Elever skal skjule jødiske symboler

Danske jøder oplever at blive chikaneret på grund af konflikten i Gaza. Derfor blive elever på en jødisk skole i København nu opfordret til ikke at bære jødiske symboler, hvis de forlader skolen i for eksempel et frikvarter.

Når eleverne på den jødiske Carolineskolen i København forlader skolen på egen hånd, skal de af hensyn til deres sikkerhed lade være med at gå med kalot på hovedet, davidsstjerne om halsen eller andre synlige, religiøse symboler.

Forlader de skolen alene eller i mindre grupper i et frikvarter for for eksempel at gå i Netto, risikerer de nemlig at blive chikaneret eller ligefrem overfaldet pågrund af konflikten i Gaza mellem israelere og palæstinensere.

Sådan lyder opfordringen til Carolineskolen fra sikkerhedsafdelingen i Det Jødiske Samfund, og skolens ledelse har i forbindelse med skolestart i denne uge videregivet meldingen til eleverne i de ældste klasser, skriver Berlingske.

Formanden for Det Jødiske Samfund, Dan Rosenberg Asmussen, kalder det »trist, at det er kommet så vidt«.

»Mange forældre føler sig utrygge ved det, der sker,« siger han.

Dan Rosenberg Asmussen forklarer blandt andet forældrenes bekymring med, at politiet forleden valgte at evakuere proisraelske demonstranter ved Christiansborg Slotsplads og køre dem væk i bus, fordi betjentene ikke kunne garantere deres sikkerhed over for en række aggressive propalæstinensiske demonstranter.

Han forklarer også bekymringen med, at Det Jødiske Samfund siden begyndelsen på den aktuelle konflikt i Gaza og frem til i dag har registreret 29 fysiske, verbale eller virtuelle overgreb på jøder. I de seneste fem-seks år er der årligt blevet registreret omkring 40 tilfælde, og de 29 episoder på lidt over en måned sætter han udelukkende i forbindelse med situationen i Gaza.

»Det er personer med mellemøstligt udseende eller navn, der står bag stort set alle hændelserne. Men om de har palæstinensisk baggrund, skal jeg ikke kunne sige,« lyder det fra Dan Rosenberg Asmussen:

»Det går ud over helt tilfældige jøder i Danmark, der intet har med Gaza-konflikten at gøre. Det skal vi ikke finde os i, men vi kan ikke løse denne problemstilling alene. Politikere, myndigheder og muslimske ledere må engagere sig i dette problem. Det går ikke, at der er grupper i samfundet, som ikke respekterer dette lands normer og regler.«

De 29 overgreb omfatter alt fra chikane på nettet og negative tilråb til et par tilfælde, hvor jøder er blevet spyttet på og et forsøg på at rive en davidsstjerne af halsen på en jøde. Det er uklart, om nogle af sagerne er blevet politianmeldt.

Skoleleder på Carolineskolen Jan G. Hansen forklarer, at forældrene til eleverne i de store klasser er blevet informeret om, at deres børn har fået besked på ikke at bære jødiske symboler, når de alene eller i mindre grupper forlader skolen.

»Vi gemmer os ikke, men vi skal være fornuftige. Vi siger til eleverne, at de ikke skal være bange, de skal stadig gå i Netto, men kommer det til en konfrontation, skal de vende om og overlade det til mig og skolen,« siger han.

Jan G. Hansen understreger, at kun et par elever til daglig bærer jødiske symboler. Men, som han siger, så »er omgivelserne nok godt klar over, hvilken skole eleverne kommer fra«, selv om de hverken bærer kalot eller davidsstjerne.

Der er i forvejen vagter på skolen, men ifølge Dan Rosenberg Asmussen overvejer Det Jødiske Samfund at øge vagtberedskabet på grund af den aktuelle situation, akkurat som det skete efter et skoleskyderi på en jødisk skole i Toulouse i Frankrig forrige år.

Imam Naveed Baig kan med egne ord »kun beklage og tage afstand fra antisemitisme«. Han mener dog ikke, at det har religiøse årsager, når unge mænd med mellemøstligt udseende chikanerer danske jøder.

»De er ikke specielt religiøse, de er rødder, og når de ser en kalot, så sætter de det på en eller anden måde i forbindelse med konflikten i Gaza,« siger han:

»Det er begrænset, hvad jeg kan gøre ved det ud over at tage afstand.«

Naveed Baig kalder konflikten i Gaza for en politisk konflikt, og hver gang, den blusser op, »kommer det også til udtryk i Danmark«, som han siger.

»Der bliver generaliseret, og det går ud over jøderne i Danmark,« siger han:

»Akkurat som mange muslimer oplevede, at der blev generaliseret efter 9-11.«

Kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Carl Christian Ebbesen (DF), kalder det en »uacceptabel situation«, at »nogle tager en konflikt med sig fra deres hjemland og lader det gå ud over uskyldige danskere«.

»Det er et godt eksemel på, at integrationspolitikken ikke fungerer,« siger han.

Carl Christian Ebbesen vil på baggrund af situationen på Carolineskolen rette henvendelse til integrationsborgmester Anne Mee Allerslev (R) og bede hende redegøre for, hvad hun har tænkt sig at gøre.

»Det er utrolig vigtigt, at vi får en diskussion i Borgerrepræsentationen om, hvad vi kan gøre for at sikre København som en tolerant by,« siger han.

Socialdemokraternes socialordfører, Lars Aslan Rasmussen (S), mener, at diskrimination af jøder er »en af de største udfordringer« i København.»Det er et alvorligt problem, at jøder her i hovedstaden ikke kan få lov til at være jøder,« siger han og efterlyser, at der fra såvel kommunens som fra landspolitisk side bliver gjort mere for at bekæmpe diskrimination af jøder:

»Et oplagt sted at tage fat er i undervisningen i skolen.«