blevet brugt til at udpege uskyldige som gerningsmænd for forbrydelser, de ikke har begået. DNA-beviser er hidtil blevet betragtet som uangribelige, men troværdigheden har lidt et knæk, efter at to nyere sager har vist det modsatte.

På årets første dag i 2019 mødte Anders Sørensen og hans kolleger ind til et omfattende hærværk begået mod det sociale kvindeværested Reden i Aarhus. Da politiet undersøgte gerningsstedet, blev der fundet et DNA-spor, som rejste mistanke mod en uskyldig mand. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix