»En femterangsborger, ingen ønsker at kendes ved«

Krigsveteran Claus Hansen kan ikke slippe fri af minderne fra udsendelsen til borgerkrigen på Balkan for over ti år siden. Samtidig er han havnet i et slagsmål mellem kommuner om, hvem der skal betale for ham, mens han bor på et af landets særlige veteranhjem. »Decideret pinligt,« mener K-formand Søren Pape Poulsen. Regeringen vil nu ændre reglerne.

Veteraner bor i KFUMs Soldaterhjem i Høvelte. Soldaterhjemmet er et midlertidigt botilbud til soldater, som har været udsendt. Her Claus Bo Hansen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De fire døtre var sømmet fast til et bord. De var blevet voldtaget, og derefter havde de fået halsen skåret over for øjnene af deres mor.

I midten af rummet sad faderen. Han var blevet bundet fast til en stol, så han også kunne se magtesløst på, mens hans familie blev dræbt. Da de var døde, var han selv blevet halshugget – og for at gøre ydmygelsen af den muslimske far total, havde de serbiske bødler placeret hans afskårne hoved på bordet foran sin kones og døtres lig.

Det er makabre minder som disse, der er skyld i, at Claus Hansen har det dårligt. Selv om det er mere end ti år siden, at han som udsendt NATO-soldat til det borgerkrigshærgede Kosovo befandt sig midt i noget, der med hans egne ord lignede »slagtehuse«, sidder oplevelserne fra dengang stadig i kroppen på ham.

Når han tager bussen, føler han et enormt ubehag ved at sidde med ryggen til folk. Han er skrækslagen for, at de vil angribe ham.

Når han handler ind i Netto, og en »sød kvinde« ved et uheld kommer til at skubbe til ham, er han sekunder fra at »fare i flæsket på hende«. Ikke fordi han kunne finde på at gøre nogen noget, men fordi han per instinkt konstant er parat til at forsvare sig.

Og når han støder på lugte eller lyde, der minder ham om dengang i Kosovo, kommer det hele tilbage til ham igen. Billederne af døde børn, lyden af skud, følelsen af konstant at være i livsfare.

»Man bliver bare fyldt op af al den ondskab. Al den meningsløshed. Man får nok. Bliver sådan en tikkende bombe, der går rundt. Men det kan folk jo ikke se, hvis de møder mig på Strøget,« siger Claus Hansen.

Veteraner bor i KFUMs Soldaterhjem i Høvelte. Soldaterhjemmet er et midlertidigt botilbud til soldater, som har været udsendt. Her Claus Bo Hansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt / STF.

Claus Hansen er krigsveteran og lider af posttraumatisk stress (PTSD). Et af de mange mennesker, der hver dag betaler den menneskelige pris for at have været en aktiv brik i de efterhånden mange år, Danmark som krigsførende nation har været til stede i verdens konfliktområder.

I mange år vidste han ikke, at han havde brug for hjælp, men det ved han i dag.

Derfor er han flyttet ind på KFUMs soldaterhjem i Høvelte nord for København, hvor han bor sammen med otte andre veteraner, der også har brug for tag over hovedet og nogle ligesindede at snakke med.

Soldaterhjemmet blev åbnet i april sidste år. Under pomp og pragt til en indvielse, hvor en række fremtrædende personligheder – Kronprinsessen, forsvarsministeren, forsvarschefen og den lokale borgmester – deltog med lovprisninger af initiativet.

Men siden har hverdagen meldt sig for både Allerød Kommune, hvor hjemmet ligger, og de veteraner, der bor på det.

På grund af det, mange nu benævner som et decideret »hul i loven«, har den for veteranindsatsen centrale idé om soldaterhjem landet over nemlig udviklet sig til et økonomisk slagsmål mellem de enkelte kommuner.

Som reglerne er i dag, vil de få kommuner, hvori der ligger hjem for veteraner, nemlig efter kort tid overtage omsorgspligten for en veteran, der flytter dertil fra en anden kommune.

