Ekstreme unge har skiftet strategi

Den yderste venstrefløj har ændret sig markant siden Ungdomshuset blev ryddet, vurderer eksperter i kølvandet på gårsdagens fredelige demonstrationer.

De unge omkring Ungdomshuset på Dortheavej markerede i går fem-årsdagen for lukningen af ungdomshuset Jagtvej 69. De foregik stort set roligt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andreas Beck
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Brosten og molotovcocktails er blevet afløst af sit-down-aktioner og fredelige optog.

Forandringerne på den yderste venstrefløj på de fem år, der er gået, siden Ungdomshuset på Jagtvej blev ryddet, er til at få øje på.

- Den ungdomskultur, der var centreret omkring Ungdomshuset på Jagtvej var meget militant og ekstrem på mange måder. Men den kultur findes ikke længere.

Det vurderer Chris Holmsted Larsen, der forsker i den yderste venstrefløj på RUC.

- Da huset forsvandt, forsvandt kulturen også. I dag er det et meget splittet miljø, vurderer Chris Holmsted Larsen.

Fredelig Unger-markering

Markeringen af fem-året for rydningen i går forløb da også fredeligt, melder politiet. Der blev affyret nogle kanonslag og tændt bål i gaden, men sammenlignet med de voldsomme optøjer, der sås for fem år siden, var demonstrationen – som omkring 1.000 aktivister deltog i, og som gik fra det nye ungdomshus på Dortheavej til byggetomten Jagtvej 69 – yderst afdæmpet.

Det kan ses som et udtryk for, at der er kommet nye folk til på den yderste venstrefløj, mener Dennis Nørmark. Han er antropolog og har igennem en årrække beskæftiget sig med den yderste venstrefløj.

- Rydningen af Ungdomshuset ligger allerede så meget i fortiden. I den her type bevægelser er folk meget unge, så mange af de folk, der er med i dag, er for unge til overhovedet at have oplevet Ungdomshuset på Jagtvej. Det har har selvfølgelig en symbolsk betydning, men på den fløj mobiliserer man bedst folk, når der er en konkret nuværende modstand, siger Dennis Nørmark.

Fem år er længe

Det er Chris Holmsted Larsen enig i.

- De fem år, der er gået, er faktisk lang tid i det miljø. Ting går meget hurtigt på den yderste venstrefløj, og nye måder at demonstrere på og nye sager at relatere sig til er noget, der kommer og går hele tiden. Det, der i vid udstrækning gjorde, at man var så militant, var jo, at man knyttede kampen an til kampen for bevarelsen af Ungdomshuset. Nu har de fået et nyt ungdomshus, og det gamle er væk, så der er ikke rigtig nogen sag, som motiverer til de her meget voldsomme demonstrationer, vi så tidligere.

Man har også skiftet strategi på den yderste venstrefløj, vurderer Chris Holmsted Larsen.

- I dag bruger man det, der går under betegnelsen civil ulydighed, hvor man sætter sig ned på gaden og markerer sin utilfredshed på den måde i stedet for at grave brosten op og kaste med molotovcocktails, som man har gjort tidligere.

Hvorfor ser vi den ændring?

- Man har ikke den samme sag at kæmpe for længere. Det er en diskussion, der hele tiden pågår i de her miljøer – hvilke metoder man kan bruge, og hvad man får ud af det politisk, siger Chris Holmsted Larsen og tilføjer, at man også har erkendt at vold ikke er vejen frem.

- De har draget den lære af de meget voldsomme kampe, at de metoder måske ikke har været særlig politisk produktive. De har ikke haft den tilsigtede effekt, siger Chris Holmsted Larsen.