Emilie vil arbejde med mennesker: »Hvis jeg ville tjene en masse penge, havde jeg måske valgt at læse jura«

Emilie Skalbjerg Lyngsø valgte sygeplejefaget, fordi hun brænder for at arbejde med mennesker.

»Så længe jeg har det godt på min arbejdsplads, og jeg har nogle gode kollegaer og kan se mig selv i det, jeg laver, så er lønnen en lille del af det,« siger Emilie Skalbjerg Lyngsø, der læser til sygeplejerske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et uddannelsesvalg kan for mange virke skræmmende, forvirrende og givetvis også bindende.

Sådan var det også for Emilie Skalbjerg Lyngsø, som efter gymnasiet i 2018 tænkte, at hun skulle uddanne sig kreativt eller læse kommunikation.

Hun søgte da også ind på kommunikation i løbet af sit første sabbatår. Men blev hurtigt fast besluttet på, at hun skulle have to sabbatår.

Derfor fik hun i stedet arbejde i hjemmeplejen. Det arbejde fik den i dag 21-årige Emilie Skalbjerg Lyngsø på andre tanker. Måske var sygeplejefaget det rigtige for hende?

»Jeg kunne vildt godt lide den kontakt, man har med mennesker, og den forskel, man kan gøre,« fortæller hun om arbejdet i hjemmeplejen.

Derfor søgte hun ind på sygeplejestudiet på Københavns Professionshøjskole, hvor hun begyndte i september sidste år.

Inden hun søgte ind, rådførte hun sig hos familie og venner, som støttede hende i valget, især fordi det ville give mange gode jobmuligheder efterfølgende. Da hun havde nævnt kommunikationsuddannelsen efter gymnasiet, oplevede hun ikke samme støtte, fordi jobmulighederne var noget mere begrænsede.

Lyt til din mavefornemmelse

Selvom man skal lytte til familie og venner, skal man først og fremmest lytte til sig selv, lyder det fra Emilie Skalbjerg Lyngsø.

»Man skal lade være med at tænke så langt ud i fremtiden, og hvad man skal lave, når man er færdiguddannet. Man skal mærke efter, og hvis man har en god mavefornemmelse, skal man springe ud i det. Man kan jo altid skifte mening. Det ved jeg også, der er mange, der gør,« råder hun.

Den 21-årige sygeplejestuderende følte sig i uddannelsesvalget også presset af det, hun selv kalder en samfundsnorm, hvor man helst ikke skal have for mange sabbatår og gerne skal vælge den rigtige uddannelse første gang.

Den norm kan Rie Thomsen, som er professor i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning ved  Aarhus Universitet, sagtens genkende.

Rie Thomsen, professor i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning ved Aarhus Universitet, råder til, at man forholder sig undersøgende, åbent og nysgerrigt, når man vælger uddannelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

»Jeg tænker, det hænger sammen med, at man fra uddannelsespolitisk side i en årrække har haft en forventning om, at det rigtige valg første gang er det bedste for samfundsøkonomien. Det bliver en fortælling, som unge tager til sig. Og det interessante er, at det er modsætningsfyldt i forhold til det arbejdsmarked, vi har,« påpeger hun.

Det er branchebestemt, hvor mange jobskifte man kan forvente på arbejdsmarkedet, forklarer hun.

Men flere lande kigger misundeligt på den mobilitet, som findes på arbejdsmarkedet i Danmark, tilføjer professoren.

»Det er forholdsvis nemt at skifte job i Danmark. Du er ikke låst af en meget lang kontrakt med din arbejdsgiver, og omvendt er arbejdsgiveren heller ikke låst af en meget lang kontrakt med dig. Det hænger sammen med, at vi for eksempel har et dagpengeforsikringssystem, som understøtter folk i ledighedsperioder. Vi har faktisk et arbejdsmarked, der understøtter fleksibilitet og mobilitet,« forklarer Rie Thomsen.

Hvorfor skille hjerte og hjerne?

Emilie Skalbjerg Lyngsø drømmer om at arbejde på en privatklinik i fremtiden, men hun anerkender også, at hun muligvis skal være ansat andre steder i første omgang.

