En kurdisk bombe tikker

Terrorsagen mod ROJ TV falder sammen med en opblussen af den kurdiske konflikt i Tyrkiet. Sagen afgør Danmarks forhold til den vigtige NATO-allierede.

Tyrkisk politi undersøger Taksim-pladsen i det centrale Istanbul i oktober sidste år, efter at en selvmordsbomber har såret 32, heraf flere politifolk. Fold sammen
Læs mere

Da en bombe gik af på Taksim-pladsen i det centrale Istanbul en søndag i oktober 2010, kunne de mærke rystelserne så langt nordpå som Holmens Kanal i København.

I Istanbul lå 32 personer sårede tilbage, heraf 15 politifolk. I det danske udenrigsministerium begyndte rapporter hidsigt at tikke ind fra dets ambassade i den tyrkiske hovedstad, Ankara, og bulletinerne gav anledning til bekymring.

»Søndagens selvmordsaktion i hjertet af Istanbul blev udført af en 24-årig kurder med tilknytning til PKK,« lød en af ambassadens første meldinger: »Det kurdiske spørgsmål er igen øverst på den indenrigspolitiske dagsorden.«

Det var en helt igennem dårlig nyhed for de danske myndigheder.

Bomben eksploderede to måneder efter, at justitsminister Lars Barfoed (K) på anmodning fra Rigsadvokaten rejste tiltale mod det kurdiske ROJ TVs moderselskab i København for overtrædelse af den danske terrorlovgivning. Ifølge tiltalen fra 31. august 2010 »fremmer« ROJ TV terror gennem systematisk propaganda til fordel for PKK en kurdisk oprørsgruppe, der er optaget på EUs og USAs terrorlister. Tiltalen havde vakt voldsomme protester fra kurdere i Tyrkiet, der på det nærmeste oversvømmede den danske konsul i Istanbul og ambassaden i Ankara med vrede breve i en tydeligvis koordineret aktion. Langt hovedparten af de cirka 500 breve var enslydende og angreb Danmarks »beskidte politik« og »anti-demokratiske opførsel«, viser ambassaderapporter.

Balladen var i sig selv en stor mundfuld at håndtere for de danske diplomater, som sideløbende kæmpede mere eller mindre forgæves for at modsige den almindelige tyrkiske opfattelse af, at tiltalen mod ROJ TV var Danmarks betaling for at få Tyrkiets accept af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen som generalsekretær for NATO. En opblussen af den kurdiske konflikt ville være en statsgaranti for endnu større udfordringer. Det ville øge opmærksomheden på terrorsagen i Danmark, som både tyrkere og kurdere vil følge intenst og udfaldet af den sag ville igen øge risikoen for en egentlig krise i forholdet til Tyrkiet. For ikke at tale om forviklinger til andre lande, der presser på for at få lukket ROJ TV. Lande som USA og Tyskland, Danmarks nærmeste allierede.

Derfor de bekymrede miner på Holmens Kanal.

Berlingske har fået aktindsigt i den danske Ankara-ambassades indberetninger til Udenrigsministeriet efter bomben i oktober 2010 og har gennemgået andre rapporter om Danmarks forhold til Tyrkiet fra USAs ambassader i København og Ankara. Disse ellers fortrolige rapporter er en del af de såkaldte Wikileaks-dokumenter, som slap ud ved årsskiftet. Materialet bekræfter sammen med den seneste udvikling i Tyrkiet, at den kommende straffesag vil foregå i en højspændt, international atmosfære, hvor ikke kun diplomatiske bånd, men menneskeliv står på spil.

Siden bomben på Taksim-pladsen er den kurdiske konflikt som frygtet taget til. PKK afblæste i februar en våbenhvile, og efterfølgende sammenstød mellem oprørsgruppen og tyrkiske sikkerhedsstyrker har foreløbig kostet flere end hundrede personer livet. Et af de mest blodige anslag mod den tyrkiske stat i de senere år fandt sted midt i juli, da PKK i et bagholdsangreb dræbte 13 soldater og sårede yderligere seks. PKK mistede selv syv mand, da militæret skød tilbage. Senest har kurdiske politikere i en symbolsk protest mod manglende anerkendelse af kurderes demokratiske rettigheder erklæret autonomi i landets sydøstlige region på grænsen til Irak, og 34 kurdiske parlamentsmedlemmer boykotter den lovgivende forsamling. Kurderne udgør cirka 20 procent af Tyrkiets samlede befolkning på 74 millioner. Premierminister Recep Tayyip Erdogan truer nu med at sætte specialstyrker ind for at stoppe uroen.