Det betyder i praksis, at en hjemløs veteran på kontanthjælp, som gerne vil flytte ind på hjemmet i Høvelte, efter kort tid bliver en økonomisk belastning for Allerød Kommune, der nu skal afholde udgifter til alt fra understøttelse til aktiv social indsats over for den enkelte veteran. Vel at bemærke selv om veteranen aldrig tidligere har haft noget med kommunen at gøre.

Veteraner bor i KFUMs Soldaterhjem i Høvelte. Soldaterhjemmet er et midlertidigt botilbud til soldater, som har været udsendt. Her Claus Bo Hansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Dermed adskiller reglerne på veteranområdet sig fra det system, man har bygget op mellem kommunerne i andre sammenhænge, hvor udsatte grupper har brug for hjælp. Når det eksempelvis handler om hjemløse, der vil indlogere sig på et herberg, eller voldsramte kvinder, der flytter ind på et af landets kvindekrisecentre, har man således netop sikret sig, at det er den oprindelige kommune, der afholder udgifterne til den enkelte borger, selv om krisecentret eller herberget måtte ligge i anden kommune.

I et forsøg på at undgå store udgifter for kommunekassen fra de nytilkomne veteraner har Allerød Kommune med socialchef Gitte Overgaards egne ord derfor »forsøgt alt« for at finde en løsning. Det sker bl.a ved at kontakte de kommuner, veteranerne kom fra, for at høre, om de frivilligt vil fortsætte med at betale for veteranen – men kommunerne »vil aldrig have noget med det at gøre«, siger hun.

På et tidspunkt spidsede situationen så meget til, at Allerød Kommune under et møde med soldaterhjemmet i Høvelte foreslog, at KFUM, der driver hjemmet, påtog sig at give de ni veteraner på hjemmet lommepenge på samme niveau som deres overførselsindkomster for at aflaste kommunekassen.

Nu er jeg ikke én, der bruger store ord, men det er jo uacceptabelt. Det kan da aldrig blive en lille forening, som lever af indsamlede midler, og som har påtaget sig at drive et hjem for at hjælpe vores veteraner, der skal betale for den slags,« siger Per Møller Henriksen, der er generalsekretær i KFUM. Kommunens socialchef, Gitte Overgaard, forklarer, at forslaget kom som et led i en proces, hvor kommunen har »revet sig i håret« for at finde en løsning. Om den økonomiske armlægning, der opstår mellem kommunerne, siger hun:

»Det er meget problematisk, og de regler, der er her, adskiller sig meget fra det, vi er vant til, hvor der er en refusion med fra den tidligere kommune. De veteraner, som flytter ind på et soldaterhjem, og som ofte har meget komplekse problemer, kommer til at blive kastebold i en periode og kan opleve, at de ikke får den hjælp, de skal have,« fortæller Overgaard og fortsætter:

»Hvis de er på kontanthjælp og skal have en højere sats, kan de også komme ud for, at der går en masse tid med at få det på plads, fordi vi mangler dokumentation.«

Veteraner bor i KFUMs Soldaterhjem i Høvelte. Soldaterhjemmet er et midlertidigt botilbud til soldater, som har været udsendt. Her Claus Bo Hansen. Fold sammen
Læs mere

Veteranen Claus Hansen har oplevet problemstillingen på egen krop. Han beskriver det som en »stor belastning« på den måde at føle sig »uønsket«. At føle sig som en byrde og »en femterangsborger, som ingen ønsker at kendes ved«. I dag er han ikke i tvivl om, at de mange problemer har bremset ham i et få det bedre igen.

»Jo flere stressfaktorer og jo mere usikkerhed, man skal udsættes for, jo længere tid går der, før jeg får et nogenlunde acceptabelt liv. Min oplevelse er, at der ikke er nogen, der har respekt for, hvad det er, vi veteraner har været igennem,« fortæller han.

