Embedsmænd førte skjult krig mod Folketingets fiskeriaftale

Nye oplysninger i sagen om de såkaldte kvotekonger får S og DF til at så tvivl om deres tillid til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). De mener, at ministerens embedsmænd har bedrevet partipolitik. Forvaltningseksperter ser kritisk på forløbet. Minister og departementschef afviser.

Sidste år blev DF, S, R og SF uden om regeringen enige om et opgør med store fiskeskippere, de såkaldte kvotekonger. Arkivfoto: Nikolai Linares Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Samtidig med at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens (V) embedsfolk i januar i år skulle omsætte et folketingsflertals fiskeripakke til virkelighed, lagde embedsmændene detaljerede strategier for, hvordan man bedst kunne modarbejde samme fiskeripakke.

Embedsmændene planlagde eksempelvis, at borgmestre og fiskeriforeningers utilfredshed med fiskeriaftalen skulle bruges til at skabe usikkerhed om folketingsflertallets politiske pakke. Og embedsmændene lagde op til at koordinere forløbet med fiskeribranchen. Det fremgår af interne dokumenter fra Miljø- og Fødevareministeriet, som Berlingske gennemgår i den digitale fortælling »Kvoter, konger og kumpaner«, der kan læses på b.dk.

Målet med embedsmændenes aktion var, at der skulle skabes så megen støj om fiskeriaftalen, at Esben Lunde Larsen kunne overtage kontrollen med en ny lovpakke om fiskeri, viser dokumenterne.

De nye oplysninger møder hård kritik fra flere forvaltningseksperter og får politikere fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet til at så tvivl om, hvorvidt de fremover har tillid til Esben Lunde Larsen som minister.

Fiskeripakken blev vedtaget af et flertal i Folketinget uden om regeringen i december 2016 og lignede en stor ydmygelse af Esben Lunde Larsen. Herefter opstod den usædvanlige situation, at Miljø- og Fødevareministeriets embedsmænd skulle føre pakkens 25 initiativer, bl.a. bedre forhold for kystfiskere og et opgør med såkaldte kvotekonger, ud i livet, selv om deres politiske chef var sat uden for døren.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. Foto: Ida Guldbæk Arentsen Fold sammen
Læs mere

Sagens akter viser, at det tilsyneladende var vigtigere for embedsværket at hjælpe ministeren end at føre de initiativer ud i livet, som landets lovgivere havde vedtaget.

I et strateginotat fra 19. januar i år skriver en kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet:

»En strategi kan være at få DFPO til at opfordre parterne til at overlade rorpinden til ministeren for at få ro på.«

DFPO er Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, som er den store, brede medlemsforening for fiskere.

»På den baggrund lægges der nu op til, at ministeren, med opbakning fra DFPO om muligt, melder ud, at fiskerne ikke skal lide på grund af partiernes uenigheder, og at han nu indkalder partierne til en drøftelse, så der kan etableres et ordentligt implementeringsspor. Formålet hermed er ikke mindst, at ministeren fremstår samlende for et, indtil videre, rodet efterspil på fiskeripakken,« står der i strategien.

Ministerens soldater

Fiskeriforeningens kritik skulle altså bruges som springbræt til, at ministeren kom på banen. Det skete faktisk. 24. januar rykkede både fiskeriforeningen og en kreds af nord- og vestjyske borgmestre ud med kritik af fiskeriaftalen og forlangte samtidig, at partierne bag overlod styringen til Esben Lunde Larsen. Straks efter opfordrede Esben Lunde Larsen til nye forhandlinger med sig selv i spidsen – helt efter strategien.

Dokumenterne viser, hvor politisk embedsmænd reelt arbejder, fremhæver professor i forvaltningsret Michael Gøtze, Københavns Universitet. Han vurderer, at ministeriets dokumenter rejser spørgsmålet om, i hvor høj grad embedsmænd må være ministerens soldater.

»I denne sag ser det ud til, at det faglige er trådt i baggrunden til fordel for det rent politiske,« siger Michael Gøtze.

Sagens akter afslører desuden, at ministeriet endda på forhånd vidste, at borgmestre og fiskeriforeninger ville rykke ud med kritik af den politiske aftale.

»Det bemærkes endvidere, at det forventes, at en række borgmestre fra begge fløje, bl.a. Thisteds borgmester, fredag 20. januar vil melde ud, at man er utilfreds med beretningen. Der skal tages kontakt til DFPO mhp. at koordinere foreningens opbakning til ministerens udmelding. Såfremt fiskeriforeningen spiller med herpå, kan vedlagte talepinde anvendes hertil,« står der i ministerens papirer.

I ministerens talepinde står der, at det er vigtigt, at »rorpinden kommer tilbage til ministeriet«.

Med andre ord: Embedsmændene ville udnytte borgmestre og fiskeriforeningens kritik til ministerens fordel.

Ministeriets strategi om at lægge pres på folketingsflertallet blev personligt godkendt af Esben Lunde Larsen 23. januar 2017 kl. 17.36, fremgår det af dokumenterne.

