Elever: Gør noget ved indeklimaet, Antorini!

Undervisningsmiljøet er for dårligt på de danske skoler, mener Danske Skoleelever, og både de og forældrene ønsker, at der bliver sat nogle faste krav til, hvor meget møg og støj, skolen må indeholde.

ARKIVFOTO. De danske skoleelver er mildest talt ikke tilfredse med det miljø, de undervises i. Næstefter dårligt indeklima, er det de uhumske toiletter, den er gal med. Fold sammen
Læs mere
Foto: KELD NAVNTOFT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Alle skoleelever kender følelsen. Klokken har rundet middag, og tissetrangen begynder at trykke i mellemgulvet. Men den undertrykkes med det samme, for er der noget de danske elever ikke har lyst til, er det et besøg på skolens toilet.

Det faktum konkluderer Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, årligt i deres termometerundersøgelser blandt elever i grundskolen, hvor centeret tager temperaturen på det generelle undervisningsmiljø.

Her scorer uhumske toiletter højt over forhold, eleverne ikke er tilfredse med, og generelt er stemningen for skolens undervisningsmiljø lunken, når man ser på termometertallene for 4. til 10. klasse.

At eleverne er utilfredse bakkes nu op af en anden undersøgelse foretaget af Danske Skoleelever blandt 2.700 elever i udskolingen. Her tager dårligt indeklima og ulækre toiletter henholdsvis tredje- og fjerdepladsen for det, som eleverne anser som skolens største udfordring.

- Undervisningsmiljøet fylder helt enormt meget for eleverne. Det gør det blandt andet fordi det har så stor indflydelse på dem og deres præstation, for vi kan alle blive enige om, at det for eksempel er svært at koncentrere sig, hvis man skal tisse helt vildt, siger formanden for Danske Skoleelever, Agnete Vienberg Hansen.

En revidering af lov vil være kærkommen

Og derfor undrer hun sig over, at det kan lade sig gøre at have så dårlige fysiske rammer i et land, som eftersigende også har en af verdens dyreste folkeskoler.

- Det kan ikke være rigtigt, at vi ikke har styr på de fysiske rammer, som er en ganske basal ting for børnenes indlæring, siger hun.

Derfor opfordrer hun undervisningsminister Christine Antorini (S) til at ændre undervisningsmiljøloven, så der bliver indskrevet konkrete krav, undervisningsmiljøet skal leve op til.

- Når folkeskolereformens længere skoledag træder i kraft, vil det betyde, at eleverne skal tilbringe endnu længere tid på skolen, og hvis toiletterne forbliver ligeså klamme, som de er i dag, kan det gå hen og være sundhedsskadeligt for eleverne, siger Agnete Vienberg Hansen.

Også Skole og Forældre bakker op om elevernes ønske, og landsformanden mener, at man i hvert fald bør sætte arbejdsmiljølovens rammer som et minimum for miljøet på skolerne.

- Det bekymrer os som forældre, fordi vi ved, hvor meget det betyder for vores børn at blive undervist i nogle rammer, som også er indbydende. Og derfor så vi helst at børnene blev omfattet af arbejdsmiljøloven, lige som personalet er det, siger formand for foreningen, Mette With Hagensen.

DCUM: »Gør arbejdsmiljøkrav til et minimum«

Hos det politisk uafhængige Dansk Center for Undervisningsmiljø, der også fungerer som rådgivende organ for undervisningsministeren, mener centerleder Ole Juhl, at elevforeningen har en stærk pointe i deres kritik af undervisningsmiljøloven, og at forældrenes idé om at konkretisere den efter arbejdsmiljølovens model er et fint sted at begynde.

- Som det er nu, kan man ikke måle møg og støj, for derefter at se, om det overskrider nogle grænser eller ej. På baggrund af centerets erfaringer synes jeg godt, man kan sige, at der er behov for at tage undervisningsmiljøloven op til revidering. Det ville være rigtig godt, hvis man havde nogle mere specifikke krav at holde sig til, siger Ole Juhl.

Og hos DCUM ser man gerne at undervisningsministeren går længere end det.

- Vel vidende at børn ikke er færdigudviklede og at de derfor bliver påvirket ekstra meget af skadelige stoffer eller støj, er det ikke engang nok at stille minimumskravet svarende til arbejdsmiljøloven er i alle tilfælde, siger centerlederen. 

Revidering er blevet »nationalt mål«

Og en revidering af undervisningsmiljøloven har faktisk også været en del af regeringens bevidsthed, da de udformede regeringsgrundlaget efter valget i 2011. Her indgår det direkte i teksten, at der i forbindelse med en reform af folkeskolen skal revideres Lov om undervisningsmiljø, så »arbejds- og undervisningsmiljøet i folkeskolen højnes«.

Og selvom det også har været diskuteret i forbindelse med den nye folkeskolereform, er det aldrig blevet så konkret, som både elever og forældre ønsker. I stedet er det blevet et af tre nye nationale mål for folkeskolen.

- Elevernes trivsel er et af de tre nationale mål i den nye folkeskoleaftale. Vi er i forligspartierne enige om, at det er vigtigt, at vi på kobler bedre læring og trivsel, og at vi vil holder øje med, at der rent faktisk sker forbedringer ude på skolerne. Så trivsel og undervisningsmiljø er i høj grad noget regeringen og forligspartierne tager alvorligt, siger undervisningsminister Christine Antorini, og understreger, at loven allerede lægger op til at give eleverne et godt undervisningsmiljø.

- I undervisningsmiljøloven er det allerede bestemt, at elever og studerende har ret til et godt undervisningsmiljø. Og loven indebærer, at skoleledelsen skal sørge for, at kravene opfyldes. Der er ikke tvivl om, at undervisningsmiljøet betyder meget for, om eleverne får det ud af undervisningen, som de skal. Det sætter vi en fed streg under ved at løfte elevernes trivsel op blandt de nationale mål for folkeskolen, siger Christine Antorini.

Om de nye nationale mål vil få skoletoiletterne til at leve op til en højere standard og dermed få børnene til at bruge dem i undervisningstiden, vil tiden vise.