Else spærrede øjnene op, da en besked tikkede ind i hendes e-Boks: »Er livet slut? Når kræften at udvikle sig, mens jeg venter?«

Flere hundrede kvinder med brystkræft må vente for længe på at blive opereret i Region Hovedstaden. Sådan var det også for 85-årige Else Mohr – indtil hun tog sagen i egen hånd.

Torsdag den 16. september fik Else Mohr opereret sit ene bryst væk. Havde hun fulgt Region Hovedstadens plan, havde hun i dag stadig ventet på at få sin kræftdiagnose. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da hun blev stukket i brystet med en biopsinål, gjorde det ondt – men det var også et stik af lettelse.

Havde hun ikke taget sagen i egen hånd, var der gået tre uger længere, før hun kunne få bekræftet sin læges klare mistanke.

Mistanken viste sig at være rigtig: Else Mohr havde brystkræft.

Torsdag den 26. august gik den 85-årige kvinde fra Stenløse til lægen. Brystet så lidt forkert ud, mente hun, og der gik nogle underlige jag gennem det. Hun kunne ikke selv mærke nogen knude – men det kunne lægen.

»Han mente, jeg havde en tumor i det ene bryst. Og det viste sig at være tilfældet,« siger Else Mohr, hvis læge henviste hende til udredning for brystkræft.

Men dagen efter, 27. august, tikkede der en foruroligende besked fra privathospitalet Aleris Hamlet ind i Else Mohrs e-Boks.

Hun kunne først få en tid til undersøgelse 23. september – fire uger senere. Det er dobbelt så lang tid, som de 14 dage loven tilsiger, at der må gå.

Else Mohrs tilfælde er langt fra enestående. Berlingske kan onsdag berette, hvordan flere hundrede kvinder i Region Hovedstaden, der er ramt af brystkræft, må vente for længe på den operation, som skal hjælpe dem til at blive helbredt.

I løbet af foråret og sommeren har langt over halvdelen af de cirka 400 kvinder, der har fået stillet diagnosen, oplevet, at behandlingen trækker i langdrag. Dermed overskrider den tidsfristerne i de såkaldte kræftpakker, som fagfolk har fastsat for at give kvinderne optimale chancer for at overleve.

Det er alt, alt for få kvinder, der kommer i behandling til tiden, mener formanden for Kræftens Bekæmpelses regionsudvalg i Region Hovedstaden, Marianne Karstensen:

»Det skaber angst og frustrationer, og når behandlingen udskydes i for lang tid, kan det komplicere forløbet. I værste fald kan det ende med, at behandlingen kommer i gang så sent, at det kan være fatalt.«

I Region Hovedstaden erkender formand for sundhedsudvalget, Christoffer Buster Reinhardt (K), at det ser »forfærdeligt« ud, at så få patienter med brystkræft behandles rettidigt.

Mens Else Mohr ventede på at blive undersøgt for brystkræft, havde hun svært ved at sove om natten for uvisheden og det tankemylder, den medførte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Beskeden om, at hun skulle tilbringe næsten en måned i uvished, rystede Else Mohr i en grad, der gjorde hende desperat.

»Man bliver jo angst, når nogen begynder at tale om kræft. Jeg måtte bare have svar, men det kunne jeg ikke få. Det gav jeg mig så til at kæmpe for.«

En barsk affære

Samme fredag, som hun fik sin indkaldelse i e-Boks, troppede Else Mohr op på sin læges klinik. Han ringede med det samme til Herlev Hospital. Selv ringede hun til Aleris Hamlet for at høre, om der ikke var noget, de kunne gøre.

Det var der ikke.

Den efterfølgende mandag brugte Else Mohr de fleste af sine vågne timer ved telefonen. Hun ringede til patientvejledere, til Kræftens Bekæmpelse, til hospitaler i andre dele af Danmark for at høre, om de kunne give hende de svar, hun manglede.

»Det føltes så håbløst, at der skulle gå så lang tid, når man altid siger, at en kræftundersøgelse skal foretages hurtigt. Det kunne da ikke være rigtigt,« siger Else Mohr, der ikke kunne sove om natten for usikkerheden og det tankemylder, den medførte.

»Jeg bor jo alene – hvordan skal jeg klare det? Er livet slut? Når kræften at udvikle sig, mens jeg venter? Pludselig fandt jeg ud af, at livet er skrøbeligt. Selvom jeg er 85 år gammel, føltes det virkelig voldsomt.«

Problemerne med de lange ventetider bunder i, at der er opstået en alarmerende mangel på lægespecialister, mammaradiologer og radiografer, som håndterer brystkræftundersøgelser og stiller diagnoserne. Det var også det svar, Else Mohr fik, da hun ringede rundt til danske hospitaler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Ud på eftermiddagen fik hun kontakt til Herlev Hospital. Her fik hun at vide, at de ville sætte hende på en afbudsliste.

Torsdag 2. september, tre dage senere, fik hun på en afbudstid foretaget en klinisk mammografi og en biopsi af det, der senere viste sig at være en kræftknude.

»Det var en barsk affære. Det er jo ikke, fordi noget af det var rart. Men når det nu skulle være, var jeg enormt lettet over at være kommet til så meget hurtigere.«

Efter planen havde Else ventet endnu

Torsdag 16. september fik Else Mohr fjernet sit ene bryst. I næste uge får hun svar på, hvorvidt kræften har bredt sig, og hvordan hendes fremtidige behandlingsforløb kommer til at se ud.

Efter den oprindelige plan havde hun stadig ventet på en undersøgelse for brystkræft.

Else Mohr er overbevist om, at ingen havde grebet ind, og at hun havde ventet endnu, hvis ikke hun havde presset så meget på.

»Så var jeg bare blevet lagt hen i et hjørne, hvor jeg kunne vente. Og så var der gået meget længere tid, før jeg var blevet opereret,« siger hun.

Tilbage står hun med en glæde over sin egen ihærdighed – og en vrede over, at systemet ikke virkede, som det skulle.

Rent fysisk har hun det »helt fint«:

»Det er ikke, fordi jeg springer rundt eller noget. Jeg er meget træt indimellem og prøver at tage det, der er sket, ind. Men det er udmærket. Og jeg kan sove om natten igen.«