Én indlagt efter lastbil-sammenstød

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En lastbilchauffør sad fastklemt, efter at han mandag morgen blev ramt af en modkørende lastbils anhænger. Det skriver bt.dk.

Ulykken skete på Rute 15 mellem Hornslet og Grenaa i den lille landsby Lund.

»Den ene lastbil kommer kørende fra Grenaa og den anden fra Aarhus, da den førstnævntes anhænger kommer i slinger. Den kommer til at stå på tværs af kørebanen og rammer den anden lastbil,« fortæller vagtchef ved Østjyllands Politi Bo Christensen til bt.dk.

Chaufføren i den ramte lastbil blev fastklemt, men han er ifølge vagtchefen ved bevidsthed og ikke livsfarligt kvæstet.

Sammenstødet giver en del trafikale udfordringer på strækningen.

»Vi har etableret en omkørsel, men har nu ét spor åbent. Vi arbejder stadig derude og skal have nogle store kranbiler til at fjerne lastbilerne,« fortæller Bo Christensen, som ikke på nuværende tidspunkt har noget bud på, hvor lang tid oprydningen kommer til at tage.

BNB