Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Emma Watson tager hånden op til sine øjne for at tørre tårerne væk. Billedet af skuespilleren pryder hjemmesiden med det advarende domænenavn, emmayouarenext.com.
Vi ser ikke meget mere end Watsons tårevædede ansigt på billedet. Hendes krop er blevet sløret. Men kun for en stund, forstår man. Billedet af hende er nemlig ledsaget af et ur, som sekund for sekund tæller ned til offentliggørelsen af private billeder hacket fra Emma Watson via iCloud. Nederst på hjemmesiden ses hackergruppen 4Chans logo.
De er de seneste to måneder blevet verdenskendte, fordi de har hacket en række kendissers iClouds-konti og stjålet og offentliggjort private nøgenbilleder af dem. Det er blandt andet skuespillerne Jennifer Lawrence og Kisten Dunst, der har fået nøgenbilleder fra private skyer sendt ud i cyberspace. Og ifølge hjemmesiden, som blev lanceret kort efter Emma Watsons feministiske brandtale til FN i lørdags, skulle den unge brite altså være næste offer i rækken.
Men så vidt nåede det aldrig. Nedtællingsuret skulle have tikket ud i går. Men tirsdag aften blev billedet af den grædende Watson erstattet af en appel til Barack Obama om at sætte ind mod nøgenhackerne. Hjemmesiden var et mediestunt. Det var alligevel ikke hackerne fra 4Chan, der havde søsat hjemmesiden, men derimod deres modstandere - en række kendisser, som tidligere er blevet ramt af 4Chans metoder. De har forenet sig i organisationen Rantic.
Men inden feministerne gav deres rigtige identitet til kende, havde 48 mio. mennesker nået at klikke sig forbi på billedet af Emma Watson på emmayouarethenext.com i den tro, at det var hackerne fra 4Chans, der stod bag.
Brillant eller fejlslagen PR-strategi?
Og ifølge Christian Bentsen, som er partner i kommunikationsfirmaet Communique, kan det netop på grund af de mange besøgende være en farlig strategi, som Rantic har givet sig i kast med.
»De balancerer på en meget skarp knivsæg. På den ene side har de en motor, som de kan udnytte til at få en masse omtale. Men problemet er, at alle dem, der har set hjemmesiden, har haft et lavt formål - de ville gerne se de nøgenbilleder. Men de blev snydt, fordi det egentlig var en kampagne om, at de gør noget forkert. Så de folk, tror jeg ikke, den rammer,« siger Christian Bentsen.
Og at 48 mio. har klikket ind på emmayouarenext.com, er ifølge Christian Bentsen ikke nogen garanti for, at Rantic har slået igennem med sit budskab.
»Man kan nok godt få mange kliks, hvis man taler til laveste fællesnævner i menneskets natur, men det dokumenterer jo ikke, at man har lavet en vellykket kampagne,« siger han.
Bo Øksnebjerg, direktør i Hill+Knowlton strategies, mener derimod, at Rantic leverer »et brillant PR-stunt«, fordi de kobler deres agenda til Watsons tale, som får stor opmærksomhed i medierne.
»De får illustreret, hvor magtfuldt et våben hacking er. Alle sympatiserer med den stakkels unge dame. Så de har opnået den effekt, de vil have,« siger han.
Læs chefredaktør Tom Jensen blogindlæg om Emma Watson her.