Elevers nomineringsvideoer på Youtube kan være i strid med loven

Juraprofessor vurderer, at nomineringsvideoer fra sidste skoledag kan udløse straf, hvis man ikke har indhentet udtrykkeligt samtykke fra elever og forældre.

Foto: Morten Dueholm (Ritzau Scanpix). ARKIVFOTO: Normalt forbinder man sidste skoledag med vand, fodbold og karameller. Det har imidlertid udviklet et nomineringsshow, hvor afgangseleverne nominerer lærere og elever i en række kategorier, som uddeles på sidste skoledag. Berlingske har i weekenden kunnet afdække, at nogle af kategorierne på fem skoler blandt andet indebærer »Årets ring når du er 18« og »Årets babe«. Men efter juridisk gennemgang af videomaterialet kan Sten Schaumburg-Müller konkludere, at der er tale om brud på databeskyttelsesloven samt Persondataforordningen fra EU, der trådte i kraft i maj 2018.
Læs mere
Fold sammen

De seneste dage har Berlingske kunnet fortælle, at elever fra forskellige folkeskoler har uploadet offentlige videoer på Youtube, der viser elevernes nomineringsshow fra 9. klassernes sidste skoledag.

Det er en dag, som normalt er forbundet med vandkamp, karameller og fodbold mod lærerne. Men på flere folkeskoler er der derudover også en tradition for, at afgangseleverne nominerer elever fra de mindre klasser i en række kategorier. Dette afgangsshow bliver i flere tilfælde filmet og lagt på internettet efterfølgende.

Berlingske har bedt Sten Schaumburg-Müller, professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, vurdere videoer fra fem skoler. Her fortæller han, at der som udgangspunkt er tale om strafbare handlinger, når eleverne lægger videoerne op på Youtube. Eleverne bryder med en række punkter i databeskyttelsesloven og persondataforordningen fra EU, der trådte i kraft i maj 2018, når de deler videoerne på internettet.

Få her et overblik over, hvornår der er tale om strafbare handlinger

1. Det kræver udtrykkeligt samtykke fra elever eller forældre
Når en video lægges på internettet, eksempelvis på Youtube, skal personen, der lægger videoen ud, have udtrykkeligt samtykke fra personerne i videoen. Det betyder i praksis, at det ikke alene er nok, at eleverne på folkeskolerne i denne sammenhæng lader sig filme uden indsigelse, men altså at man enten mundtligt eller skriftligt skal have et omfattende samtykke fra alle på videoen, inden man lægger det op på internettet.

Et udtrykkeligt samtykke er juridisk set, når det er frivilligt – altså ikke afgivet under tvang. Derudover står der skrevet i persondataforordningen fra EU, at det skal være »specifikt, informeret og utvetydigt«. Det betyder, at personen i videoen skal have at vide, i hvilken sammenhæng og hvor på internettet de bliver delt. Derudover skal der ikke være nogen tvivl om, at personen giver samtykke.

Er eleverne under 13 år, vurderer Sten Schaumburg-Müller, at det er forældrene, der skal give samtykke til videoer på internettet. I flere tilfælde i de videoer, som Berlingske er i besiddelse af, er det elever ned til 3. klasse, som er med. Derfor er det altså forældrene, der skal se og godkende videoerne og give samtykke til, at det må offentliggøres på internettet.

Er der ikke hentet samtykke, hører det under databeskyttelsesloven og persondataforordningen fra EU og kan altså udløse en straf.

2. Det er personen, som uploader på internettet, der er juridisk ansvarlig
Når der uploades videoer til internettet, er det som udgangspunkt personen, der oploader, som er den dataansvarlige.

I det tilfælde, hvor elever filmer hinanden på skolen til en nomineringsvideo, er det også dem, der er dataansvarlige. Den nye lovgivning siger ikke noget konkret om, hvorvidt skolens område er et privat foretagende eller ej. Derfor kan det ikke med sikkerhed siges at være strafbart at filme på skolen. Men hvis videoen bliver lagt på eksempelvis Youtube, er den uden tvivl offentligt tilgængelig og kræver dermed det udtrykkelige samtykke fra elever og forældre. Ellers er det strafbart.

Som regel er det en gruppe elever eller en hel klasse, der i samarbejde har produceret nomineringsvideoerne til deres sidste skoledag. Det er imidlertid den enkeltperson, der uploader videoen på internettet, der kommer til at stå med ansvaret for samtykket fra eleverne i videoen.

Sten Schaumburg-Müller forklarer, at hvis eleverne, der laver videoen, sender videoen rundt eller på andre måder deler den med omverdenen, kan de blive medansvarlige for, at der er indhentet samtykke fra elever og forældre. Det betyder, at man i nogle tilfælde ville kunne vurdere, at videoerne ikke længere er private, og hele gruppen kan straffes.

Hvis gruppen, der har lavet videoerne, har fået »stjålet« videoen af en udenforstående, som efterfølgende lægger den på internettet, er det den person, der er ansvarlig for det manglende samtykke og dermed kan straffes.

3. Videoer med indlagt musik bryder med ophavsret
Et helt andet juridisk problem i videoproduktionerne er, at eleverne bruger musik fra et utal af kunstnere og derfor som hovedregel bryder med ophavsrettighederne. Det kræver tilladelse fra den enkelte kunstner – eller fra Koda – ellers kan det udløse en bøde som erstatning til musikeren.

Ovenstående overtrædelser vil som udgangspunkt udløse bøder og erstatning til de elever, det går ud over, samt til de kunstnere, hvis ophavsret man har brudt.

Videoerne, som eleverne lægger op på Youtube, er grænseoverskridende, ifølge børne- og socialminister Mai Mercado (K).