En sag om en uskyldig mand, der blev sigtet for at rasere et værested for udsatte kvinder, rejser spørgsmålet: Kan vi stole på politiets DNA-beviser?
DNA-beviser er i flere tilfælde blevet brugt til at udpege uskyldige som gerningsmænd for forbrydelser, de ikke har begået. DNA-beviser er hidtil blevet betragtet som uangribelige, men troværdigheden har lidt et knæk, efter at to nyere sager har vist det modsatte.