En narko-omsejling under havet

Den amerikanske kystvagt har opbragt endnu en narko-ubåd, denne gang med fire mand og otte ton kokain om bord. Ubådene er gået fra at være en vittighed til at være krumtappen i den internationale narkohandel.

Den amerikanske kysvtvagt offentliggjorde for nylig billeder, hvor besætningen på kystvagtens skib Stratton bordede en narkoubåd og beslaglade kokain, der i USA ville kunne indbringe mellem 250 og 400 millioner dollar. Der er tale om en semi-ubåd, som sejler lige under havoverfladen med op mod 20 kilometer i timen. Ubåden blev opdaget og bordet den 19. juli i år ud for den centralamerikanske kyst. De fire mænd ombord på den hjemmelavede semi-ubåde blev arresteret. Fold sammen
Læs mere

Der er mange slags job. Der er gode job, der er midt-imellem job, der er den slags job, som vi giver til østeuropæerne – og så er der Jean-Pauls job.

Han har været på en længere og farverig rejse frem til sin nuværende velbetalte skod-stilling – som kaptajn på en narko-ubåd. Han har under pseudonym fortalt sin historie i magasinet High Times, og den lyder sådan her:

Jean-Paul er født i Frankrig og tidligere flådeofficer, og i midten af 00erne gik han på pension og investerede i et stort ejendomseventyr i Costa Rica. Men finanskrisen gjorde eventyret til et mareridt, han endte i bundløs gæld – og hvad nu? Gennem venner fik han kontakt til columbianske gangstere, som kunne bruge hans flådeerfaring. Til at sejle med narko-ubåde.

»Ubåd« lyder som en højteknologisk affære, men narko-ubådene er en stroppetur af primitivitet, hvor besætningen gnubber sig op ad hinanden og skal overleve elementerne i Stillehavet, røgen fra dieselmotoren og lugten af urin og afføring – og det gjorde Jean-Paul. Han sejlede 12 ture som kaptajn på en ubåd, fortæller han til High Times, og det fik ham ud af gælden og tilbage i ejendomseventyret i Costa Rica. Men det er ikke et job for kagemænd, siger han.

»Det er et ualmindelig farligt job – kun for absolut desperate mænd. Jeg var f.eks. på to ture, hvor vi var nødt til at sænke u-båden. I det ene tilfælde tog den vand om bord, i det andet tilfælde nærmede kystvagten sig, og vi måtte svømme i land i Guatamala. I begge tilfælde smed vi så meget narko overbord, som vi kunne,« fortæller han.

Den amerikanske kysvtvagt offentliggjorde for nylig billeder, hvor besætningen på kystvagtens skib Stratton bordede en narkoubåd og beslaglade kokain, der i USA ville kunne indbringe mellem 250 og 400 millioner dollar. Der er tale om en semi-ubåd, som sejler lige under havoverfladen med op mod 20 kilometer i timen. Ubåden blev opdaget og bordet den 19. juli i år ud for den centralamerikanske kyst. De fire mænd ombord på den hjemmelavede semi-ubåde blev arresteret. Fold sammen
Læs mere

Narko-fiskerbåde forsøgte bagefter at finde og fiske så meget af stofferne som muligt. Hverken forlis eller risikoen for druknedøden eller anholdelse var imidlertid det værste.

»Røgen fra diesel-motoren kunne trække ind i kabinen og kvæle os, og det er også uhyrligt at sidde i stanken fra en anden mands afføring i to dage. Begge dele plagede mig mere end faren for et forlis,« siger han til High Times.

Jean-Pauls historie sætter en af de seneste ugers oversete nyheder i relief. Flere medier kunne forleden oplyse, at den amerikanske kystvagt havde opbragt en undervandsbåd ud for El Salvador. Om bord var fire mænd og otte ton kokain, og stofferne havde en markedsværdi i USA på mellem 250 og 400 mio. dollar.

En pressemeddelelse fra kystvagten indeholdt ikke yderligere oplysninger, men billederne viser, at der var tale om en såkaldt semi-submersible undervandsbåd, det vil sige et fartøj, hvor skroget sejler under vandet, og hvor kun et lille tårn eller periskop hæver sig over vandfladen. Den massive last, besætningens antal og størrelsesforholdene på billederne afslører, at der formentlig var tale om en af de nyere 12 til 15 meter lange ubådstyper, som kan sejle med op til 20 km/t og som er udstyret med to dieselmotorer med over 500 hestekræfter, avanceret navigationsudstyr, kevlarbelægning, antiradar-udstyr og en vandkølet udstødning for at skjule varmeudviklingen fra motorene.

Men ingen af finesserne skyldes hensynet til besætningen, udelukkende hensynet til lasten og pengene. De fire besætningsmedlemmer har givetvis sejlet undervandsbåden fra den vilde stillehavskyst i Colombia og de små 1.500 kilometer til kysten ved El Salvador, og for dem har turen stadig været nærmere helvede end himlen. Da den colombianske flåde i 2011 beslaglagde et tilsvarende fartøj og prøvesejlede det, var støjen i kabinen infernalsk, og temperaturen nåede på et tidspunkt op på 70 grader. Der var stadig intet toilet, og besætningsmedlemmer fortalte, at de på turene levede af chips og vand, fremgår det af en dokumentarfilm fra National Geographic – »Inside Cocaine Wars.« De måtte ikke gå op på dækket for at trække frisk luft eller vaske sig, de skulle bare pløje fremad i røg, støj og møg og tænke på pengene –typisk 10.000 dollar for en narkorejse under havet.