»På en privatklinik er der bedre arbejdsvilkår, og lønnen er noget højere, men det er ikke et arbejde, man bare lige får. Man skal have noget erfaring først,« siger hun.

En nyuddannet sygeplejerske på en fælles akutmodtagelse på et sygehus tjener i gennemsnit lige godt 29.000 kroner om måneden før skat og uden pension, viser tal fra Dansk Sygeplejeråd.

»Hvis jeg ville tjene en masse penge, havde jeg måske valgt at læse jura. Så længe jeg har det godt på min arbejdsplads, og jeg har nogle gode kollegaer og kan se mig selv i det, jeg laver, så er lønnen en lille del af det,« siger hun.

Selvom løn ikke betyder meget for Emilie Skalbjerg Lyngsø, fylder det meget for andre.

Men om begrundelsen for et uddannelsesvalg er penge eller passion, er ikke så vigtigt, mener professor Rie Thomsen.

»Hvorfor skal vi skille hjerte og hjerne ad? I virkeligheden skal man lade være med at gøre det til et enten eller. Man kan altså ikke træffe et valg ud fra forkerte begrundelser. Og man skal som ungt menneske give sig selv det rum, der hedder, at det er helt okay at have de begrundelser, man har. Og så kan man bruge en vejleder til at undersøge de begrundelser,« siger professoren.

Lad dig vejlede

Hvis man alligevel er i tvivl om uddannelsesvalget og måske har behov for at få undersøgt, hvad der er vigtigt for en selv, råder Rie Thomsen til at lade sig vejlede og forholde sig åben.

Man kan for eksempel tale med studievalg eller gøre brug af e-vejledning, hvor man kan ringe, chatte eller skrive mail til vejledere.

»Vejledere, som er professionelt uddannede, har en stor værktøjskasse at gå ned i. De kan møde unge på mange forskellige parametre i forhold til, hvad de ønsker at forstå enten om uddannelsessystemet eller om sig selv,« forklarer hun.

Selvom Emilie Skalbjerg Lyngsø føler, at hun har taget det rigtige valg, så ved hun også, at der kan opstå tvivl undervejs, fordi sygeplejestudiet egentlig ikke var drømmestudiet. Hun er dog overbevist om, at hun vil færdiggøre studiet ligegyldigt hvad.

Vær rummelig over for dig selv

»Jeg gør det, jeg har sat mig for. Hvis jeg endte med at skifte mening på tredje semester, tror jeg alligevel, jeg ville færdiggøre det. Men det tror jeg mest er for min egen skyld, for jeg vil ikke ende med at fortryde det,« siger hun.

Rie Thomsen forklarer, at det er helt almindeligt, at situationen kan ændre sig undervejs på studiet, og her kan det være vigtigt at finde ud af, hvorfor man måske er blevet i tvivl.

»Når noget ændrer sig, er det ikke sikkert, at man skal droppe ud af studiet. Det kan være, at man sammen med en vejleder eller nogle medstuderende kan undersøge, hvad tvivlen handler om. For det første skal man kigge på spørgsmålet »jeg ved ikke, om det er noget for mig?«. Det spørgsmål kan handle om rigtig mange ting, og det må man så forholde sig til,« mener hun.

Rie Thomsen vil råde unge mennesker til at sænke skuldrene, selvom uddannelsesvalget kan føles som en stor beslutning at træffe.

»Jeg synes, det er fint at være optaget af at få valgt en uddannelse, men jeg tror også, det er fint at være lidt rummelig over for sig selv og sige, jeg tror på nuværende tidspunkt, det her er mit bedste valg. Det giver et frirum til, at det kan være, noget ændrer sig, og det er også okay,« siger hun.

Emilie Skalbjerg Lyngsø er enig. Hun mener, det er vigtigt at tage den med ro, når man skal vælge uddannelse.

»Mærk efter, om du synes, det er det rigtige. Det er også vigtigt at huske på, at mange andre står i samme situation som en selv, så man skal ikke føle, at det er, fordi der er noget galt med en, eller at man »ikke kan finde ud af noget«. Man skal følge sin mavefornemmelse og være åben,« råder hun.