En broget flok med et fælles mål

Den store gruppe af støtter til det tidligere ungdomshus består af mange forskellige typer personer, der bindes sammen af ét gennemgående fælles mål: Ønsket om et nyt ungdomshus.

Typernes forhold til det tidligere ungdomshus er vidt forskelligt, ligesom deres måde at vise sympati og støtte til et nyt ungdomshus er forskellig. I samarbejde med sociolog og ungdomshusekspert René Karpantschof har Berlingske Tidende identificeret ti typer af ungdomshus-støtter.

Skoleeleven
Skoleeleven går i folkeskolens ældste klasser eller gymnasiet. Skoleeleven har ikke en lang fortid som bruger af det tidligere ungdomshus og er derfor ikke stærkt tilknyttet til huset, der tidligere lå på Jagtvej 69. Skoleeleven deltager i kampen for at have et sted at hænge ud, uden at voksne autoriteter blander sig. Men samtidig handler sagen for skoleeleven i ligeså høj grad om at have et sted at høre til. De kæmper i høj grad for et nyt ungdomshus for at have et tilhørsforhold til en gruppe.

Christianitten
Christianitten deltager primært i kampen for et nyt ungdomshus af ideologiske årsager. For christianitten handler det om at være en del af den mere generelle kamp for flere fristeder i Danmark. Både Christiania og det tidligere ungdomshus er nogle af de fristeder, som blandt andet christianitterne efterspørger og påskønner.

Nordsjællænderen
Nordsjællænderen stammer fra de københavnske forstæder mod nord. Når nordsjællænderen ikke længere går i fritidshjem og fritidsklub og er færdig med dagens badmintontræning, begynder han at kede sig. Den unge nordsjællænder mangler fritidstilbud i hans nærmiljø som for eksempel en ungdomsklub, hvor han kan komme, når han gider og bare slappe af med vennerne. I stedet for at blive i forstaden og hænge ud på stationen eller i butikscentret tager nordsjællænderen toget ind til København, og her finder han Ungdomshuset. Her kan han hænge ud uden at det bliver kedeligt og koldt som på stationen derhjemme, og sådan et sted er værd at kæmpe for mener nordsjællænderen.

Den tilbagevendte
Den tilbagevendte er kommet meget i det tidligere ungdomshus tidligere i hans liv. Den tilbagevendte oplevede dengang et stærkt tilhørsforhold til Ungdomshuset og fik meget ud af at komme der. Senere stoppede den tilbagevendte med at komme i huset – måske fordi han begyndte studie, flyttede eller blev ældre og fik en anden omgangskreds – men har stadig gode minder og oplevelser fra Ungdomshuset. Den tilbagevendte vælger at deltage i kampen om et nyt ungdomshus fordi han ønsker, at andre skal have mulighed for de samme oplevelser.

Den frafaldne
Den frafaldne har været glad for at komme i det tidligere ungdomshus. Han har deltaget i de aktiviteter, der fandt sted i huset og hørte koncerterne. Den frafaldne havde en overfladisk omgangskreds i det tidligere ungdomshusmiljø og havde det sjovt, når han var der. Men modsat de andre, synes den frafaldne, at han kan opnå de samme sociale bånd og oplevelser andre steder. Derfor gider den frafaldne ikke deltage i store demonstrationer for at få et nyt ungdomshus.

Den maskerede
Den maskerede er passioneret og går så meget ind for et nyt ungdomshus, at han eller hun er parat til at bryde loven for at opnå det. Samtidig med at den maskerede gør oprør for at få et nyt ungdomshus, viser den maskerede, at han ikke tror på det system, love og regler, som der findes i et demokratisk samfund. Han tror på, at man gerne må at besætte et hus, hvis det alligevel ikke bliver brugt.

Den maskerede kan sagtens være den samme person, der tidligere lavede mad i Ungdomshusets Folkekøkken, som bare er blevet så frustreret over, at hans tilhørssted og ramme er taget fra ham, at han handler i afmagt. Passionen hos den maskerede kan medvirke til, at demonstrationer ender voldeligt, og drive den maskerede til udlandet for at demonstrere.

Den kreative
Den kreative viser sin støtte for et nyt ungdomshus ved at bruge sin kreativitet. Det kan f.eks. være en cykeldemonstration i Københavns gader eller en alternativ nytårstale. Den kreative flytter ind på Rådhuspladsen og leger, at det er det nye ungdomshus. Den kreative tror på, at man skal vække borgeres og politikeres opmærksomhed ved kreative indslag. Derfor har den kreative også en helt anden tilgang til demonstrationer, hvor han vil klæde sig ud som klovn eller gøgle på andre sjove måder.

Udlændingen
Udlændingen deltager i kampen for et nyt ungdomshus, fordi den er symbol på en ideologisk kamp, han kæmper mod det demokratiske samfund. Udlændingen er ofte maskeret. Han er ofte anarkist og mener, ligesom den maskerede dansker, at man godt må besætte et tomt hus. Udlændingen, der støtter op om et nyt ungdomshus i København er ofte englænder, svensker, nordmand eller tysker. Han har højst sandsynligt et stærkt tilhørsforhold til et lignende fristed i hans eget land.

Lederen
Lederen er som oftest foregangsmand i kampen for et nyt ungdomshus. På trods af, at støtterne til et nyt ungdomshus officielt ikke har nogen hierarkisk orden eller styring, dukker lederen alligevel op engang i mellem. Det er en autoritet, han ikke selv har kæmpet for at opnå, den er derimod automatisk – måske tilfældigt – endt hos ham. Lederen er initiativtager til de store arrangementer som f.eks. den store G13-demonstration den 6. oktober. Det er lederen, der organiserer, sætter tingene i system og udtaler sig til pressen.

Kulturbrugeren
Kulturbrugeren benyttede det tidligere ungdomshus som et kulturtilbud. Han kom der til koncerter og andre kulturarrangementer. I modsætning til den frafaldne, mener kulturbrugeren ikke, at han kan finde lignende tilbud andre steder i København eller Danmark. Kulturbrugeren er som oftest ganske almindelig ung i arbejde eller i gang med en uddannelse. Kulturbrugeren deltager ikke nødvendigvis i demonstrationer og andre officielle støttehandlinger, men det gør ikke hans ønske om et nyt ungdomshus mindre. Kulturbrugeren lægger ikke skjul på hans holdninger og diskuterer dem gerne.