Ovre ved den jyske vestkyst har de lokale turistmyndigheder i høj grad fået øjnene op for arkitekturens turistmagnetiske kræfter. Først kom Vadehavscentret af Dorte Mandrup og nogle år senere BIGs Tirpitz Museum ved Oksbøl. Især det sidste har trukket horder af besøgende til sig, og det var uden tvivl det faktum, de gode borgere i Skærbæk i Sønderjylland tænkte på, da de ringede til Bjarke Ingels og spurgte, om ikke han ville tegne et udsigtstårn til dem. Det ville han gerne, og nu står det – skulpturelt og ensomt ude på de grønne marker ved Rømødæmningen. Københavnersnuden var forbi attraktionen på en tåget dag i december.
Læs et uddrag af klummen her:
»Marsktårnet står i Hjemsted, omkring to kilometer fra Skærbæk, hvor jeg tilbragte det meste af min barndom. At forestille sig, at en verdensarkitekt en dag ville komme til Skærbæk for at bygge noget, var ganske umuligt dengang.
Den lille by oplevedes af alle – besøgende som fastboende – som en mikroskopisk tømmerflåde på et stort grønt hav, langt, langt væk fra verden.
Det var kun meget sjældent, at den store nationale kultur rørte ved os. Fra min barndom husker jeg, da dronning Ingrid kom på besøg på plejehjemmet. Alle skoleklasser blev udkommanderet til at vinke med flag, men selve begivenheden – en kronebil, der kørte forbi – var hurtigt overstået, og jeg så ikke dronningen.
Senere stod byen på den anden ende i nogle uger, fordi Ole Olsen beærede os med et besøg. Han kørte rundt i sin gule engelske bil med nummerpladen OLE2.
Rygtet var, at han ville lægge sit speedwaycenter i selveste marskens perle, Skærbæk. Det blev dog, som så meget andet, ikke til noget. Ole fik et bedre tilbud i Vojens og flyttede sin forretning derover, mens Skærbæk sank tilbage til sin vante tilstand som »byen ved Rømødæmningen«. (Selv som barn fandt jeg det underligt, at en by ville prale af at ligge ved siden af noget andet).
I slutningen af 1970erne fik byen tilbudt en skulptur af Svend Wiig Hansen, som var fra Møgeltønder, men den var der ingen i kommunalbestyrelsen, der kunne lide, så Skærbæk endte med at takke nej til Wiig Hansen og investerede i stedet i et springvand med indbygget lysshow.«