En halv million mennesker lever direkte oven på en potentiel megabombe

For 39.000 år siden skabte Campi Flegrei vulkansk vinter på Jorden. Nu er kæmpevulkanen i en forstad til millionbyen Napoli atter i fare for at futte af.

Næsten alle kender vulkanen Vesuv, der knejser lige øst for Napoli i Syditalien. Men umiddelbart vest for millionbyen og dermed tæt på stedet, hvor dette billede er taget, ligger den potentielt endnu farligere kæmpevulkan Campi Flegrei, der i øjeblikket viser klare tegn på forhøjet aktivitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: CIRO FUSCO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om det er lysets og hjerternes festtid, må vi ikke glemme de umådelige kræfter i mørket under os.

I disse dage er der ganske særlige årsager til at rette fokus mod den kogende grød af smeltede bjergarter under vores fødder.

De fleste læsere er utvivlsomt bekendt med vulkanen Vesuv, der rejser sig som en majestætisk og let truende kegle lige bag den syditalienske millionby Napoli. Om ikke andet kender vi den for det berygtede kæmpeudbrud i år 79, da de romerske byer Pompeji og Herculaneum blev begravet i metertyk aske.

Men umiddelbart vest for Napoli og dermed stik modsat Vesuv finder man de mere ukendte »brændende marker«, Campi Flegrei. Umiddelbart virker det overvejende flade landskab her ikke specielt truende – ud over enkelte sydende kilder og mudderpøle.

Men i virkeligheden er der tale om den 12 km brede kraterindsynkning over Europas største vulkan, og en halv mio. mennesker lever direkte oven på denne potentielle megabombe, som i disse dage viser klare tegn på fornyet aktivitet.

For knap 40.000 år siden gik Campi Flegrei i et megaudbrud som må have raseret alt i mere end hundrede kilometers omkreds. Det var det største vulkanudbrud i Europa i mere end 200.000 år.

Størsteparten af Syditalien blev begravet i lava og aske, og visse steder var de hede vulkanske strømme i stand til at kravle hele vejen hen over den massive bjergkæde Appenninerne.

Dertil kom en gigantisk askesky, som må have forvandlet dag til nat og fået temperaturen til at dale markant over det meste af kloden. Visse forskere mener tilmed, at Campi Flegrei-udbruddet gav dødsstødet til vores nære slægtninge neandertalerne, der efter at have overlevet i Europa gennem flere hundred tusind år pludselig forsvandt som dug for solen.

Det er mere end 500 år siden, at vulkanen sidst eksploderede i et dødbringende udbrud, men et nyt kan som sagt være på vej.
Italienske geofysikere har gennem årtier holdt nøje øje med Campi Flegrei, og i 2005 målte deres instrumenter, at trykket var begyndt at stige i magmasuppen nedenunder. I denne tid nærmer trykket sig imidlertid en grænse, og overskrides den, kan det »udløse en acceleration mod kritiske forhold«, siger den førende vulkanforsker Giovanni Chiodini til nyhedsbureauet AFP.

Løber accelerationen løbsk, vil toppen af kraterindsynkningen blive skudt af som en champagneprop, hvilket ikke blot vil bringe den halve mio. mennesker, der lever direkte oven på »proppen«, i alvorlig livsfare. Det vil også i høj grad øge risikoen for de øvrige op ca. fire millioner mennesker i og omkring Napoli.

Eksperterne forsøger dog at berolige napolitanerne ved at understrege, at der meget vel kan gå årtier, før Campi Flegrei eksploderer. Men omvendt har man hævet varslingsniveauet fra grøn til orange og holder sig klar til at gå op i rødt, hvilket vil være ensbetydende med masseevakuering.

Mens vi med spænding afventer begivenhedernes gang i det syditalienske, har danske og britiske forskere blikket rettet mod et voldsomt drama 3.000 kilometer under os. Ved hjælp af magnetmålinger fra de tre europæiske Swarm-satellitter har de opdaget en gigantisk »jetstrøm« af flydende metaller over Jordens flere tusind grader varme kerne.

DTU Space beskriver den som »et tykt tæppe på højkant« med en længde på hele 7.000 km og en bredde på over 400 km. De har tilmed målt, at strømmen bevæger sig mod vest med ca. 45 km om året, og at dens hastighed i dag er hele tre gange hurtigere end for 15 år siden.

Årsagen til accelerationen er ukendt, men den markante strøm af smeltet metal drives formentlig frem af variationer i det kraftige magnetfelt i Jordens indre.

I snart 100 år har danske videnskabsfolk været førende på udforskningen af Jordens indre. Pioneren var seismologen Inge Lehmann, der i 1936 som den første i verden blev i stand til at »se« helt ind til Jordens kerne 6.370 km under os og dermed fastslå, at Jordens inderste kerne er fast omgivet af en flydende ydre kerne.

Det gjorde hun ved hjælp af studier af bølger, som blev udsendt fra jordskælv i New Zealand på den stik modsatte side af planeten.

Traditionen blev bl.a. fulgt op af Danmarks første nationalsatellit, Ørsted-satellitten, der omkring årtusindskiftet foretog uhyre præcise målinger af Jordens magnetfelt.

Og i disse dage anvender amerikanerne aarhusiansk ekspertise i forbindelse med målinger fra helikopter af den uhyre dynamiske jordskorpe under den berømte amerikanske nationalpark Yellowstone, der rummer en decideret supervulkan med potentielt endnu større ødelæggelseskraft end Campi Flegrei.

Der er grund til at glæde sig over, at forskere holder grundigt øje med kræfterne under vores fødder. For alt andet lige er det bedre at stå forberedt end at blive taget på sengen, den dag den helt store prop ryger af, og Jorden bliver sendt ind i en regulær vulkansk vinter.