»Konflikten har bragt regeringen i vildrede,« fortæller chefredaktør Sadi Tekelioglu fra den tyrkisksprogede avis i Danmark, Haber Gazetesi: »På den ene side har Erdogan et dybt ønske om at få løst det kurdiske spørgsmål fredeligt, på den anden side føler han sig nødsaget til at vise handlekraft og reagere på de voldelige handlinger fra PKK.«

Det er i dette højspændte klima, at straffesagen indledes i morgen i Københavns Byret. Den tyrkiske regerings forventninger om en domfældelse af ROJ TV er enorme. Ifølge tyrkerne agerer den kurdiske TV-station budbringer for PKKs militante ledelse, der gemmer sig i uvejsomme bjergområder i det nordlige Irak og herfra sender strategiske og taktiske ordrer til deres krigere og medhjælpere inde i Tyrkiet via fjernsynsskærmene. Ifølge de danske ambassaderapporter er tyrkerne for eksempel overbeviste om, at ordren til Taksim-angrebet blev givet i kodeform i en musikvideo vist på ROJ TV. En anklage, som ROJ TV benægter. Hvis Københavns Byret ikke kan levere, hvad tyrkerne forventer i en tid, hvor de igen må tælle deres døde og sårede risikerer Danmark i den tyrkiske offentlighed at blive holdt medansvarlig for PKKs mulighed for at fortsætte sine gerninger.

»En frifindelse vil forværre forholdet mellem Tyrkiet og Danmark ganske alvorligt. I Tyrkiet er der en generel opfattelse af, at Danmark som betaling for Anders Fogh Rasmussens NATO-post har lovet at lukke ROJ TV. Det har Anders Fogh, den danske regering eller andre aldrig nogensinde sagt, men sådan er opfattelsen ikke desto mindre i Tyrkiet, og det vil den danske regering få at høre,« siger Sadi Tekelioglu.

At forholdet mellem Danmark og Tyrkiet står på spil, bekræfter rapporter fra den amerikanske ambassade i København. De beskriver bl.a. et møde den 9. oktober 2009 mellem ambassadør Laurie Fulton og en embedsmand fra Statsministeriet. De skulle diskutere sager, der var »vigtige« for forholdet mellem USA og Danmark, men som ikke blev taget op under præsident Barack Obamas besøg i København og møde med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) den 2. oktober 2009. »Øverst på listen var sagen om ROJ TV,« hed det i rapporten.

Statsministeriets embedsmand forsikrede USA om, at den danske regering var gået så langt, som det nu engang var muligt i et retssamfund for at gøre anklagemyndigheden det klart, at det var i Danmarks nationale interesse at få retsforfulgt ROJ TV.

»Han (embedsmanden red.) erkendte, at en beslutning om ikke at rejse tiltale ville skabe ’en stor krise’ mellem Tyrkiet og Danmark,« skrev Fulton i sin rapport.

På adskillige møder med repræsentanter for den danske regering har USAs ambassade gjort det klart, at præsident Obama ligesom sin forgænger, George W. Bush, ønsker ROJ TV lukket, fordi man anser dens forbindelser til PKK og dermed til terror bevist. I en indberetning fra 2009 opfordrede USAs politiske charge d’affaires i Danmark ligefrem Washington til at hjælpe med at finde »kreative« løsninger for at få has på ROJ TV, hvis danskerne ikke havde beviser nok til en straffesag. Denne oplysning vil blive brugt af ROJ TVs forsvarer i straffesagen, advokat Bjørn Elmquist, som et tegn på, at tiltalen i virkeligheden udspringer af amerikanske ønsker og ikke af faktiske beviser. Der er dog ingen oplysninger om, at USA og Danmark nogensinde har drøftet sådanne »kreative« løsninger. I flere efterfølgende rapporter, alle stemplet fortroligt, betoner ambassadør Fulton tværtimod USAs forståelse for det danske retssystems krav om, at anklagemyndigheden kun kan rejse tiltale på baggrund af et solidt bevismateriale. Rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen har da også skarpt afvist beskyldningen om, at den ligger under for amerikansk pres:

»Det eneste, anklagemyndigheden har vurderet, er, om der må antages at foreligge en overtrædelse af de pågældende bestemmelser i straffeloven. Alt andet er grebet ud af den blå luft og bygger på forkerte forestillinger om, hvordan straffesager behandles i Danmark.«

Bomben på Taksim-pladsen og den efterfølgende optrapning af volden i Tyrkiet har skærpet det danske diplomatis forståelse for, at terrorsagen kommer til at udspille sig i en meget konkret virkelighed. En virkelighed, der hvis alt går skævt kan komme helt ud af kontrol. Og diplomatiet behøver ingen indicier for at spore vores nærmeste allieredes interesse i sagen; det er der rigeligt med beviser for; Tyskland er gået til EU-Domstolen for at få lov til at forbyde ROJ TVs udsendelser, Belgien er undervejs med det hidtil mest omfattende retsopgør i Europa med PKK, og udenrigsminister Hillary Clinton sendte så sent som for en måned siden et klart signal om den amerikanske holdning. PKKs bagholdsangreb i juli, der kostede tretten tyrkiske soldater livet, faldt tilfældigt eller ej sammen med hendes besøg hos premierminister Erdogan, og hun forspildte ikke lejligheden til at fordømme PKKs voldshandlinger. Clinton forsikrede i samme ombæring, at USA ubetinget støtter Tyrkiet i kampen mod PKK og herunder dens propagandavirksomhed.

Mange forventningsfulde øjne er rettet mod Danmark, når Københavns Byret i morgen åbner sagen mod ROJ TV.