En ganske særlig grundlovsdag

Lisbeth Knudsen, ansvarshavende chefredaktør
Læs mere
Fold sammen

Grundlovsdag den 5. juni er altid demokratiets festdag. Her i 2015 en ganske særlig en af slagsen. Den 5. juni 1915 underskrev Christian d. X den nye grundlov, som gav kvinderne valgret til Folketinget efter mere end 30 års lang, sej kamp. Nu har vi haft valgretten i 100 år, og alligevel viser Berlingskes undersøgelse af de kvindelige politikeres vilkår beskæmmende, at vi har rigtigt meget at gøre, før at politik som erhverv kan udøves på lige vilkår for mænd og kvinder. Når 28 procent ud af 500 adspurgte kvinder i Berlingskes undersøgelse national og lokalpolitik svarer, at de føler sig overhørt eller dårligt behandlet i politik p.g.a. deres køn og 27 procent taler om sexistisk chikane af forskellig karakter, så har vi faktisk et stort og skjult problem. Og en nøgtern status i forbindelse med 100 året viser også, at ligestillingen i Danmark er gået i stå både på kommunalt og nationalt plan.

Når andelen af kvindelige borgmestre faldt ved seneste kommunalvalg og andelen af kvindelige folketingskandidater er lavere ved det kommende valg i juni end i 2011, så har ligestillingsarbejdet stadig en betydning også her 100 år efter et epokegørende fremskridt. Det samme gælder når antallet af valgte kvinder til Folketinget kun er 39 procent og til kommunalbestyrelserne 31 procent. Noget tyder på, at den barske debattone på de sociale medier rammer kvinderne hårdere end mændene og får en del kvinder til at overveje, om det politiske arbejde er det værd. Det er en rigtig kedelig udvikling.

Lidt af historien om kvindernes valgret skal med her. Den kvindelige valgret blev ikke indført som resultat af en kamp, der handlede om kvinderne mod mændene. Men i høj grad en kamp mellem nytænkende og progressive mænd og kvinder og mænd og kvinder, som var imod de lige rettigheder. Nu 100 år efter har vi adskillige kvindelige politiske partiledere og en kvindelig statsminister, en kvindelig EU-kommissær, kvindelige biskopper og en kvindelig regent. Vi har haft en kvindelig nationalbankdirektør og en kvindelig økonomisk vismand, men vi har stadig ikke noget stort tal kvinder på topposter i erhvervslivet og den offentlige sektor.

Kampen for den kvindelige valgret startede da Venstre-politikeren Frederik Bajer stillede lovforslag, der skulle give skattebetalende kvinder i København stemmeret til Københavns borgerrepræsentation. Forslaget blev ikke vedtaget på grund af kritik af, at det også omhandlede gifte kvinder. Det ændrede Bajer i den efterfølgende folketingssamling, så det omfattende hele landet men alene enker og ugifte kvinder. Forslaget blev vedtaget i Folketinget men nedstemt i Landstinget med argumenter, som man kunne gøre sig bekendt med i Berlingske dengang, om at »kvinders psyke var uegnet til politisk arbejde«, at de »allerede var repræsenteret via deres ægtemænd«, og at »ægteskabet ikke skulle gøres til en politisk slagmark«.

Den 22. april 1918 kom den nye grundlov fra 1915 til at stå sin prøve for første gang. Kun fire kvinder blev valgt til Folketinget ud af en forsamling på dengang 140. To konservative, en radikal og en socialdemokrat. Det ville være synd af sige, at forsiden af Berlingske fra dagen efter valget blev ryddet af de fires indtog i parlamentet. Fire kvindelige folketingsmedlemmer i 1918 er jo ikke et astronomisk tal, som tilmed faldt lidt til henholdsvis 2 og 3 ved de kommende valg helt frem til valget den 30. oktober 1945, hvor der kommer otte kvinder ind i et Folketing, som dengang havde 149 medlemmer. En kvindeprocent på 5,4. Nu er den ved valget i 2011 trods alt blevet 39,1.

At det var en bemærkelsesværdig og dygtig kamp for kvindernes stemmeret, der blev udført op til 1915, har vi her i huset en lille aktie i. Historien om »Kvindelig Læseforening« er et af de stolteste – og mindre kendte – kapitler i kvindesagens historie. Berlingske Media arbejder i dag bl.a. i en bygning på hjørnet af Antonigade og Gammel Mønt i København, hvor mænd engang var forment adgang, med mindre de var foredragsholdere, og hvor der på tre rummelige etager var et kæmpe bibliotek, foredragssal, restaurant, te-salon samt Nordens første »Damehotel« med 24 værelser. Kvindelig Læseforening var i årtierne frem mod, at kvinder fik stemmeret i 1915, en rugekasse for den feminismens avantgarde og mellemkrigstidens kvindelige pionerer i kunst, videnskab og politik mødtes her. Derfor benytter vi 100 året for kvindernes valgret til at udgive historien om »Kvindelig Læseforening« i en ny single skrevet af Jørgen Larsen, som skriver fast i Berlingske om »Det gamle København«. Den er fornøjelig og interessant læsning som historisk krydderi på en helt særlig grundlovsdag.

God festdag!

Lisbeth Knudsen

Ansv. chefredaktør