»Man føler en stor afmagt og frustration, fordi mange – også hos kommunen – bruger mere tid på at se på bundlinjen end på at sætte sig ind i, hvordan man har det, og hvilken hjælp man har brug for,« fortæller Claus Hansen.

Borgmester i Allerød Kommune, Jørgen Johansen (K), udtrykte ved soldaterhjemmets opførelse stor stolthed over, at det blev en del af kommunen. Men siden har det, erkender han, på grund af »lovhullet« udviklet sig til en belastning.

»Fra at være et spørgsmål om, at vi skal hjælpe det enkelte menneske, der hvor det er, så bliver det til et spørgsmål om økonomi og kassetænkning. Det synes jeg er så ærgerligt, men man må bare sige, at det kan være en kæmpe byrde for os som kommune. Vi har ikke så mange penge, og det er ikke fair, at Allerøds borgere skal betale for andre kommuners veteraner,« siger han.

Veteran- og soldaterhjem er en central del af den danske veteranindsats, og for nylig konkluderede Forsvarsministeriet i en evaluering, at hjemmene har en stor værdi og betydning for særligt de mest sårbare veteraner, bl.a fordi de giver adgang til et unikt socialt samvær med andre veteraner.

På landsplan findes hjemmene lige nu i fem kommuner, nemlig Aalborg, Holstebro, Allerød, Frederiksberg og Fredericia Kommune.

Foto: Thomas Lekfeldt.

Tre af dem er drevet af Fonden Danske Veteranhjem, der bl.a får økonomisk støtte fra Forsvarsministeriet, en række fonde samt frivillige organisationer, mens andre drives af KFUM, som er en privat organisation.

Der er forskel på hjemmene. De tre hjem, som drives af Fonden Danske Veteranhjem, er til for, at veteraner kan møde op når som helst for at være sammen med andre veteraner. Som led i veteranpolitikken er der herfra også bedre adgang til eksempelvis psykologer, men det var ikke i udgangspunktet meningen, at veteranerne skulle bosætte sig på hjemmet.

Alligevel oplever man i Frederiksberg Kommune ofte, at eksempelvis hjemløse veteraner overnatter i en periode. Her har man derfor besluttet, at veteranerne i udgangspunktet maksimalt må bo på centret i 21 dage, og det sker ifølge kommunen netop for at undgå, at man overtager pligten til at betale for veteranen fra en anden kommune.

Konsekvensen kan blive, at veteranen tvinges til at flytte væk igen, selv om han eller hun ikke er klar til det endnu, eller at de i yderste konsekvens kan ende på gaden. Og det er utilfredsstillende, siger Pernille Høxbro (K), der er formand for kommunens socialudvalg.

»Veteranerne er endt med at falde ned mellem to stole. Det er ikke noget, der er nogen, som har ønsket, men det her er simpelthen en problemstilling, som ingen havde forudset,« siger hun.

På KFUMs såkaldte soldaterrekreationer kan veteranerne til gengæld bo i op til et år i billige og nyistandsatte lejligheder, og det er særligt disse hjem, der er roden til problemet for kommunerne, netop fordi veteranerne her opholder sig så længe på hjemmet, at den pågældende kommune overtager alle de sociale udgifter.

Per Møller Henriksen, generalsekretær i KFUM, påpeger, at man dermed i realiteten utilsigtet er kommet til at bygge et system op, hvor det er meget få kommuner, der må bære de økonomiske byrder fra landets krigsveteraner alene. Og ifølge ham får det ikke kun konsekvenser for kommunekassen, men også for den enkelte veteran.

»Veteraner er ofte meget sårbare. Mange af dem har måske også svært ved at komme og bede om hjælp. Og så er det sidste, man har brug for, at man skal føle sig uønsket og som et problem, man helst var foruden,« siger han.

Foto: Thomas Lekfeldt.

