En myte at volden bliver grovere og grovere

Vi anmelder i stigende grad hinanden for vold, men samtidig ser lægerne stadig færre og færre, som er udsat for den virkelig grove vold, viser ny undersøgelse fra skadestuen og Retsmedicinsk Institut i Odense.

»Jeg vil sige, at for hver person vi får ind, der er kommet til skade på grund af vold, får vi 30-40 folk ind, der er blevet ramt af en ulykke. Så jeg kan ikke genkende det billede af stigende grov vold, der nogen gange bliver tegnet i medierne,« siger ledende overlæge ved Glostrup Hospitals skadestue, Inger Søndergaard. Foto: Claus Bjørn Larsen Fold sammen
Læs mere

Kort før jul blev den tidligere mesterbokser Johnny Bredahl helt umotiveret overfaldet på vej hjem fra en julefrokost. En ung mand kastede en flaske i hovedet på mesterbokseren, og efterfølgende trampede han sit offer i hovedet.

Sagen føjer sig til den række af meningsløse og meget grove voldshændelser, som medierne jævnligt kan berette om. Samtidig vokser politistatistikken over voldsanmeldelser år for år. Men faktum er, at den grove, alvorlige vold er faldende, viser en ny undersøgelse foretaget af medicinsk forsker og ph.d. Christian Færgemann, Syddansk Universitet.

Undersøgelsen gennemgår den alvorlige, forsætlige vold, de møder på skadestuen på Odense Universitetshospital og de tilfælde, hvor ofret er endt på Syddansk Universitets retsmedicinske institut. Undersøgelsen kaster ud fra en lægelig vinkel helt nyt lys over voldstallene, som ellers kun kendes fra politiets statistikker.

Undersøgelsen definerer alvorlige og grove skader som alle typer af læsioner, der trænger ned under hudlaget. Det kan være knoglebrud, skader på indre organer eller på hjernen. Med til billedet hører, påpeger Christian Færgemann, at antallet af døde efter vold i den undersøgte periode ikke er steget. Det samme gælder antallet af indlæggelser fra skadestuen. Og brugen af våben er heller ikke steget.

Så dermed konkluderer forsker Christian Færgemann, at den alvorlige og grove vold er mindsket - set alene ud fra skadestuens meget omfattende materiale.

Går man derimod til politistatistikken, har der siden 1998 været en jævn og vedvarende stigning i antallet af voldsanmeldelser. Det gælder både for den mildeste vold (simpel vold efter paragraf 244 i straffeloven) og for den alvorligere vold (paragrafferne 245 og 246). For første kategori har der været en stigning på 36 procent i perioden, mens den alvorligere type af forseelser er vokset med 45 procent. Samtidig er strafmassen for voldsforbrydelser mere end tredoblet siden 1990, men det skyldes ikke mindst de markante skærpelser af straffenes længde, som den nuværende regering gennemførte fra juni 2002. Disse tal kan give det indtryk, at volden er blevet grovere og hårdere i de senere år. Men vicepolitimester Arne Gram, Odense, er ikke overrasket over billedet, som det tegner sig på den odenseanske skadestue gennem 14 år. Arne Gram peger på, at medierne er med til at give et skævt billede af voldens karakter.

»Der er ingen tvivl om, at det, der rykker, er den simple vold. Ikke den grove. Jeg tror, at vi i dag oplever en meget betydelig stigning i anmeldelsestilbøjeligheden. Kort sagt finder man sig i langt mindre i dag, end man gjorde førhen. Samtidig er der sket en stigning i samlivsvolden, og det tæller med. Men medierne har en tilbøjelighed til at fokusere på den meget spektakulære vold, og det er givetvis med til at præge offentlighedens billede af, at volden bliver grovere og grovere, men numerisk kan vi påvise, at der faktisk ikke sker nogen stigning,« siger Arne Gram.

I Justitsministeriet er kriminolog Brita Kyvsgaard ikke overrasket over den udvikling, som skadestueundersøgelsen beskriver. Også hun kan bekræfte, at den grovere vold ikke er steget, men samtidig er politiets voldsstatistik både over simpel vold og alvorligere vold vokset. Det samme gælder straffene. Hun vil gerne undersøge årsagerne til disse modstridende tendenser, siger kriminologen. Brita Kyvsgaard peger selv på, at det kan skyldes politiets registrering, men også at stadig flere ting anmeldes, som ikke tidligere blev anmeldt.

»Det hænger givetvis sammen med, at vi som borgere hyppigere definerer nogle hændelser som vold og går til politiet med det,« siger Kyvsgaard.

Både blandt politifolk, jurister, kriminologer og læger er der en erkendelse af, at der altid har været og fortsat er et meget stort »mørketal« - altså voldshændelser, som hverken opdages på skadestuens briks, eller hvor politiet nogensinde bliver blandet ind i sagen.