En person mister livet i en brand i Hornbæk

En brand i Nordsjælland har kostet en person livet. Politiet ved endnu ikke, hvem det er.

En person har tirsdag mistet livet i en brand i en mindre etageejendom på Søren Kannesvej i Hornbæk.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Politiet ved midt på aftenen ikke, hvem den omkomne er.

Det vides heller ikke, hvordan eller hvor i lejligheden branden er brudt ud.

»Vores teknikere er på stedet og er i gang med deres undersøgelser. Vi kan ikke sige så meget endnu«, lyder det fra vagtchef Jakob Tofte kort efter klokken 21.

/ritzau/