Elever på erhvervsskoler undervises for lidt

Under halvdelen af landets 110.000 erhvervsskoleelever får den undervisning, de har krav på. Det viser ny undersøgelse fra Dansk Industri. Erhvervsskolerne afviser, at det står så grelt til.

De fleste elever på tekniske skoler og andre erhvervsskoler får ikke den undervisning, de har krav på, viser ny undersøgelse. Arkivfoto: Jakob Dall Fold sammen
Læs mere

Cirka seks ud af ti elever på landets erhvervsskoler får alt for lidt undervisning, fremgår det af en ny undersøgelse, som Dansk Industri har foretaget. På trods af, at de i alt 110.000 elever skal modtage undervisning og andre indlæringstiltag, der svarer til en arbejdsuge på 37 timer, oplever mellem 55 og 60 pct. af eleverne en skoleuge på under 30 timer.

Samtidig oplyser over halvdelen af eleverne, at de i løbet af en uge har lærerfri undervisning.

Ifølge undersøgelsen skyldes den manglende undervisning blandt andet, at der er blevet væsentligt flere elever pr. lærer. Alene på tekniske skoler er der på ti år blevet 13 procent flere elever pr. lærer. Samtidig er antallet af administrative opgaver eksploderet på både tekniske skoler og handelsskoler.

Konsulent i DI Claus Rosenkrands Olsen siger, at det bliver en udfordring at sikre eleverne tilstrækkeligt med undervisning i fremtiden. Det skyldes, at Globaliseringsrådet har beregnet, at der i 2015 skal uddannes godt 15.000 flere unge i hver årgang i forhold til i dag, hvis man skal nå et mål om, at 95 pct. af en årgang skal have en ungdomsuddannelse.

»Allerede nu er det svært, men fremover bliver der formentlig endnu færre lærere. Samtidig har vi det, der minder om fuld beskæftigelse, mens der er endnu flere elever, som skal undervises. Det giver et behov for, at der skal leveres mere koncentreret undervisning ude på skolerne,« siger Claus Rosenkrands Olsen.

Mere lærertid
Sekretariatschef i Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening, Jørn Ibsen, bekræfter, at nogle erhvervsskoler har skåret ned på undervisningen af økonomiske årsager.

Men han afviser kategorisk, at mellem 55 og 60 procent af eleverne har et skoleforløb på under 30 timer om ugen.

»Jeg anerkender, at det forekommer, men slet ikke i den størrelsesorden. Det er en forkert opfattelse, hvis man tror, at der skal stå en lærer foran en klasse i 37 timer om ugen. Ifølge loven skal eleverne have en undervisningsuge, der svarer til en arbejdsuge på 37 timer. Men elevernes hjemmearbejde og projektarbejde skal tælles med,« siger Jørn Ibsen.

Han tilføjer, at erhvervsskolerne endnu ikke selv har undersøgt problemets omfang.

»Det kan man godt sige, vi burde have gjort. Og efter nytår vil vi også tage fat i det her tema og få klarlagt omfanget,« siger Jørn Ibsen og tilføjer, at et andet tværfagligt udvalg allerede er i gang med at kortlægge, om der kan luges ud i administrative opgaver, så lærerne får mere tid til undervisning.

Misforståelse
Lars Mahler, der er formand for Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler, har svært ved at tro, at mange elever får under 30 timers undervisning om ugen.

»For mig at se er der ikke noget, der hedder lærerfri undervisning. Det er en misforståelse. Vi gør meget ud af, at eleverne belastes, så det svarer til en arbejdsuge på 37 timer. Men der er uger, hvor der er værkstedsprojekter, IT-arbejde og lektietimer. Her er ikke altid en lærer til stede. Men der er en lærer til rådighed, hvis de kører fast,« siger Lars Mahler.

Hos DI svarer Claus Rosenkrands Olsen, at det er rigtigt, at antallet af undervisningstimer ikke alene dækker kravet om en 37 timers arbejdsuge.

»Men vi har også spurgt eleverne om, hvor mange timer de bruger på hjemmearbejde, lektiecafeer, projekt­arbejde og åbne værksteder. Og når man summerer alle de ting op, er det stadigvæk godt halvdelen af eleverne på grundforløbet og en tredjedel af eleverne på hovedforløbet, som har mindre end 37 timer,« siger Claus Rosenkrands Olsen.

Grundforløbet er fællesundervisning i første del af uddannelsen. Under hovedforløbet undervises eleverne i det konkrete fag, de skal uddannes til.