Professor emeritus i offentlig forvaltning Tim Knudsen fra Københavns Universitet vurderer, at embedsmændene er gået for vidt.

»Esben Lunde Larsens embedsmænd er på dette tidspunkt sat til at implementere oppositionens politik, og så arbejder de i stedet på at slå den i stykker. Enhver kan se, at det er problematisk,« siger Tim Knudsen.

Igennem januar blev Dansk Folkepartis fiskeriordfører, Ib Poulsen, gentagne gange udsat for personlige angreb med henvisning til fiskeripakken.

»Nu hvor jeg har læst notaterne, giver hele forløbet pludselig mening,« siger Ib Poulsen.

»Det fremgår jo tydeligt af sagens akter, at ministeriet har spillet en stor rolle. Jeg synes simpelthen, at det er noget svineri at bruge sine embedsmænd på den måde. Det er højst kritisabelt,« siger Ib Poulsen.

Er det ikke netop en embedsmands fornemmeste pligt at varetage regeringens interesser, som i dette tilfælde er at få ministeren tilbage i forhandlingerne?

»Jeg synes, at de kraftigt læner sig op ad at lave partipolitisk arbejde, og jeg kommer aldrig til at acceptere, at en minister bruger sine embedsfolk til at påvirke andre folkevalgte på den svinske måde,« siger Ib Poulsen.

I foråret var Esben Lunde Larsen lige ved at miste sin ministerpost. Det forløb tog også afsæt i fiskeripakken. Ministeren havde tilbageholdt oplysninger for Folketinget om, hvilke muligheder der fandtes i Miljø- og Fødevareministeriet til at bekæmpe de såkaldte kvotekonger, der sidder på meget store andele af fiskekvoter.

Ministeren udsendte dengang en opsigtsvækkende undskyldning til Folketinget, hvor han undskyldte fire gange. Dansk Folkepartis ledelse holdt i sidste ende hånden under Esben Lunde Larsen, som dog fik usædvanlig hård kritik af Folketinget.

Ib Poulsen siger, at hans tillid til ministeren efter de nye oplysninger »kan ligge på et lille sted«.

Sagens akter viser også, at tilbageholdelsen af oplysninger for Folketinget har været langt mere systematisk og bevidst end hidtil kendt. I efteråret 2016 gennemførte Esben Lunde Larsen ti forhandlingsmøder om et såkaldt servicetjek af fiskeriet. Ved hvert møde var ministeren udstyret med en stribe muligheder for at sætte ind over for kvotekonger, men beholdt dem konsekvent i tasken, fremgår det af sagens dokumenter. I stedet skulle ministeren gennemgående henvise til, at det »eksisterende regelsæt generelt er velfungerende«.

Sten Bønsing, lektor i offentlig ret ved Aalborg Universitet, er blevet præsenteret for pointerne i sagens akter. Han siger:

»Denne sag er alvorlig – af flere grunde. Folketinget har ikke selv en administration som ministrenes. Folketinget er afhængigt af, at ministerierne leverer rigtig information, for Folketinget er vores lovgiver. Derfor kan det næsten ikke blive mere alvorligt, når ministeren tilbageholder oplysninger.«

»Benhårdt dobbeltspil«

Socialdemokratiets fiskeriordfører, Simon Kollerup, deltog i en lang række af forhandlingerne. Han kalder ministerens ageren i sagen »vanvittigt utroværdig«.

»Én ting er, hvad en lobbyorganisation laver af egen drift, men at Esben Lunde Larsen har brugt sine embedsmænd som dukkeførere bag så voldsomme personangreb, det er voldsomt kritisabelt og ikke inden for de spilleregler, jeg kender,« siger Simon Kollerup.

Han fastslår, at Folketinget har været udsat for et »uigennemskueligt og benhårdt dobbeltspil«, og han opfordrer ministeren til at overveje, hvordan han vil genopbygge tilliden til Folketinget.

»For den kan ligge på et helt uholdbart lille sted,« siger Simon Kollerup.

Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, betoner, at fiskeriforeningen var kritisk over for fiskeriaftalen, før strategien blev udarbejdet i ministeriet, og at foreningen ikke direkte har koordineret med embedsmændene om at presse flertallet bag fiskeriaftalen.

»Men jeg kan sagtens genkende, at de var frustrerede, fordi regeringen ikke var med i aftalen,« siger han.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen skriver til Berlingske, at kritikerne af fiskeripakken rykkede ud på eget initiativ – ikke embedsmændenes.

»Jeg bruger ikke mine embedsmænd partipolitisk, men jeg lytter til den rådgivning, de tilbyder mig, og som forelægges mig.«

Til kritikken af, at han ikke over for Folketinget fremlagde alle de mulige forslag til at bekæmpe kvotekonger, svarer han:

»Da de fleste af forslagene ikke har den effekt, man ønsker politisk, nævner jeg dem ikke som løsninger.«

Miljø- og Fødevareministeriets departementschef, Henrik Studsgaard, skriver i en mail, at sagen er udtryk for »helt almindelig politisk, taktisk og processuel rådgivning, som den foregår i et departement hver eneste dag.«

Læs mere fra Berlingskes gravegruppe her.