En kontroversiel – men ærlig – moskéformand

Oussama El-Saadi, formand for Grimhøj-moskeen, har gentagne gange været i konflikt med danske politikere for sine udmeldinger om terror og demokrati. Han er en provokatør, der vil øge tolerancen, siger han. Men formanden benægter ikke bånd til ekstremister.

Oussama El-Saadi, der er formand for Grimhøj-moskeen i Aarhus, er senest kommet i søgelyset efter DR-dokumentaren »Den fordømte moské«, hvor han bl.a. udtaler, at han ikke går ind for demokrati. Den polioramte palæstinenser kom til Danmark fra Libanon som 22-årig. Fold sammen
Læs mere

Man læser flere af Oussama El-Saadis definerende egenskaber i hans ansigt og øjne. Formanden for Grimhøj-moskeen er intens, ihærdig; afbrudt af en sitrende, lidt genstridig ironi. Ironien giver indimellem ansigtet en snert af obsternasighed. Det er en kombination af de træk, som adskillige gange har fået debatten omkring Grimhøj-moskeen i Aarhus til at eksplodere og fået flere politikere til at true med at lukke den. Østjyllands Politi offentliggjorde i 2014 en opgørelse, der viste, at 22 af de 27 unge østjyder, som var rejst ud for at deltage i den væbnede konflikt i Syrien og Irak, er kommet i moskeen.

Flere røster omkring Oussama El-Saadi fremhæver, at moskéformanden måske er kontroversiel, men at han er hudløst »ærlig« og derfor gentagne gange er kommet i karambolage mellem sin tro på salafistisk islam og det omgivende danske samfund.

Senest er en glødende debat om El-Saadis virke brudt ud, efter at han i en DR-dokumentar sagde, at han håber »Islamisk Stat vinder krigen« i Syrien, at han »ikke går ind for demokrati«, samt at han anser Victor Kristensen, der blev selvmordsbomber i Irak, for at være en »helt«.

Da Berlingske spørger El-Saadi, hvad det betyder, at han ikke går ind for demokrati, giver formanden et mere nuanceret svar, end det, DR har fået ud af ham:»Prøv at høre,« siger formanden, »vi bor i et demokrati i Danmark. Det sætter jeg stor pris på. Og jeg ville aldrig gøre noget for at ødelægge det. Tværtimod prøver jeg på at beskytte det. Det, jeg giver udtryk for, er: I min religion er idealet, at det er Gud, ikke mennesket, der lovgiver. Det kan jeg ikke forbryde mig imod. Men jeg forstår 100 procent, at jeg lever under dansk demokrati.«Den danske, polioramte palæstinenser tilbragte de første 20 år af sit liv i Libanon i kystbyen Saida, der ligger ud mod det azurblå Middelhav, før han som 22-årig kom til Danmark i 1990. Formanden fremhæver Saida som et » idealsamfund« i den forstand, at »kristne og muslimer lever side om side, dør om dør og respekterer hinandens holdninger og værdier«. Moskéformanden fremhæver, at de kontroversielle udtalelser, som er faldet danske politikere for brystet, skal ses i en religiøs sammenhæng. Man er i islam en martyr; en helt, hvis man ofrer sig selv for sin tro. Og som sunnimuslim og salafist går El-Saadi ind for en islamisk stat, et kalifat.

Tæt på ekstremister

Zoomer man ind på formandens og moskeens historie, er der imidlertid ingen tvivl om, at han har været tæt på stærke, ekstremistiske kræfter.

Kilder i miljøet fremhæver tætte bånd mellem moskéformanden og Abu Talal al-Qasimi, der fik politisk asyl i Danmark i 1990erne. Abu Talal var dødsdømt in absentia for sin medvirken i mordet på den egyptiske præsident Anwar Sadat i 1981. Abu Talal var en central prædikant i Grimhøj-moskeen frem til 1995 og blev betragtet som en slags åndelig leder. Talal var tilsyneladende involveret i en plan om at slå den egyptiske præsident Hosni Mubarak ihjel og blev udleveret til USA, hvorfra han blev videregivet til Egypten og sandsynligvis dødsdømt og henrettet.

Moskéformanden benægter ikke venskabet og Abu Talals vigtige tilknytning til moskeen, men understreger, at »Abu Talal var en rigtig, rigtig god mand, der prædikede, at vi bor i et demokratisk land og skal respektere det«.Amerikanerne fangede efter den 11. september den dansk-algeriske Slimane Hadj Abderrahmane i Afghanistan og førte ham til Guantanamo-basen på Cuba. Moskéformanden indrømmer, at Slimane var en hyppig gæst i moskeen på Grimhøjvej, men siger, det var før, han ledede den. Ifølge bogen »Danskeren fra Guantanamo« fra 2004 opsøgte Slimane moskeen i slutningen af 1990erne med henblik på at drage i hellig krig.

Afviser at lukning vil betyde noget

Oussama El-Saadi benægter til gengæld, at 22 ud af 27 danske Syrien-farere i 2014 har haft deres gang i moskeen. Politiet fastholder imidlertid, at det er tilfældet, især i det Muslimske Ungdoms Center, som moskeen huser. Og Berlingske har interviewet flere unge mænd, der har været i Syrien og frekventeret Grimhøj-moskeen inden da.

Formanden illustrerer den udfordring, som Danmark står overfor, med på en gang at skulle være rummelig og samtidig integrere borgere med et andet værdisæt uden at være naiv. Adspurgt om, hvad han vil gøre, hvis det lykkes politikere at lukke moskéen siger han:

»De kan ikke lukke vores mund eller standse vores tanker. Vores religion handler ikke om ejendom. Vi har mange muligheder for ultimativt at åbne et andet sted,« siger han.