En halv sommer er gået - den blev kold og klam

Forskellen mellem sidste sommer og den første halvdel af årets danske sommer er som mellem Færøerne og Fuerteventura. Vi gør status over de forgangne »sommeruger« og åbner havedøren på klem for bedre sommervejr fremover.

De første dage af juli løb der en hedebølge hen over landet, her den 3. juli, da det var badevejr på Brøndby Strand. Ellers har sommeren indtil nu været på det jævne. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis du hoppede på en flyvemaskine tidligt om morgenen den 23. juni fra Billund Lufthavn, var du formentlig glad for at lette fra dansk grund.

Udenfor var der bare 2,2 grader over frysepunktet, og samme dag trak bygerne sig sammen over Skive og Viborg lidt længere mod nord. Med det resultat at begge købstæder mere eller mindre druknede i over 56 mm nedbør på et døgn.

Også oppe i sommerhusområderne omkring Løkken og Blokhus væltede regnen ned og sendte tankerne blandt de skuttende feriegæster på himmelflugt mod Caribien og Middelhavet. Det var dansk sommer fra sin værste side.

Som helhed blev den første sommermåned kun en smule bedre. Den landsdækkende middeltemperatur sluttede på 12,7 grader, svarende til den 10. koldeste juni, der er målt herhjemme og næsten to grader under gennemsnittet af årene 2001-10. Bare et eneste officielt sommerdøgn fik vi i juni, og det blev kun lollikerne til del, da temperaturen i Abed sneg sig op på 26,0 grader den 13. juni.

Til sammenligning røg termometeret allerede 10. juni i fjor op på over 28 grader i Midtjylland. Og hvem husker ikke alle tiders mest fantastiske juni, nemlig den i 1992, da vi både gav tyskerne tørt på i EM-fodboldfinalen og fik den varmeste, tørreste og næstmest solrige sjette måned nogensinde målt herhjemme.

Heldigvis kom der et markant vejrskifte lige omkring 1. juli, da Roskilde Festival gik ind i sin afgørende fase med 80.000 gæster i højt festhumør. På Bornholm sneg kviksølvet sig op på næsten 32 grader den 5. juli, og vi fik både landsdækkende varmebølge med temperaturer tre dage i træk på over 25 grader og enkelte steder i landet ligefrem hedebølge med maksimumtemperaturer på over 28 grader.

Hvorefter tordenbygerne jog hen over landet, temperaturen dykkede, og blæsten tog fat. Den danske sommer lå atter og svævede langt ude i horisonten mod syd.

Varme til weekenden

I disse dage er sommervejret dog ganske glimrende. Fredag ventes temperaturen endda at stige til helt op mod 30 grader i den sydlige del af landet. Men derefter kommer der atter regn, hvorefter temperaturen næppe når over de 20 grader i de følgende dage. At dømme efter DMIs sæsonprognose tegner august til at blive tør og med temperaturer på lige omkring de 20 grader.

DMI-klimatolog John Cappelen ønsker ikke at fælde nogen endegyldig dom over den halve danske sommer.

»For dem der holder af varme, har den nok ikke været særlig god. Men andre elsker det omskiftelige og lidt kølige sommervejr, så for dem har det været en glimrende dansk sommer,« siger han.

Ifølge John Cappelen er den overordnede forklaring på det generelt ustabile danske sommervejr, at landet i de seneste måneder overvejende har befundet sig nord for polarfronten, hvilket har gjort det svært for varmen fra kontinentet at strømme op over landet.

Det ustadige og halvkølige danske sommervejr er imidlertid ikke udtryk for, at vejret er tilsvarende køligt på kloden som sådan.

I Qaanaaq i Nordøstgrønland nær det tidligere Thule blev der 8. juli slået lokal varmerekord, da temperaturen røg op på 20,4 grader. Den grønlandske varme betyder, at indlandsisen aktuelt smelter i et usædvanligt højt tempo: Ca. ti mia. ton svarende til ti kubikkilometer vand om dagen.

Man skal heller ikke langt mod syd for at finde decideret hede. I Paris venter man torsdag 35 grader, mens Madrid i disse dage steger i temperaturer på mellem 35 og 40 grader.

Maj var ifølge NASA den varmeste femte måned, der nogensinde er målt på kloden, ligesom årets første fem måneder overordnet set var de varmeste af slagsen, der er registreret.

Især Sibirien og det vestlige Nordamerika har i årets løb været præget af usædvanligt høje temperaturer, og ifølge mange klimaforskere er der lagt i gryden til et globalt rekordvarmt 2015.

Det skyldes ikke mindst det storslåede klimafænomen El Niño, der så småt er begyndt at sprede varme fra den østlige del af Stillehavet ud over kloden. Der er risiko for, at det sidst på året kan kulminere i den kraftigste El Niño i de seneste 50 år med voldsomme konsekvenser for nedbøren omkring kysterne ved Stillehavet.