Ekstremister bruger corona i deres kamp mod myndigheder

Trusler mod politikere og snak om en kommende borgerkrig ses og høres både på nettet og i den fysiske verden.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et nyt begreb er dukket op i den årlige analyse af terrortruslen fra Center for Terroranalyse under Politiets Efterretningstjeneste (PET): antimyndigheds-ekstremisme.

Analysen er lagt ud på PET's hjemmeside tirsdag.

Fænomenet er set for eksempel i forbindelse med corona.

Det dækker over personer, som taler om nødvendigheden af at bruge vold mod folkevalgte og andre.

Ifølge Center for Terroranalyse (CTA) indgår trusler og intimidering i de virkemidler, som den særlige kategori af ekstremister benytter sig af.

Truslerne rettes mod blandt andre politikere og fagpersoner. Og det foregår især på sociale medier.

Men overordnet mener CTA dog, at truslen på dette felt er begrænset.

Analysen drejer sig også om truslen fra militant islamisme. Den er alvorlig. Men risikoen for, at den enkelte dansker rammes af terror, er lille.

Desuden hedder det i rapporten, at de venstreekstremistiske miljøer ikke udgør nogen alvorlig trussel. Den er minimal, fremgår det af analysen.

Om ekstremisme vendt mod myndighederne kan man læse, at vurderingen er behæftet med usikkerhed. Forklaringen er, at trusselsbilledet er af forholdsvis ny dato og har en kort historik i Danmark.

Ekstremismen udfolder sig i form af chikane og trusler. De hadefulde ytringer kan få »psykisk uligevægtige eller meget påvirkelige personer til at begå vold, der kan have karakter af terror,« står der i rapporten.

Chefen for CTA, Michael Hamann, pointerer overfor Ritzau, at det er vigtigt at skelne skarpt mellem aktivister og ekstremister.

Men ofte er begge grupper til stede i de samme miljøer, der udfolder sig både online og fysisk. Netop derfor kan en borger hurtigt gå fra at være aktivist til at blive ekstremist.

Spørgsmålet er så, hvordan myndigheder kan bekæmpe den særlige ekstremisme.

»Vi forsøger at blive klogere på det og at beskrive truslen fra de grupper med henblik på også at finde operative redskaber til, hvordan man kan imødegå det. Det er svært for mig her at gå i detaljer med, præcis hvad man gør, men en række myndigheder er involveret,« siger Michael Hamann.

Langt hovedparten af de grupper, der er kritiske overfor myndighederne, er fredelige, men nogle få har en anden profil, mener CTA.

For dem er der sket et skred. Fra at have et snævert fokus på nedlukningen i samfundet på grund af corona er der opstået et »radikaliseret antimyndighedsekstremistisk fokus«, hedder det.

Disse personer kommer med trusler, opfordrer til vold og refererer for eksempel til en kommende borgerkrig, som skal straffe »landsforræderne.« Også forskellige konspirationsteorier trives i miljøerne, kan man læse i rapporten.

/ritzau/