En bedre skole for drenge kræver "rigtige mænd"

Hvis drengene skal klare sig bedre i skolen, skal flere "rigtige mænd" være lærere i folkeskolen, siger professor Niels Egelund. Undersøgelse viser, at lærerne opfatter 31 procent af drengene som problematiske.

Når lærerne i folkeskolen skal udpege problembørnene, er det Mads og Gustav, de tænker på, og ikke Silje og Freja. Det fremgår af en stor undersøgelse om danske skoleelever, som den norske professor Thomas Nordahl fra Høgskolen i Hedmark har udarbejdet.

Samlet set vurderer lærerne i undersøgelsen, at 25 procent af folkeskolens elever har individuelle vanskeligheder, problemer eller diagnoser. Men når det drejer sig om drenge, havner andelen af problembørn på hele 31 procent.

- Sådan er billedet af drengene set med skolens øjne, men enhver kan jo sige sig selv, at det ikke kan være rigtigt. Årsagen skal findes i vores måde at drive skole på, som passer bedre til pigerne, siger professor i specialpædagogik Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

I Berlingske Tidende i dag siger ligestillingsminister Lykke Friis (V), at hun vil undersøge, hvorfor kvinder uddanner sig mere end mænd. Grundlaget lægges allerede i folkeskolen, hvor piger får højere karakterer end drengene, og hvor drenge udgør to ud af tre elever i specialundervisningen.

Flere rigtige mænd i skolen

Thomas Nordahls undersøgelse, der er gennemført blandt ca 25.000 elever i 4.-10. klasse og deres lærere på 122 folkeskoler, viser, at pigerne på alle områder vurderes højere af lærerne. Lærerne mener bl.a., at piger har bedre sociale kompetencer, er bedre til at indordne og tilpasse sig, og at de er mere motiverede end drengene. Der er ingen forskel på mandlige og kvindelige læreres vurdering af børnene.

- Vi har brug for flere mænd i folkeskolen. Men det skal være flere "rigtige mænd". I dag tiltrækker læreruddannelsen de blødere og mere omsorgsfulde mænd, der ikke er så konkurrenceprægede. Hvis drengene skal have succes i skolen, skal vi have mere drengepædagogik ind i indholdet og undervisningsformerne. Der skal være flere konkurrenceprægede aktiviteter og gerne noget inspiration fra computerspillene, som drengene jo elsker, mener Niels Egelund.

Drenge og piger klarer sig lige godt i intelligenstest, og de har samme sociale baggrund. Men der er forskel på, hvad der motiverer dem. Piger motiveres primært af støtte fra andre, tilpasning og konformitet, mens drenge er mere autonome og motiveres af konkurrence og udfordringer.

Har altid været en pigeskole

Men vores "pigeskole" er ikke af ny dato, mener Niels Egelund. Før i tiden havde pigerne også lettere ved at tilpasse sig og indordne sig skolen, og der var også mange - både drenge og piger - der gik ud efter 7. klasse uden at være tynget af de store kundskaber og færdigheder.

- Skolen har altid været mere pigeagtig end drengeagtig. Der var også mange drenge, der vantrivedes og ikke kunne sidde stille, da jeg gik i skole. I min egen årgang fik syv procent af en årgang studentereksamen, og 25 fik procent en realeksamen. Mere end to tredjedele af børnene gik ud af skolen efter 7. klasse, siger Niels Egelund.

Men dengang var der i modsætning til i dag flere jobmuligheder til de kortuddannede, og der var for pigernes vedkommende ofte en forventning om, at de skulle være husmødre og ikke behøvede en uddannelse.

- I datidens skole havde drengene dog en fordel i, at der var flere faste rammer og strukturer, hvilket de især trives med, siger Niels Egelund.

Thomas Nordahls undersøgelse blev udarbejdet for Skolens Rejsehold, der i juni fremlagde sine anbefalinger til en bedre folkeskole for regeringen.