Én fodboldkamp sendte antallet af frihedsberøvede i vejret

72 procent af de personer, der sidste år blev frihedsberøvet ved superligakampe, blev anholdt ved én specifik kamp, viser en opgørelse fra Rigspolitiet.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke kun på banen, kampen står, når Superligaens hold tørner sammen. Blandt fansene kan fodboldopgør nemlig føre til nævekamp, hærværk og andre former for ballade.

Og mens antallet af frihedsberøvede ved den seneste sæsons superligakampe lå på et jævnt niveau, sendte én enkelt kamp statistikken helt i vejret, viser en opgørelse fra Rigspolitiet.

Ud af i alt 664 frihedsberøvede personer blev hele 484 nemlig frihedsberøvet ved en kamp mellem FC København og Brøndby IF i december sidste år.

»Brøndby mod FCK er en ganske særlig kamp, og ved den her kamp var der særligt mange frihedsberøvede,« siger politiinspektør Allan Nyring fra Rigspolitiet.

Han fortæller, at politiets arbejde ved fodboldkampe bliver tilpasset forud for hver enkelt kamp, ved at politiet blandt andet ser på en særlig fodbolddatabase med erfaringer fra tidligere kampe.

»Vi ser på, hvad vi ved om tilhængerne, hvad vi ved om stedet, hvor der skal spilles, og hvad erfaringen siger. Og på baggrund af de nyeste efterretninger sammensættes så et hold, der kan løse den opgave, som hver enkelt kamp er,« siger Allan Nyring og tilføjer:

»Men sommetider opstår der nogle omstændigheder, som går i en retning, vi ikke har planlagt, og så prøver vi at håndtere det.«

Ved den pågældende kamp mellem Brøndby og FC København blev politiet ifølge Allan Nyring »på et tidspunkt nødt til at skride ind, fordi der var massive ødelæggelser«.

Han tilføjer, at flere af de personer, der blev frihedsberøvet ved kampen, har søgt om erstatning, og at de sager er ved at blive afgjort.

Politidirektør for Københavns Vestegns Politi Kim Christiansen har over for BT tidligere oplyst, at tilbageholdelsen af de mange fans var »nødvendig for at standse de meget alvorlige uroligheder«, men at politiet siden har måttet erkende, at man var gået »for langt«. Derfor kan de personer, der er blevet tilbageholdt uden at blive sigtet, se frem til en erstatning.

Opgørelsen fra Rigspolitiet viser også, at der er sket en stigning i antallet af sigtelser for vold i forbindelse med superligakampene. En stor del af stigningen kan relateres til en enkelt kamp i Østjylland i februar, hvor to fangrupper satte hinanden i stævne til et slagsmål, der ikke fandt sted i nærheden af selve fodboldkampen.

Allan Nyring mener, at det stigende antal sigtelser skyldes, at politiet er blevet bedre til at gennemgå videooptagelser efter kampene og rejse sager mod de personer, der har begået voldshandlinger.

»Og så er vores politifolk på stedet også blevet skarpere til at finde de voldelige uromagere og få fat på dem, så de kan blive sigtet med det samme,« siger han.

Ifølge Rigspolitiet er der i øjeblikket registreret 77 personer, der har national karantæne fra fodboldkampe, mens i alt 548 personer er registreret som uromagere.