Elever er begyndt at tage kørekort på efterskolen

En efterskole på Als tilbyder de ældste elever at tage kørekort. Efterskoleforeningen opfordrer andre efterskoler til at følge eksemplet.

Elever på en efterskole på Als får muligheden for at tage et valgfag, der kan skaffe dem et kørekort. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kim Haugaard

På Nordborg Slots Efterskole på Als har eleverne mulighed for at tage et særligt valgfag, der ud over et eksamensbevis kan give dem et kørekort. Det skriver Jydske Vestkysten.

iDrive hedder valgfaget, der skal klargøre eleverne til at køre bil og består af teoritimer, der afholdes på efterskolen om aftenen af en kørelærer, mens skolen sætter tid af til elevernes køretimer.

Tilbuddet om at tage kørekorts-valgfaget er kommet i kølvandet på en ny lov, der gør det lovligt for 17-årige at begynde på teori- og køretimer. For at tage valgfaget skal eleverne derfor også være fyldt 17 år.

»Den nye lov rammer lige vores målgruppe. Så slipper eleverne også for at få for meget fravær i gymnasiet,« siger forstander Rune Madsen til Jydske Vestkysten og fortæller, at den nye lov rammer lige ned i efterskolens målgruppe, da eleverne dermed kan spare en masse unødigt fravær fra gymnasiet, ved at kortet mens de går på efterskole.

Valgfaget er sket på forældrenes opfordring, da nogle forældre sidste år henvendte sig til efterskolen for at høre, om deres børn kunne få lov til at tage kørekort, mens de går på skolen.

Eleverne får derudover muligheden for at tage det klargørende førstehjælpskursus uden at skulle betale ekstra, da en af skolens undervisere er førstehjælpsinstruktør.

Ifølge interesseorganisationen Efterskoleforeningen er Nordborg Slots Efterskole den første af sin slags, der tilfører kørekort til listen over fag.

12 elever har allerede bestået faget og fået et kørekort.