Eleverne, forældrene og lærerne gør status over folkeskolereformen

Den skulle gøre folkeskolen stærkere og eleverne dygtigere, men dens første tid blev konfliktfyldt og tumultarisk. Mandag tager forældre, lærere og børn hul på tredje år med folkeskolereformen, der bl.a. har betydet længere dage og fysisk bevægelse.

Den skulle gøre folkeskolen stærkere og eleverne dygtigere, men dens første tid blev konfliktfyldt og tumultarisk. Mandag tager forældre, lærere og børn hul på tredje år med folkeskolereformen, der bl.a. har betydet længere dage og fysisk bevægelse. (Foto: Steffen Ortmann/Scanpix 2014) Fold sammen
Læs mere
Foto: Steffen Ortmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mette With Hagensen, formand for landsforeningen for forældre i folkeskolen, Skole og Forældre.

BMINTERN - Landsformand i Skole og forældre : Mette With Hagensen Fold sammen
Læs mere

»Grundlæggende er det et meget broget billede, der viser sig to år efter folkeskolereformen. Den har været alt fra fantastisk til forfærdelig. Nogle steder ser vi skoler, der blomstrer og har skabt en skoledag, hvor der er alt det, som blev efterlyst forud for reformen: Hvor undervisningsdagene er forskellige, fordi børn lærer forskelligt. Hvor den understøttende undervisning fremmer dannelsen og udviklingen af nysgerrigheden hos eleverne.

I de skoler, hvor man har haft fokus på kvaliteten af undervisningen, har man også haft fokus på, at det ikke udelukkende handler om, at eleverne skal præstere i nationale test og få højere afgangskarakterer – men også om at engagere eleverne og give dem lyst til at deltage ikke bare i undervisningen, men også i samfundet generelt. Her bidrager reformen til det bredere dannelsesperspektiv ved at gøre børnene til borgere i et demokratisk land.

Derfor fungerer reformen de steder, hvor længere skoledage er kombineret med et anderledes indhold. Hvor forældrene får børn hjem fra skole, som fortæller, at de har besøgt en virksomhed eller lavet et spændende projekt.

Andre forældre oplever, at børnene kommer hjem og fortæller, at de havde så lang tid til en opgave, at alle til sidst bare sad og kiggede ud ad vinduet, fordi der ikke var noget nyt at tage fat på. Eller klassikeren hvor klassen har set en film for at få tiden til at gå. Her fungerer reformen ikke, fordi eleverne ikke bliver udfordret med de nye og anderledes opgaver, som var intentionen. De fleste skoler ligger et sted mellem de to yderpunkter.Fremover skal skolerne være bedre til at forklare, hvad man gør, og hvorfor man gør det. For lige nu står for mange forældre måbende på sidelinjen og mangler information om skolens arbejde med reformen.«

Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening:

PRIVATFOTO Fold sammen
Læs mere

»Der har ikke været hænder til at løfte reformen. Lærerne kan ikke gøre deres arbejde godt nok. I løbet af de to år er det blevet sværere at lave et ordentligt stykke arbejde som lærer, og mange lærere oplever, at de går på kompromis med deres faglighed.

Det er ikke rimeligt at diskutere for og imod reformen, om den er god eller dårlig. Vi har en folkeskolelov, og vi gør, hvad vi kan for at leve op til den. Men det er svært, når ressourcerne ikke er fulgt med.

Der er mange gode elementer i reformen, blandt andet den fleksible undervisning og mere bevægelse. Men det er ikke noget nyt. Lærere har i mange år arbejdet på at få de elementer ind i undervisningen. Det er problematisk, at bekendtgørelserne omkring reformen lægger op til, at vi skal måle reformens succes på, om eleverne klarer sig godt i de nationale tests. Vi opfordrer skolerne til at holde fast i formålsparagraffens brede dannelseselementer, hvor succes handler om at gøre eleverne til demokratiske medborgere.

Men man har vægtet kvantitet frem for kvalitet og betalt reformen med lærernes arbejdstid. Derfor kan man ikke tale om folkeskolereformen uden at tale om reformen af lærernes arbejdstid.

Mange lærere oplever, at eleverne har svært ved at holde koncentrationen gennem de lange dage. Det er svært at holde modet oppe de sidste timer. Det er forskelligt, hvordan lærererne reagerer. Nogle lærere ender med at komme til timerne uden at have forberedt sig – det vil først vise sig om nogle år, hvad det betyder for eleverne. Andre lærere vælger at søge væk.

Derfor har mange folkeskoler svært ved at rekruttere, selv om vi ikke mangler uddannede folkeskolelærere. Der skal ske noget de kommende år, ellers risikerer vi, at udviklingen fortsætter, og endnu flere forældre vælger privatskolerne. Og så bliver vi ikke ved med at have en folkeskole. Derfor bliver man nødt til at tilføre ressourcer til folkeskolen, så lærerne kan gøre deres arbejde ordentligt.«

Mads Løjtved Rasmussen, næstformand Danske Skoleelever:

BMINTERN - Mads Løjtved Rasmussen, næstformand Danske Skoleelever Fold sammen
Læs mere

»Det første halve år var meget kaotisk. Problemet er ikke selve reformen, men implementeringen. Mange skoleelever er rigtig glade for reformen; de synes, det er fedt at have mere elevinddragelse, mere bevægelse og flere valgfag. Men sådan ser hverdagen bare ikke ud i mange skoleklasser. Derfor er skoleeleverne frustrerede over, at de ikke har fået den reform, de blev lovet.

Man har fået én brik i puslespillet, men man har ikke fået det fulde billede. Derfor har mange fået en vrangforestilling af skolereformen, fordi de ikke har set det, der var intentionen. Vi har ikke fået den samlede pakke, der skulle have gjort skolen bedre.

Vi har fået længere skoledage, men mange steder begynder den understøttende undervisning stille og roligt at blive ændret til normal undervisning. Det er et godt eksempel på noget, der skulle have forandret skoledagen, som reelt bare er blevet til flere timer.

Reformen er god, der hvor den lykkes. I min klasse arbejdede vi med kunst, og så var vi nede i kulturhuset i Randers og se en udstilling. I stedet for at sidde og kigge på et smartboard fik vi nye indtryk på en anderledes måde.

Man kan ikke skyde skylden på en enkelt gruppe. Der har været nogle skoleledere, der ikke har kunnet se, hvordan de skulle få det hele til at hænge sammen. Og flere elever har følt sig løbet over ende. Det har skabt nogle sammenstød. Skoleeleverne vil rigtig gerne reformen. I stedet for, at faggrupperne sidder i hver deres hjørne og arbejder i forskellig retning, burde vi arbejde sammen. Derfor håber vi, at skoleleverne bliver trukket ind i samarbejdet med skoleledere, lærere og pædagoger, så vi sammen kan få reformen i hus på en måde, der skaber den bedst mulige skole for alle parter.«