EL kræver redegørelse om Syrienkriger-lov

Søren Pind skal redegøre for, hvorfor danske statsborgere, der drager i kamp sammen med de kurdiske styrker i Syrien rammes vidt forskelligt, mener Enhedslisten.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der skal skabes klarhed over, hvordan danske myndigheder håndhæver loven, der gør det muligt at inddrage passet fra danske statsborgere alene på mistanke om, at de vil rejse til konfliktzoner og deltage i kamphandlinger.

Sådan lyder meldingen fra Enhedslisten, der kræver en redegørelse fra justitsminister Søren Pind (V), efter at Berlingske mandag kunne beskrive, hvordan der er vidt forskellig praksis i sager, hvor danske statsborgere rejser til Syrien for at tilslutte sig de kurdiske styrker, som Danmark selv støtter.

I en sag fra Herning har en 23-årig dansk statsborger fået inddraget passet og fået udrejseforbud i et år, fordi han ville kæmpe mod Islamisk Stat sammen med de kurdiske styrker, mens politiet har undladt at fratage dansk-kurdiske Joanna Palani passet, selv om hun med myndighedernes vidende også er draget i kamp for de kurdiske styrker.

Det er problematisk, at der er så forskellige praksis i to sammenlignelige sager, mener Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper:

»Det er grundlæggende et problem, at lovgivningen rammer nogen, men ikke andre, selvom der er tale om fuldstændig sammenlignelige situationer. Og det er et problem, at loven er så løst formuleret, at den rammer mennesker, der kæmper side om side med styrker, som Danmark støtter i kampen mod Islamisk Stat. Derfor må justitsministeren uddybe, hvordan loven skal forstås, og hvor skillelinjen går, så politiet har noget at arbejde efter i de konkrete sager,« siger Pernille Skipper.

Store partier afviser
Loven blev efter stor debat vedtaget i februar af alle partier undtagen Enhedslisten. Og den uens praksis på området har fået juridiske eksperter til at kritisere loven for at være uklar, fordi den imod intentionerne rammer personer, som i princippet støtter danske allierede.

I oppositionen mener Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen (S), at man skal lade være med at drage i krig, ligemeget hvem man støtter.

»Det er et kæmpe problem, når danske unge tager til Syrien og kæmper. Derfor har det været nødvendigt med denne her lov. Vi mener, at loven er god. Vi vil hellere have, at man tager passet en gang for meget end en gang for lidt fra unge, som er på vej til Syrien,« siger Trine Bramsen.

De to borgerlige partier understreger, at der i loven er taget højde for, at borgerne kan få sin sag afprøvet ved en domstol, hvis man mener, at afgørelsen er truffet på et for spinkelt juridisk grundlag.

»Jeg er meget tryg ved den nuværende model. Det er for tidligt at begynde at ændre loven, men det er klart, at vi skal holde øje med, om der er ting, der virker uhensigtsmæssigt, så vi kan følge op på et senere tidspunkt,« siger retsordfører for Dansk Folkeparti Peter Skaarup.

Det bakkes op af Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen.

»Det er da rarere, hvis der var et endegyldigt bevis på bordet, men loven gør, at politiet kan reagere på mistankegrundlag. Derfor er der sat en sikkerhedsventil ind. Hvis mistankegrundlaget er for tyndt, så får man passet leveret tilbage gennem retten,« siger han.

Justitsminister Søren Pind (V) afviser i dag kritikken i Berlingske.