Der findes næppe et mere råt, berygtet og gennemkriminaliseret område herhjemme end Pusher Street. På et areal svarende til to fodboldbaner har de mest brutale rockergrupper og bander overtaget hashmarkedet. Hells Angels, der har været med i to rockerkrige, styrer flere boder, side om side med rockere fra Satudarah, Bandidos og indvandrerbanden Loyal to Familia, der ellers er forbudt ved Højesteret.
Som Berlingske afdækkede i weekenden, har deres tilstedeværelse på Christiania ført til flere drab, adskillige voldsepisoder og en brutalisering af miljøet omkring hashhandlen.

