Samfund Abonnement

En 13-årig dansk dreng har levet en stor del af sin barndom hos IS og senere i en kurdisk fangelejr – nu venter ham endnu en mulig traumatiserende livsomvæltning

I al-Roj fangelejren i det nordøstlige Syrien er en dansk dreng i overhængende risiko for at blive tvangsfjernet fra sin mor og fire søskende for at blive placeret i en kurdisk »afradikaliseringslejr«. Udenrigsministeriet har flere gange afvist at hjælpe den 13-årige danske dreng, selvom ministeriet ad flere omgange er blevet gjort opmærksom på situationen. Foreningen Repatriate The Children, repræsenteret af advokat Knud Foldschack, vil nu stævne den danske stat for ikke at hjælpe familien hjem til Danmark.