Også i Fredericia Kommune, hvor der ligger et veteranhjem, slår den socialdemokratiske borgmester, Jacob Bjerregaard, alarm:

»Der er ingen tvivl om, at de kommuner, der har veteranhjem, tager et ekstra ansvar, men det er jo noget, som hele Danmark bør stå sammen om. Derfor er det ikke rimeligt, hvis der, som meget peger på, er kommuner, som spekulerer i at sende veteraner videre i systemet til andre kommuner,« siger han.

»Hvis vi fortsætter ud ad den vej, så bryder vi med det fællesskab, der bør være i Danmark om sammen at løse de udfordringer, der er med borgere, der kommer hjem fra krig,« fortsætter Bjerregaard.

På Christiansborg møder det økonomiske slagsmål mellem kommunerne om regningen for veteranerne forargelse, og derfor er Det Konservative Folkeparti med formand Søren Pape Poulsen i spidsen klar med et konkret udspil, der skal løse problemet.

Han foreslår, at man indskriver i serviceloven, at personer, som har været i »aktiv krigstjeneste«, og som eksempelvis er hjemløse, har ret til midlertidigt at opholde sig på veteranhjem, og at den kommune, som hjemmet ligger i, har ret til at få økonomisk refusion.

»Jeg synes faktisk, det er decideret pinligt for os alle sammen, at den her situation er opstået. Der er tale om veteraner, om mennesker, som har set deres liv på spil for, at andre kan leve i fred og frihed, og så er det helt uacceptabelt, at de på grund af tekniske detaljer skal kastes rundt og ende i midten af et økonomisk slagsmål mellem kommunerne,« siger Pape Poulsen og fortsætter:

»Det forventer jeg egentlig ikke, at der er nogen, der vil være uenige i. Jeg regner med, at alle Folketingets partier er klar til at løse det her problem - og at det skal ske med det samme.«

Det sidste har Pape Poulsen ret i. Således lyder holdningen fra alle Folketingets partier rundt om regeringen, at hullet i loven bør lukkes.

Og netop det melder regeringen sig nu klar til. Fra socialminister Manu Sareen (R), der selv blev gjort opmærksom på problematikken under et møde med bl.a Foreningen Danske Veteranhjem for tre uger siden, lyder meldingen, at han nu vil sætte et arbejde i gang i ministeriet, der skal munde ud i en løsning på problemet.

Veteraner bor i KFUMs Soldaterhjem i Høvelte. Soldaterhjemmet er et midlertidigt botilbud til soldater, som har været udsendt. Her veteran, som ønsker at være anonymiseret. Fold sammen
Læs mere

»Jeg synes, det er meget sørgeligt, at der er det her problem. Veteranerne har sat deres liv på spil for Danmark, fordi vi har bedt dem om det, og så skal de ikke efterfølgende føle sig som en lus mellem to negle, fordi der går paragrafrytteri og kassetænkning i den. Derfor vil jeg gerne sætte mig i spidsen for, at vi får reglerne lavet om, så der fremover vil være en refusion mellem kommunerne,« siger Manu Sareen.

Socialministeriet har ikke noget skøn over, hvornår regelændringen er klar, men ifølge ministeren vil det ske »hurtigst muligt«. Som han siger: »Der er ingen grund til at vente.«

Tilbage på soldaterhjemmet i Høvelte vækker det glæde hos Claus Hansen, at andre veteraner vil slippe for den belastning, det var for ham selv at føle sig som en økonomisk byrde for Allerød Kommune. For selve det at flytte ind på soldaterhjemmet har været en vigtig begivenhed i hans liv.

»Det gode ved veteranhjemmet er, at vi kan bruge hinanden. Her er den ro, man har brug for, og der er faste rammer. Samtidig behøver man ikke hele tiden at forklare så meget. Har man haft en dårlig nat med drømme og sådan, så kan de andre hurtigt sætte sig ind i, hvad det er, og så behøver man ikke snakke mere om det.«