Om de pågældende narko-ubåde betyder noget for gangsterne?

Ja. De er på ganske få år gået fra at være en eksotisk idè til at være selve krumtappen i den internationale narkohandel, fremgår det af en ny og diger rapport fra militærtænketanken Foreign Military Studies Office på Fort Leavenworth. Mellem 70 og 80 pct. af verdens kokain bliver produceret i Columbia – hver uge producerer Columbia kokain til en værdi af 400 mio. dollar, oplyser de amerikanske narkomyndigheder. Men kokainen er ikke meget værd, hvis ikke den kan komme videre, og kunsten er at få den fragtet fra Columbia til de mexicanske karteller, som specialiserer sig i at få den videre til USA og – i mindre grad – Europa.

Tidligere foregik turen via fragtskibe eller speedbåde, som kunne sejle kystvagten agterud, men i 1990erne begyndte myndighederne at få styr på den trafik, og i 1993 blev den første u-båd fundet i Columbia. Det var en Storm P-type, konstrueret af træ og glasfiber, langsom og med en beskeden lastvolumen, og det meste af fartøjet var ovenvande.

Men der var ingen grund til at grine, for det var bare begyndelsen. De columbianske gangstere ansatte u-bådseksperter fra Europa og Rusland, udviklingen fortsatte, og narko-ubådene tegner sig i dag for op mod 80 pct. af kokain-transporterne ud af Columbia. Gangsterne oplyser ikke deres flådestørrelse til Lloyds i London, men man kan få et fingerpeg om antallet af operative ubåde ud fra antallet af konfiskationer. Siden 1993 har myndighederne konfiskeret godt 100 narko-ubåde, og en tommelfingerregel siger, at kun én ud af ti ubåds-transporter bliver opdaget, oplyser Foreign Military Studies Office.

Den semi-submersible type er den mest udbredte ubåd, men det betyder ikke, at gangsterne er gået teknologisk i stå. Myndighederne har i Ecuador og Columbia fundet tre ubåde, der ligner ubåde, som vi kender dem. De kunne sejle totalt neddykkede og var konstruerede efter russisk design, og de var 30 meter lange, med dieselelektriske motorer, to skruer, aircondition og kunne dykke ned til 20 meter. Lastevnen var ti ton og med en aktionsradius over 3.000 kilometer.

Men de er dyrere og sværere at bygge og camouflere, og hver et lille stykke værktøj, hver en skrue, skal slæbes til et interimistisk værft, byggeriet skal camoufleres, og når fartøjet er færdigt, skal det transporteres ud til havet. I det ene tilfælde foregik byggeriet i Bogota, hundredevis af kilometer fra havet, og i det andet tilfælde langt inde i junglen mellem Ecuador og Columbia.

Derfor – så længe de mere primitive semi-submersible kan gøre arbejdet, får de lov at gøre det, men når myndighederne finder en løsning på dem – så er de rigtige u-både klar.

En nylig retssag fortæller lidt om, hvilken narko-fremtid vi kan gå i møde. Slate beskrev en sag i Florida mod en columbiansk narkomafia, som stod bag konstruktionen af de mest moderne ubåde. Fartøjerne var f.eks. udstyrede med 249 elektriske kinesiske batterier, som kunne få ubådene til at glide lydløst – og muligvis sporløst – ind mod en kyst. Planen var, at ubådene med tiden skulle sejle til Mexico, USA og Europa, og gangsterne havde ansat 22 erfarne kaptajner, styrmænd, navigatorer og mekanikere og lokket dem med gode forhold og høj hyre.

Operationen blev kun forpurret på grund af én mand – Genert Quintero. Quintero var i 2009 en rutineret mekaniker på den columbianske flådebase ved Covenas. Han var glad for sit arbejde, men det var ikke højtbetalt arbejde. Efter 23 års tjeneste tjente han det samme som en arbejdsmand, skriver Slate, og en dag kørte en firhjulstrækker op ved siden af ham på basen. To bekendte – to officerer – sprang ud af bilen og trak ham med til en samtale. »De sagde, at de havde et meget vigtigt job til mig,« fortalte han ifølge Slate i retten. »Det var mit livs mulighed, sagde de.« Han skulle rejse til junglen i Ecuador og arbejde på en ubåd, og bagefter skulle han være mekaniker om bord på ubåden. Hyren var 50.000 dollar per tur.

Quintero var imidlertid ikke bare en god mekaniker, han var også en ærlig mekaniker, og han gik til en efterretningsofficer på flådebasen og til en amerikansk narkoofficer, og sammen satte amerikanerne og columbianerne en undercover-operation i værk. De sporede Quintero over alt, fulgte ham, når han førte dem til de andre medlemmer, og i 2010 slog myndighederne til. Hele banden, inklusive de 22 besætningsmedlemmer, blev anholdt og udvist til retsforfølgelse i USA, hvor Quintero og hans familie nu lever under vidnebeskyttelse.

Det er fremtiden, som fremtiden kan udspille sig under havets overflade, moderne men drevet af urgamle instinkter. I »En Verdensomsejling under havet« talte kaptajn Nemo om »hadets magt,« som kan fylde hjertet, og andre store følelser kan tydeligvis også gøre det. For eksempel grådighed.