Kommunerne skal holdes i ørerne, så de penge, som bliver brugt på børn i specialskoler, med sikkerhed følger med, når et barn med for eksempel ADHD begynder i en almindelig folkeskole.

Sådan lyder det ifølge Politiken fra et bredt flertal i Folketinget, der består af Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, SF, Enhedslisten og de Radikale.

Og formand for Danske Skoleelever Silke J. Fogelberg kunne ikke være mere enig.

»Vi har indtil videre set, at penge og ressourcer ikke har fulgt eleven, og det har været et kæmpe problem, fordi meningen med inklusionen var jo, at det ikke bare var en spareøvelse. Indtil videre er der rigtig mange steder, det er gået galt,« siger skoleelevernes formand til Berlingske Nyhedsbureau.

En rundspørge blandt 381 skoleledere viste sidste år ifølge Politiken, at det langt fra er altid, der følger penge med, når børn fra et specialtilbud skal inkluderes i den almindelige undervisning.

Den opfattelse deler skoleelevernes formand.

»Inklusion er en fin idé, men det er rigtig vigtigt at sikre, at ressourcerne følger med eleverne. Det går ud over både den enkelte elev, men også resten af klassen, hvis ressourcerne ikke følger med,« siger Silke J. Fogelberg og peger på, at ekstra ressourcer for eksempel kan bruges til personlig støtte inde i klassen eller støtte til det fællesskab, som barnet skal indgå i.

Formand for foreningen Skole og Forældre Mette With Hagensen efterlyser også mere kontrol med, at pengene følger med, når børn med særlige behov skal integreres i den almindelige folkeskole.

»Vi oplever både som forældre og i skolebestyrelser, at pengene på papiret følger børnene, men når vi kigger på skolernes budgetter, så forsvinder pengene et eller andet sted på vejen mellem specialskolen og almenskolen,« siger Mette With Hagensen.

Imens advarer formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, dog imod at »iværksætte et kæmpe bureaukrati for at finde penge til inklusion«.

Han mener, det handler om, at der er for få ressourcer til folkeskolen i almindelighed.

»Jeg synes, vi skal få lavet nogle analyser af, hvordan det er gået - også på økonomiområdet. Og så tage nogle diskussioner om, hvordan vi kan forbedre økonomien i folkeskolen generelt. For inklusionen er et generelt problem, der handler om alle børn og nogle enkelte elever,« siger Claus Hjortdal.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) siger, at hun vil drøfte spørgsmålet med kommunerne.

»Vi følger i dag, om pengene kommer fra de specielle tilbud tilbage til kommunerne. Det kan vi se, de gør. Men vi kunne godt tænke os at følge det lidt tættere og se på, hvad det betyder i forhold til skolernes evne til at løfte inklusionsopgaven godt,« siger undervisningsministeren til Politiken.

Inklusion blev gjort til en del af folkeskoleloven i 2012, og målet er, at 96 procent af alle børn skal gå i en almindelig folkeskoleklasse. Det betyder, at 10.000 specialbørn skal flyttes over i den almindelige undervisning, så det ved udgangen af 2015 kun er fire procent af skolebørnene, der går i en specialklasse.