En dræbt og to sårede under skyderi i Kalundborg
Tre er ramt ved et skyderi Kalundborg. Det er uvist, om det er banderelateret.

Tre er ramt ved et skyderi Kalundborg. Det er uvist, om det er banderelateret.

En person er dræbt, og to andre er hårdt såret efter et skyderi på Nørre Allé i Kalundborg.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
»Vi få klokken 18.12 en anmeldelse om skyderi i Kalundborg,« fortæller vagtchef Boye Rasmussen.
»Den ene person afgår kort efter vores ankomst ved døden, mens de to andre bliver bragt til sygehuset,« fortsætter han.
Vagtchefen kan kort før klokken 19.30 ikke oplyse mere om episoden. Det er heller ikke fastslået, om skyderiet er banderelateret.
Det er uvist, om skuddene er affyret fra en bil, men på fotos kan man se brand- og politifolk ved en udbrændt varebil i et grønt område.
I forbindelse med skyderiet er politiet talstærkt til stede på Nørre Allé, hvor et større område er afspærret.
/ritzau/